Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema: Her er kapitalfondenes allerstørste succes-selskaber

Morten W. Langer

mandag 27. september 2021 kl. 17:00

Tema om kapitalfondenes 100 største danske porteføljeselskaber. En stor gruppe selskaber har klaret sig flot gennem coronakrisen, og det bekræfter det generelle indtryk af, at brede dele af erhvervslivet udenfor oplevelsesøkonomien er kommet gennem coronakrisen uden skrammer. Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af performance i kapitalfondenes 100 største danske porteføljeselskaber viser, at det samlede bruttoresultat landede uændret på 34 mia. kr., og EBITDA-driftsresultat var også uændret 17,3 mia. kr. fra 2019 til 2020. Samtidig var der solid fremgang fra 2018 til 2019. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her en del af ranglisten over kapitalfondens danske porteføljeselskaber.

Hele tyve af de 100 selskaber i dette års analyse præsterede sidste år en fremgang i bruttoresultatet på mindst 50 procent, og derfor var der mange selskaber, som kom meget stærkt ud af kriseåret. Kun 28 selskaber måtte se bruttoresultatet dykke sidste år, og det betyder, at næsten tre ud af fire selskaber klarede sig bedre eller uændret igennem fra 2019 til 2020.

Gram Equipment
Et af de selskaber, som har præsteret størst fremgang fra 2018 til 2020, er det FSN Capital-ejede Gram Equipment, som over de to år har øget omsætningen pænt, men den helt store fremgang ligger i bruttoresultatet og i EBITDA-driftsresultatet. Omsætningen er løftet fra 565 mio. kr. til 667 mio. kr., mens EBITDA-resultat har været gennem et gigantisk turn around fra minus 230 mio. kr. i 2018 til plus 47 mio. kr. sidste år.

Under overskriften ”Turn around” oplyses i regnskabet, at ”during 2018, a turnaround of the business was initiated to alter the course of the company following the prior leadership’s attempt to scale the business beyond its means. This turnaround continued during 2019 and 2020 where it progressed in line with the revised business case that was implemented when the new owners and new top management took over the leadership of the Group in 2018.”
Om effekten af corona oplyses blandt andet, at ledelsen tidligt arbejdede på at sikre alternative leverandører: ”In 2020, the COVID-19 pandemic had a significant impact on how Gram Equipment is doing business. In the first months after the lock-down, the primary focus was to ensure employee safety. Secondly, to secure the supply chain and protect the production as these were the main risk areas to meet agreed delivery deadlines and promises to customers. For supply chain, this was done by identifying suppliers that could be an alternative if the main suppliers were not able to deliver due to COVID-19.”
Selskabet har også oplevet positive salgseffekter af corona: ”The COVID-19 pandemic also shifted the ice cream consumption pattern in some markets from less impulse consumption to more take-home consumption. We therefore experienced an increased interest from our largest customers to invest in further capacity to meet the growing demand in the take-home market. This had a positive impact in the second half of 2020.”

Svanehøj Group
En af de andre hurtigløbere er det Solix-ejede Svanehøj Group, der beskæftiger sig med produktion og salg af pumper til marine og olieindustrien. På to år er omsætningen løftet fra 178 mio. kr. til 388 mio. kr., og EBITDA-resultatet er vendt fra minus seks mio. kr. til plus 55 mio. kr. Antal ansatte blev i perioden øget fra 107 til 144.

Ledelsen skriver, at selskabet har været negativt påvirket af corona, men har navigeret gennem krisen, så de oprindelige forventninger alligevel blev honoreret: ”Svanehøj Group was negatively impacted by Covid-19, mainly by lockdowns affecting production in our facilities in Denmark and Singapore. Our global service organization was impacted by local and global travel restrictions and docking delays. Working under these difficult circumstances, the global Svanehøj Group organization has managed to service our customers and deliver a result providing growth and profitability in line with pre Covid-19 Svanehøj Group A/S | Management commentary 9 expectations. The result achieved is therefore very satisfactory.”

Icotera
Maj Invest-ejede Icotera har de seneste år formået af 2,5-doble bruttoresultatet. Selskabet, der har Carsten Dilling som formand, har på to år vækstet bruttoresultatet fra 18 mio. kr. til 63 mio. kr. og EBITDA fra syv mio. kr. til 52 mio. kr. Ledelsen beskriver sin aktivitet på denne måde: ”Koncernen er en førende europæisk udbyder af Fiber-to-the-Home (FTTH) løsninger. Koncernen udvikler og afsætter management software, intelligente gateways og beslægtede ydelser til innovative udbydere af fiberbaseret højhastigheds bredbånd.”

Om corona-effekter oplyses blandt andet, at ”Covid-19 har også haft stor indflydelse på 2019/20, specielt i de første 6 måneder, hvor virksomhedens Supply Chain var hårdt ramt, hvilket resulterede i store problemer med at kunne få produkter hjem fra Kina, på trods af en stigende efterspørgsel, som følge af det store fokus på hjemmearbejde i hele Europa. Det er virksomhedens vurdering, at hjemmearbejde fortsat vil spille en stor rolle i fremtidens arbejdsmarked, og ser derfor en langsigtet positiv påvirkning af de udfordringer Covid-19 har bragt med sig, da det vil skabe en øget efterspørgsel på virksomhedens markeder for højhastighedsinternet.”

EBITDA-resultatet på 52 mio. kr. ud af en omsætning på 63 mio. kr. gør Icotera til en af de mest lønsomme forretninger i dansk erhvervsliv, og der synes at være fremragende vækstmuligheder for selskabets softwareløsninger.

Polytech
En tredje stærk vækstcase er det Verdane-ejede Polytech, som over de seneste år har øget bruttoresultatet fra 134 mio. kr. til 377 mio. kr., og EBITDA-overskuddet er øget fra 73 mio. kr. til 280 mio. kr. Mens der i den generelle vindproducentindustri de seneste år har været pres på lønsomheden på grund af skærpet konkurrence, ser Polytech ud til at have kørt udenom disse forhindringer.
Selskabet skriver om sig selv, at “we are now front-runners in wind power innovation and a trusted partner to major players in the wind industry, with locations in Denmark, China, Germany, USA, and Mexico.” Meget tyder altså på, at Polytech har tekniske og innovative kompetencer, som de store vindmølleproducenter efterspørger, og som de gerne vil betale mange penge for. Selskabet oplyser ikke omsætningstal, men der synes at være klare indikationer på, at dets overskudsgrad er mange gange højere end det, industrikunderne kan præstere i disse år.

EBITDA fremgang
I gennemgangen af de bedst performende porteføljeselskaber springer vi nu til de selskaber, som har præsteret den største fremgang i EBITDA resultat, altså driftsresultat før afskrivninger, som også er en proxy for cash flow fra driften. Man kan starte med at nævne, at seks ud af de ti selskaber med største EBITDA-fremgang er ejet af udenlandske kapitalfonde. Blandt de fire danske kapitalfonde er Jysk Industri Holding, der er med hele to gange, Gro Capital, og Maj Invest.
Flere af hurtigløberne på EBITDA-niveau er gengangere fra størst vækst i bruttoresultat, blandt andet Svanehøj Group, Icotera og Polytech. Andre med markant vækst i EBITDA er Lakrids by Johan, som er ejet af Valedo Partners. Den succesfulde danske lakridsvirksomhed har over de seneste år løftet bruttoresultatet til 130 mio. kr. mod 72 mio. kr. i 2018, og EBITDA fra minus én mio. kr. til plus 24 mio. kr. Resultaterne er opnået med stort set samme antal ansatte.

Ledelsen skriver om 2020-resultatet, at ”selskabet er overordnet vokset i eksisterende og nye markeder. Dette på trods af en markant negativ effekt i egne butikker grundet Covid-19 pandemien. Væksten har derimod været markant i virksomhedens e-commerce forretning og samlet set er salget på gruppeniveau vokset med 17,5%. Resultatet for 2020 viser en positiv effekt af selskabets investeringer: bl.a. visuelt design, opskrifter, bæredygtig emballage og en styrkelse af organisationen. Selskabets omsætningsvækst i både eksisterende og nye markeder og styrket profitabilitet i produktions- og administrationsprocesser har sikret et yderst tilfredsstillende resultat for regnskabsåret 2020.”

En anden af de seneste års mest imponerende turn arounds er sket i det fælles Gro Capital og Via Venture-ejede Adform, som har øget EBITDA resultatet til 125 mio. kr. sidste år mod to mio. kr. i 2018. Adform beskriver sin aktivitet sådan ”Adform operates in the Adtech sector where Adform’s main business is to provide the software systems that buyers and sellers of digital display advertising use to transact ad inventory and automate their advertising processes” og har dermed opnået den bedre lønsomhed med stort set uændret omsætning.

Ledelsen skriver, at forbedringen især er baseret på en spareøvelse: “The positive change in EBITDAC (excl . coronaeffekter. Red) was mainly a result of lower staffing and salary costs though the year, combined with lower spending towards activities such as travel, marketing, representation, and other spending inadvertently reduced by Corona lock downs. EBITDA in 2020 amounted to EUR 16,793 million corresponding to an EBITDA margin of 22.6%, compared to an EBITDA of EUR 8.805 million (and EBITDA margin of 12.1%) in 2019.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank