Bankdirektørerne fortsætter, som om intet negativt var hændt det seneste kvartal, ved at komme med altovervejende positive beskrivelser af udviklingen. Men de fleste fejer en negativ udvikling i basisforretningen ind under gulvtæppet. Det ligner vildledning af investorerne, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse, hvor han anbefaler, at Finanstilsynet kigger nærmere på ledelsernes rosenrøde meldinger, som ikke stemmer overens med tallene.
For nylig kom Finanstilsynet på banen med en redegørelse, som var en kritik af First North-selskabernes optimistiske meldinger om regnskaber, som slet ikke passede med den underliggende udvikling i regnskabstallene.
Præcis det samme kan man kritisere mange af lokalbankernes direktører for i de aflagte Q3-regnskaber. Økonomisk Ugebrev har gennemgået en stribe af de seneste lokalbank-regnskaber, hvor Nordfyns Bank ikke nævner en større nedtur i basisresultatet med et eneste ord.
Bankens regnskab angiver ikke direkte sammenligningstal til de foregående kvartaler. Og kvartalets meget svage basisresultat fremgår slet ikke af regnskabstallene. Basisresultatet giver et billede af den underliggende forretning, hvorved kursreguleringer og nedskrivninger tages ud af ligningen, da de to poster svinger meget fra kvartal til kvartal uden entydig kobling til basisforretningen.
For Nordfyns Bank kan det beregnes, at basisresultatet i 3. kvartal var 17 mio. kr. efter 27 mio. kr. i Q2 og 25 mio. kr. i Q1. Altså et ret dramatisk indtægtsfald. Særligt er nettorenteudgifter faldet dramatisk, til 63 mio. kr. mod 76 mio. kr. i det foregående kvartal, altså et fald på knap 20 pct. Men bankens adm. direktør Holger Bruun leverer i regnskabet kun rosenrøde lovord om bankens udvikling efter flere opjusteringer.
Højere markedsrenter
Han skriver i regnskabet, at ”resultatet er bedre end forventet ved årets start, hvor koncernen forventede et resultat før skat på 70-100 mio. kr. Koncernen har i løbet af oktober måned opjusteret og præciseret forventningerne for hele 2024 til et resultat før skat i niveauet 110-130 mio. kr. Koncernen fastholder disse forventninger.”
Intet om den underliggende forretning i regnskabet, og om, at opjusteringerne alene skyldes historisk lave tabshensættelser og store kursgevinster. Billedet er langt ned ad vejen det samme i de andre lokalbanker: I Fynske Bank er basisresultatet dykket fra 42 mio. kr. i Q2 til 29 mio. kr., når der korrigeres for tabshensættelser og kursgevinster. Banken gebyrindtægter er styrtdykket.
Adm. direktør Henning Dam fra Fynske Bank lufter billedet af lavere aktivitet. Han skriver, at bankens resultat er præget af højere markedsrenter og stigende udlån, hvilket har medført øgede netto renteindtægter.
Kreditbanken holder i Q3 basisindtjeningen, bl.a. ved at fastholde nettorente- og gebyrindtægter samt skære i omkostninger, hvilket også synes at være en ny tendens. Sparekassen Sjælland Fyn har kun formået af fastholde basisindtjeningen, fordi der er skåret i administrationsomkostninger fra Q2 til Q3, faktisk med hele fem pct.
Adm. direktør Lars Petersson fokuserer i beretningen på resultatet i 1.-3. kvartal under ét i forhold til samme periode sidste år, ligesom de fleste andre bankdirektører. Det sker, selvom regnskabstallene for de første to kvartaler er velkendte, og det nye, aktuelle og interessante er udviklingen i Q3.
Det er også en ny tendens, at tabshensættelserne nu er på vej op i flere lokalbanker. Hos Kreditbanken er de femdoblet fra Q2 til Q3, til nu 13 mio. kr. Sparekassen Sjælland Fyns nedskrivninger var de højeste i fire kvartaler, men godt nok stadig kun 11 mio. kr. mod nul i det forrige kvartal.
Skjern Bank er en af de få lokalbanker, der (indtil videre) har leveret reel fremgang i basisindtjeningen. Nettorente- og gebyrindtægter er øget fra 148 mio. kr. i Q2 til 152 mio. kr. i Q3. Fremgangen kommer i kølvandet på en massiv udlånsvækst på næsten fem pct. til 6,9 mia. kr.
Adm. direktør Per Munck skriver, at ”Fremgangen i basisresultatet skyldes solid udvikling på alle forretningsområder efter stor kundetilgang og øget volumen på alle produkttyper. Udlånet er i forhold til 30. september 2023 øget med 867,4 mio. kr. svarende til 14,2 %. Nationalbanken har i 2024 sænket de officielle rentesatser med 0,50 %-point, men renteniveauet bidrager fortsat betydeligt til det høje indtjeningsniveau.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
