Historisk har det været sådan, at særligt store internationale finanshuse trækker deres dyre aktieanalytikere derhen, hvor de ser de bedste langsigtede muligheder for at sælge nogle ”gode aktiehistorier.”
En god historie er ikke, at en sektor står for vanskeligere vilkår og måske vigende overskud. Og sådan kan man meget let se på den internationale banksektor lige nu. Bankaktierne har holdt sig overraskende flot hen over 2023, dog med undtagelser, selvom sektoren står foran modvind på flere punkter.
F.eks. er Sydbank-aktien faldet ca. 15 pct. fra kurstoppen i marts 2024, men den billigere Danske Bank-aktie har holdt flot stand. Men underliggende er der modvind, dels på grund af udsigt til lavere centralbank-renter, der vil påvirke bankernes udlånsrenter negativt. Og dels på grund af stigende risiko for en europæisk recession, herunder en dansk økonomisk afmatning. Netop dette billede ses tydeligt i analytikerdækningen af bankerne: Største tilbagegang i hele Top 100 har Nordea, der det seneste år har mistet 15 analytikere i dækningen, fra 41 for et år siden til nu 26 analytikere. Danske Bank har klaret sig nådigt igennem, og den danske storbank har kun mistet analysedækning fra to analytikere med en tilbagegang til 25 fra sidste års 27 analytikere. Danske Bank har altså nu næsten lige så stor analysedækning som Nordea.
Det hænger antageligt sammen med, at analytikerne generelt har et mere positivt syn på Danske Bank-aktien, dels på grund af fortsatte effektiviseringer, og dels på grund af positive nettorenteeffekter fra hold-til-udløb obligationsporteføljen.
Jyske Bank fastholder dækning fra syv aktieanalytikere, heraf tre danske og fire udenlandske, antageligt i kølvandet på de seneste års forbedrede investor relations og forøget fokus på god selskabsledelse.
Sydbank har mistet dækning fra to analytikere og er nu nede på fem. Aktien har de seneste år klaret sig rigtigt godt, og værdiansættelsen kan nu betyde, at finanshusene i en overgangsperiode ser tiden an, også understøttet af usikkerhed om en eventuel ny strategisk retning fra den nye CEO.
De fleste mindre og mellemstore banker har slet ikke analysedækning. Men nogle af dem gør alligevel en indsats for at betjene investorer med aktieanalyser gennem betalt commissioned research, som dog skal anvendes med store forbehold og forsigtighed. Aktuelt dækker Danske Bank f.eks. Sparekassen Sjælland-Fyn med betalingsanalyser, som kan ses her.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her