Q3-regnskaber: Investorerne tog ikke pænt imod regnskabet for tredje kvartal fra Topdanmark. Fokus rettede sig mod 2023, hvor der nærmest ikke er udsigt til vækst. Men lønsomheden forventes fortsat at være høj, og det antydes, at ledelsen ikke ønsker at presse citronen yderligere med flere prisforhøjelser, måske også for at bevare konkurrenceevnen.
Mest opsigtsvækkende i Q3-regnskabet fra Topdanmark var, at ledelsen næste år kun ser vækst i bruttopræmieindtægterne på 2-3,5 pct., på trods af inflationen, som umiddelbart både løfter omkostninger, eksempelvis til skadeserstatninger, og grundlaget for præmieforhøjelser.
Det betyder ikke, at Topdanmark slet ikke mærker inflationen. For det gør man, men man kan ikke overføre udviklingen i forbrugerpriserne til udviklingen i skadeserstatningerne. Som det kækt blev sagt af ledelsen på telefonkonferencen, er det ikke æg, smør, etc, man køber.
It-system koster ressourcer
Eksempelvis vægter arbejdsløn betydeligt højere end materialer, når det kommer til Topdanmarks egne byggeerstatninger. (Byggeindekset er f.eks. 80 pct. materialer og 20 pct. arbejdsløn, hvor Topdanmarks egne tal er lige modsat, nemlig 15/85). Derudover har indkøbsaftaler, eksempelvis med bilværksteder, og andre faktorer medvirket til at sænke inflationen i skadeserstatningerne.
Forklaringen på det svagere omsætningsløft skal i stedet findes i det nye it-system, som lægger pres på salgsressourcerne på grund af implementering, træning/oplæring, mv. Derfor forventes gentegningen at falde, ligesom nysalget også får mindre opmærksomhed.
Topdanmark gennemfører prisstigninger i udvalgte segmenter, hvor inflationen må forventes at ramme særlig højt, men det vægter ikke for alvor i præmieindtægterne, vurderer ledelsen.
Ledelsen indikerede mellem linjerne, at forretningen i dag er så god, både hos Topdanmarks og de andre store skadesselskabers, at det er svært at hæve forsikringspræmierne meget mere med baggrund i den høje inflation. Tilbageholdenhed med at øge priserne yderligere af hensyn til konkurrencedygtigheden kan være den egentlige årsag.
Mellem linjerne anede man på investormødet en tydelig erkendelse af, at en combined ratio i de lave 80’ere (altså ca. 20 kr. i overskud for hver 100 kr. i præmieindtægter) er svær at forbedre yderligere, uden at det bliver bemærket hos kunder, konkurrenter og muligvis også konkurrencemyndigheder.
For 2023 forventes en combined ratio på 82-85,5 ekskl. afløb. Det er et solidt resultat, og sammen med et forventet højere afkast på investeringsporteføljen ser 2023 altså også grundlæggende fornuftig ud. ’
I øvrigt highlighter Topdanmark, at omkostningsprocenten stiger i 2023 til 16,5 pct. som følge af frasalget af livsforsikringsforretningen, der isoleret set påvirker med mere end 1 procentpoint i ”mistede synergier”.
En stor og vigtig opgave for Topdanmark er integrationen af et it-system, som har været undervejs i et par år, og som skal hjælpe med at realisere effektiviseringerne frem til 2025.
Skrabede oplysninger
Effektiviseringsprogrammet, der frem til 2025 skal forbedre driften med 500 mio. kr., er man ikke meget åbenmundet omkring. Man meddeler nærmest kun i én linje, at fremdriften her følger planen, hvilket betyder, at man forventer at være i hus med 260 mio. kr. akkumuleret i løbet af 2022. Status efter 2021 var 150 mio. kr.
Omkring oplysningskvaliteten kan man skele til Tryg, som f.eks. i forhold til realiseringen af synergier i kølvandet på det store opkøb på kvartalsbasis gør status hvert kvartal inden for de enkelte delområder.
Hos Topdanmark ved vi kun, at halvdelen af de 500 mio. kr. forventes indhentet i indkøb og omkostningseffektiviseringer, mens den anden halvdel er ligelig fordelt mellem prisinitiativer og automatisering/digitalisering/svindel.
Topdanmark returnerede et stort udbytte til aktionærerne tidligere i år, og det ligger i kortene, at det kapitaloverskud, der opstår, når salget af Topdanmark Liv til Nordea lukker med myndighedernes forventede velsignelse i løbet af fjerde kvartal, skal sendes retur til aktionærerne. Salget forventes at medføre en nettogevinst på 1,2 mia. kr. og i alt gøre Topdanmark i stand til ”potentielt at udbetale op til 3 mia. kr.” i ekstraordinært udbytte. Med 88 mio. udestående aktier modsvarer det i sig selv ca. 34 kr. per aktie foruden det ordinære udbytte.
Steen Albrechtsen
