Økonomisk Ugebrevs årlige Pensions Survey har til formål at kortlægge, hvordan danske pensionsopsparere, det vil sige kunder og medlemmer, vurderer de enkelte pensionsselskaber og banker, der tilbyder pensionsopsparing. I denne udgave fokuserer vi dels på konsekvenser af sidste års store kursfald på aktiemarkederne og realværdiudhulingen i kølvandet på den stigende inflation, dels på vurderinger af de kommercielle pensionsselskaber og de store arbejdsmarkedspensionskasser. I den kommende udgave af Økonomisk Ugebrev Finans sætter vi fokus på vurderingen af bankerne i relation til håndtering af deres pensionskunder.
Det elektroniske spørgeskema med årets Pensions Survey er udsendt til ca. 12.000 modtagere, som er meldt til Økonomisk Ugebrevs investeringsnyheder eller abonnenter på ØU Formue. Vi har modtaget svar fra 506 opsparere, svarende til en svarprocent på 7. Det anser vi for tilfredsstillende.
Hele 71 pct. af respondenterne er over 61 år, og derfor er en stor andel gået på pension, og andre 22 pct. er mellem 51 og 60 år og er derfor ved at nærme sig pensionsalderen. Svarene er altså på ingen måde repræsentative for den brede danske befolkning.
Også når det gælder størrelsen af den aktuelle pensionsopsparing er svaruniverset anderledes end for gennemsnitsdanskeren. 23 pct. af respondenterne har en samlet pensionsopsparing over 10 mio. kr. Andre 25 pct. har en pensionsformue på mellem 5 og 10 mio. kr. Mange af respondenterne i svaruniverset er også kunder i bankernes private banking-afdelinger.
Dette års survey viser også, at egen privat ratepension, livrente eller kapitalpension fortsat er langt det mest udbredte. Det har 73 pct. af respondenterne, men det er et bemærkelsesværdigt fald fra 78 pct. sidste år.
Til gengæld er andelen, som har egen pensionsordning i et kommercielt pensionsselskab, markant stigende, fra 32 pct. sidste år til 37 pct. i år. Endelig har en stigende andel af respondenterne opsparing i en arbejdsmarkedspensionskasse, idet andelen her er steget til 26 pct., mod 24 pct. sidste år.
Dette års survey indeholder også spørgsmål om en række pensions-relevante emner, ud over de traditionelle ratingspørgsmål om kundernes vurdering af de enkelte pensionsselskaber og banker.
Sidste år var der særligt fokus på konsekvenser af minusrenter på de fleste bankers kontantindskud på pensionsopsparingen, og hvordan pensionsopsparerne så på risikotegning på aktiemarkederne i kølvandet på centralbankernes pengeudpumpning de seneste ti år, hvor det allerede dengang var velkendt, at det havde pustet aktivpriserne op i historiske højder.
Vi spurgte også ind til respondenternes vurdering af valg mellem markedsrente og garantirenter, og det har vi også spurgt ind til i år. De to forskellige pensionsformer synes naturligt nok at dele vandene. Og der ser ikke ud til at være store ønsker om at flytte hverken den ene eller den anden vej.
Danskere med markedsrente forventer i vid udstrækning, at aktiemarkederne vil gøre et positivt comeback de kommende år, og det får de mest ud af med fortsat markedsrente. Danskere med garantirente fik sidste år for alvor noget positivt ud af deres forsigtighed, som dog de foregående år har kostet på afkastet, idet de kun fik en del af de markante stigninger på aktiemarkederne.
Morten W. Langer
Læs også de øvrige artikler i denne uges udgave af Pensions Survey 2023
Nu udløser sidste års kursfald lavere pensionsudbetalinger
Kommercielle pensionsselskaber halter bagud
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
