Q3-regnskaber: Investeringscasen i Tryg i disse år handler om det store RSA-opkøb, hvor frasalget af den danske Codan-forretning var sidste store step. Frasalget har som ventet udløst et aktietilbagekøb på 5 mia. kr. frem til foråret 2023, hvoraf lige over 2 mia. kr. allerede er gennemført.
Tryg opdaterer hvert kvartal på realiseringen af synergier og dermed også, hvor langt man er fra 2024-målet om 900 mio. kr. Status efter tredje kvartal er yderligere 97 mio. kr. i synergier, hvilket løfter årets høst til 239 mio. kr.
Sammen med 63 mio. kr. fra 2021 er der således høstet synergier for 302 mio. kr. nu, hvormed man er en tredjedel af vejen til målet i 2024. Den oprindelige integrationsplan viser en ambition om at nå 350 mio. kr. i 2022, hvilket bestemt synes indenfor rækkevidde.
Synergierne i starten er primært hentet det mest oplagte sted, nemlig indenfor administration og distribution, hvor man har hentet 54 pct. af de forventede 370 mio. kr.
ANALYTIKERE RAMTE PLET
Som alle andre steder var det inflation og rente, der tog det meste fokus i regnskabet og på den efterfølgende analytikerkonference. Men også nye regnskabsregler i form af IFRS-17 fra 2023 skabte lidt udfordringer og muligvis bølgeskvulp, fordi de kortsigtede udsving fra kvartal til kvartal måske bliver lidt større fremadrettet.
Regnskabet for tredje kvartal var på de mere forudsigelige punkter helt som forventet i konsensusestimaterne. Udover, at det selvfølgelig er en cadeau til analytikerne, så er det også et tegn på stabiliteten og forudsigeligheden i forretningen. Som eksempel landede bruttopræmieindtægterne på 9363 mio. kr. mod en median henholdsvis gennemsnitsforventning på 9351/9305 mio. kr.
På det forsikringstekniske resultat, som fortæller om den egentlige underliggende drift i forsikringsforretningen, kunne Tryg fremvise et kvartalsresultat på 1832 mio. kr. mod konsensus på 1836/1831 mio. kr.
Så langt så godt, men herefter begynder udfordringerne lidt. Storskaderne på 400 mio. kr. var eksempelvis det dobbelte af det forventede niveau, men det blev pure afvist at være udtryk for noget strukturelt.
Et andet og oplagt eksempel er investeringsafkastet, hvor afvigelsen var større, idet man fremlagde et minus på 348 mio. kr. mod en konsensus på -270/-264 mio. kr.
På andre punkter er inflationen også en kortsigtet udfordring, idet den jo i nogen grad øger skadeserstatningerne, selvom Tryg i rimeligt omfang via indkøbsaftaler mm. på kort sigt kan afbøde en del. Efter allerede gennemførte prisjusteringer på 3-8 pct. er det igangværende store arbejde for Tryg lige nu at gennemføre nye prisforhøjelser, der modsvarer den forventede inflation de kommende 12-24 mdr.
I Tryg-aktien er der indbygget en inflationssikring, idet man jo som hidtil kan sætte priserne op, hvilket øger bundlinjen i absolutte termer og følgelig også aktiekursen, hvis forholdet mellem aktiekurs og indtjeningen per aktie fastholdes uændret. Principielt kan man sige, at der er en inflationsjustering af hovedstolen – i dette tilfælde af Tryg-aktien.
Tryg-aktiens stabilitet er egentlig både en styrke og svaghed. Den giver stabilitet til en portefølje og et relativt sikkert løbende afkast over tid. Omvendt er det oplagte selvfølgelig at spørge, om Tryg-aktien også er god at have, når markedet uvægerligt en dag vender igen. Andre aktier har i modsætning til Tryg oplevet store kursfald, og det gør selvfølgelig upsiden større.
UDBYTTET KOMMER FØRST
Det blev på telefonkonferencen nok engang understreget, at et højt udbytte har en højere prioritet for Tryg end at have et præcist mål for solvens-niveauet. Med andre ord vil man have manøvrerum i forhold til solvensniveauet for at kunne sikre et højt udbytte. Tilbagekøbsprogrammet på 5 mia. kr. sænker naturligt antallet af udestående aktier, hvilket også i sig selv gør det nemmere at hæve udbyttet fremadrettet.
Det store udbyttefokus, og andre tiltag for at sænke udsvingene og risikoen i forretningen, gør det nærliggende at se Tryg-aktien som et alternativ til f.eks. en obligationsinvestering. Vi ser det bl.a. i valget om sænke kapitalreservationen ved at sænke investeringsrisikoen, ligesom genforsikringer og justeringer i storkundernes forsikringer skal sænke udsvingene og eksponeringen mod større risici.
Steen Albrechtsen
