Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema: Q3 Bankregnskaber – Frank Vang Jensen: “We have a great plan“

Morten W. Langer

tirsdag 18. november 2025 kl. 11:35

Frank Vang-Jensen – CEO hos Nordea
Frank Vang-Jensen – CEO hos Nordea

Nordeas nordiske topchef Frank Vang Jensen fremlagde forleden en ny strategiplan for perioden frem mod 2030, som omfatter årlige besparelser på 4,5 mia. kr. og det svarer til næsten 20 pct. af de aktuelle personaleomkostninger. 60 pct. af alle arbejdsprocesser skal fremover håndteres digitalt suppleret med AI. Omkostningsprocenten skal sænkes fra 45 pct. til mellem 40 og 42 pct. Vi er på vej til at lave en helt anden bank, lød det forleden fra topledelsen. Chefredaktør Morten W. Langer har gennemgået ledelsens budskaber samt analytikerspørgsmål på kapitalmarkedsdagen.

Nordeas topchef Frank Vang Jensen har ikke små ambitioner på vegne af Nordea de næste fem år. Banken skal investere massivt i en omstilling af bankens arbejdsprocesser og kundevendte aktiviteter ved at udnytte muligheder i en digital omstilling og mere personificering med anvendelse af kunstig intelligens.

”Vi vil i løbet af den næste strategiperiode blive en fundamentalt anderledes bank, betydeligt mere teknologi- og AI-drevet, datadrevet og virkelig digital og meget mere effektiv,” hed det.

Ifølge ledelsen skal banken vokse hurtigere end markedet særligt i Norge og Sverige, hvorved der skal tages markedsandele. Den aktuelle målsætning om en forrentning af egenkapitalen på fem pct. er præciseret til mindst 15 pct.

Ledelsen lægger op til et enormt investeringsprogram i at skabe fremtidens digitale bank, men det bliver ikke billigt. Det blev oplyst (oversat), at ”… investeringer for at levere disse proces- og teknologieffektiviseringer sammen med øget fokus på AI vil nå en rate på omkring 250 mio. EUR i 2030.” Altså en omkostning på i gennemsnit to mia. kr. årligt.

Ledelsen erkender også, at det vil koste arbejdspladser i Nordea: ”Øget proceseffektivitet og øget brug af teknologi, herunder AI, vil betyde færre mennesker i Nordea. Og som det allerede er demonstreret i år, vil der ske en nettoreduktion i FTE (antal ansatte, red) i løbet af strategiperioden. Alt dette kræver nogle omstruktureringsomkostninger. Beløbet er endnu ikke afgjort.”

Som Nordens største bank er der ingen tvivl om, at Nordea har stordriften og de finansielle muskler til at gennemføre et stort digitaliseringsprojekt, som hovedparten af de danske banker ikke har volumen og finanser til, med undtagelse af Danske Bank. Lykkedes Nordeas ledelse med projektet, som i første omgang virker lidt luftigt, er der ingen tvivl om, at banken kan styrke sin konkurrenceposition markant.

Anvendelse af AI er ikke risikofri

Som Frank Vagn Jensen formulerede det på kapitalmarkedsdagen omkring digitale processer ved långivning: ”Transformationen handler om hurtige, transparente og skalerbare processer gennem automatisering og digitalisering. Hvis jeg skal sige det meget enkelt, vil vores kunder bare vide, om vi giver dem deres låneansøgning. Og hvis ja, hvor hurtigt kan de få adgang til det. Så vi automatiserer vores processer, beriger dem med AI-dataindsamling for hurtigere sagsbehandling, og vi bruger AI-produktivitet til mere problemfri opfyldelse. I 2030 vil 90 % af godkendelser om realkreditlån være automatiseret og 60 % af SMV-lånene direkte i processen.”

Omkring bankens arbejde med den digitale omstilling blev det oplyst, at ” …vi begynder med kundernes produkter og processer og fortsætter derefter med at forenkle fire nøglelag: applikationer, data, infrastruktur og mennesker. For det første koncentrerer vi funktionaliteten om færre applikationer. For det andet forenkler vi dataarkitekturen for at få hurtigere tid til værdi. For det tredje moderniserer vi vores infrastruktur og overgår til et hybrid cloud-miljø, hvor vi kan blande de bedste funktioner på tværs af public cloud og vores egne datacentre. Og endelig introducerer vi klassens bedste tekniske værktøjer og praksis for at gøre vores ingeniørtalenter mere effektive.”

Frank Vang Jensen erkendte også, at den digitale transformation med anvendelse af AI ikke er risikofri: ”Der er ingen tvivl om, at AI vil transformere mange bankprocesser i løbet af de kommende år. Det er vi helt ærligt meget sikre på. Men der er heller ingen tvivl om, at AI er et hypet emne, og du skal vise verden, at du klarer dig lige så godt som de andre, ellers du vil tabe. Så du bliver nødt til at finde ud af, hvor du får nok afkast for pengene. For du vil finde ud af, at det er ret dyrt på flere områder at få gjort det rigtigt og levere værdi.”

Analytikerne spurgte også ind til det forhold, at ledelsen især vil gå efter vækst i Sverige og Norge: ”Your message has been quite clear about winning Sweden and growing in Norway. So, I was just wondering if you could say something about how you look at Denmark and Finland and specifically, potentially inorganic growth opportunities in Denmark considering what’s happening there, we’ve been waiting for consolidation for a long time,” lød et spørgsmål

Konsolidering er undervejs i Danmark

Frank Vang Jensen svarede: ”Grunden til, at vi fremhæver Sverige og Norge, er, at vi ønsker at ændre vores størrelse strukturelt i de to lande. Vi har lavere skala der end i de to andre lande, men det handler ikke om ikke at vokse i de andre lande … vi har vækstplaner på plads i begge de lande, du nævnte, Finland og Danmark allerede nu … Finland og Danmark er profitable markeder, som vi er meget glade for, og de står stærkt. Vi vil gerne vokse lidt mere i Danmark på et par af områderne, men udgangspunktet er meget, meget stærkt.”

Omkring fortsatte mindre bolt-on opkøb i Norden sagde han:” Vi kan godt lide bolt-ons, de kommer med ret lav risiko. De passer godt ind i den platform, vi har, den franchise, vi har. Vi har lært en hel del om, hvordan man implementerer dem eller integrerer dem. Så vi glæder os meget over bolt-ons i Norden, der kan styrke Nordea enten inden for distribution, produkter eller tjenester som teknologi eller andet.”

På kapitalmarkedsdagen oplyste Nordeas ledelse ikke noget om, hvordan den ser på den konsolidering, som er undervejs i Danmark, og om banken ønsker en mere aktiv rolle i det danske konsolideringsspil. I forhold til de andre nordiske lande, er der i Danmark relativt få banker. Men til gengæld udstår der et opgør om valg af datacentraler som beskrevet i seneste udgave af ØU Finans.

Med Nordeas enorme planlagte investering i digitale processer er der mulighed for, at automatiseringer og øget brug af AI kan give Nordea en konkurrencefordel, der kan gøre banken attraktiv som partner for andre danske banker, eksempelvis Jyske Bank, der risikerer at blive squeezet i det kommende placeringsspil.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank