Tema om investeringsfonde: Fusk med benchmark i flere danske milliardfonde

Der ligger milliarder af danskernes opsparing i investeringsforeningernes største fonde med lange danske obligationer. På overfladen går det godt med afkastet. Der er bare det problem, at stort set alle in- vesteringsforeningerne placerer en stor del af pengene i de meste risikable realkreditobligationer, mens de måler sig mod de mest sikre statsobligationer. Det får dem til at se mere succesfulde ud, end de er i virkeligheden, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

På papiret ligner porteføljemanager Gustav Smidth fra Maj Invest nærmest en verdensmester i at investere i globale obligationer. Hans investeringsfond Maj Invest Globale Obligationer har over de seneste ti år givet et samlet afkast lige under 25 pct. Men endnu mere imponerende har benchmark – altså hans sammenligningsgrundlag, og det, Maj Invest og investorerne måler ham op imod, givet minus 1,4 pct. i afkast. Men det er kun på papiret, han ligner en verdensmester.

Første problem er, at han har lovet investorerne at investere i globale obligationer. Men virkeligheden er, at halvdelen af fondens midler, godt fem mia. kr., er placeret i danske realkreditobligationer. Så man kan let sige, at der er noget galt med fondens varebetegnelse eller Gustav Smidths opfattelse af missionen.

For det andet måler fonden sig op mod en global indekskurs sammensat af forskellige typer af obligationer krydret med valutaindeks, som rent afkastmæssigt og risikomæssigt ligger langt fra danske realkreditobligationer.

I 2022 tabte Maj Invest Globale Obligationer seks pct. i afkast – benchmark tabte 13 pct. Året efter var afkastet i Maj Invest 10 pct., mens benchmark blot gav seks pct. i afkast. Den slags forskelle er normalt helt uhørte i en obligationsafdeling. ”Finanstilsynet kan ikke kommentere på konkrete investeringsforeninger under vores tilsyn. Generelt gælder det, at et benchmark skal være relevant og retvisende, så investorer får et korrekt billede af foreningens afkast og risiko. Finanstilsynet inddrager løbende relevant information, herunder generelle henvendelser og observationer, i vores tilsynsarbejde med markedsføringen til investorer,” oplyser Finanstilsynet.

”I jeres fond synes der at være en overvægt mod dan- ske realkreditobligationer – mens der måles mod et globalt obligationsindeks? Er det rimeligt? Giver det ikke en del gratis vind på cykelstien?” spurgte vi Gustav Smidth.

”Det er et interessant og relevant spørgsmål, du stiller (..) Om det giver ”gratis medvind” til os, at vi ikke har realkreditobligationer i benchmarket, synes jeg ikke er så entydigt, som du gør det til. Der indgår dog faktisk en lille smule dansk og noget europæisk realkredit i benchmarket (…) Lidt kækt, så havde vores performance de seneste ti år målt mod realkreditmarkedet været endnu bedre end mod nuværende benchmark. Så jeg vil dog vove den påstand, at vores resultater er ganske hæderlige, uanset hvilket benchmark du havde sammensat,” svarede han.

Lignende eksempler findes i andre investeringsforeninger, som ser ud til at forfølge samme strategi med et noget vildledende benchmark. Hos BankInvest ligger der godt 11 mia. kr. af danskernes opsparing i afdelingen Bank Invest Lange Obligationer. Her investeres hele 70 pct. af formuen i danske realkreditobligationer. Men fonden, der styres af seniorporteføljemanager Christian Meyersahm, måles op mod et benchmark af danske statsobligationer. Groft sagt svarer det til at investere i tech-aktier og måle sig mod det brede aktiemarked.

”Vi forstår godt, at det kan vække undren, at afdelingen investerer bredt i danske obligationer, herunder realkredit, mens benchmarket er sammensat af statsobligationer. Vi har valgt et benchmark sammensat af statsobligationer med en konstant varighed på seks år, fordi realkreditmarkedet ikke tilbyder en likvid, stabil og reelt investerbar kurv af obligationer med samme varighed,” oplyser BankInvest. Der findes anerkendte realkreditobligations-indeks, f.eks. Nykredits Realkreditindeks, der både indeholder flex- og konverterbare realkreditobligationer, som justeres hver tredje måned. Det afspejler i højere grad et benchmark ved investering i realkreditobligationer.

Men tilsyneladende anvendes det ikke af nogen investeringsforeninger, heller ikke dem, der har afdelinger med en overvægt af realkreditobligationer.

Det samme er tilfældet i Nordea Invest, mens Danske Invest følger et internt benchmark, banken dog ikke oplyser indholdet af. I Jyske Invest Lange Obligationer er informationsniveauet også lavt, men vice president Steffen Visholm erkender problemet. Han mener dog ikke, det giver gratis medvind for fonden.

Carsten Vitoft