Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema: Revisionsfirmaer 2022 – EY-opsplitning varsler dramatisk opgør på mange planer

Morten W. Langer

onsdag 23. november 2022 kl. 9:00

FI – Tema: Top 30 Revisionsfirmaer – Stole-legen blandt Big4-fortsætter: EY vinder

Planerne om at opsplitte Big Four-revisionsfirmaet EY’s globale forretning i et selvstændigt revisionshus og et selvstændigt konsulenthus har ikke kun medført rystelser internt i EY, men også i den øvrige revisorbranche. Også herhjemme. Generelt er konsulentforretningerne langt de mest lønsomme og vækstorienterede, så internt i EY er der lagt op til et kæmpe slagsmål. De andre store danske revisionsfirmaer holder skarpt øje med, hvad der sker, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse. 

Den danske ledelse for EY er af mange gode grunde gået i flyverskjul, og selvom Økonomisk Ugebrev til dette tema havde lagt billet ind på en snak med ledelsen, blev det takket nej. Vi ville ellers især have talt om EY’s stærke fremgang på segmentet for de attraktive PEI-revisionskunder.

Aktører i den danske revisionsbranche taler dog gerne til baggrund om, hvad de ser ske i EY, og også for hele den danske revisionsbranche, som fortsat står foran nogle afgørende strategiske valg, hvor EY-modellen meget vel kan komme til at danne skole for, hvad de andre i Big Four vælger at gøre på den lidt længere bane.

Vækst i rådgivning

Som det fremgår af hovedartiklen i dette års revisortema, er det endnu meget uafklaret, hvilken vej eksempelvis PwC vælger at gå. PwC er dominerende på PIE-kunder, herunder C25-virksomhederne. Men det er også krystalklart, at PwC inden for nogle år skal vælge en klar retning: revision eller konsulentvirksomhed.

Ligesom for de andre store top 6-revisionsfirmaer kommer langt hovedparten af omsætningsvæksten i disse år fra rådgivningsdelen, og altså ikke fra revisionsdelen, hvor øget automatisering og digitalisering også i fremtiden vil lægge pres på de lovpligtige revisionshonorarer. Logikken i at levere begge dele, altså både rådgivning og revision, har været oplagt. Gennem revisionsarbejdet har revisorerne opbygget en indsigt og forståelse for de enkelte virksomheder, så der har været stordrift i forhold til også at levere rådgivningsydelser.   

Med EU’s regler om tvungen rotation og stadigt mere fokus hos selskabernes revisionsudvalg på at skille tingene ad af hensyn til at sikre revisors uafhængighed er det en udvikling, som kun vil blive stærkere de kommende år. Regnskabstallene fra de store revisionsfirmaer understøtter, at udviklingen utvivlsomt går den vej. 

Bundlinjen er, at KPMG nu entydigt ser ud til at gå rådgivningsvejen. Det er ikke lykkedes at få flere store PIE-revisionskunder om bord. Også Deloitte har i flere år kigget den vej, og kun en fjerdedel af omsætningen er i dag revision. EY ser ud til at ville håndtere ”problemet” ved simpelthen at dele forretningen op.

Men jungletrommerne, og ikke mindst dækningen i Financial Times, viser, at der er mange hovedbrud forude, før den endelige opsplitning falder på plads, hvis det overhovedet sker. Basisforklaringen bag opsplitningen er naturligvis, at det vil styrke revisionsforretningens konkurrencekraft, fordi der ikke længere vil være problemstillinger omkring uafhængighed i forhold til anden rådgivning. 

Men der nævnes dog også den bekymring (hos EY’s revisordel), at  det nye revisionshus ikke vil have kritisk masse til at levere kvalitetsydelser til de største globale selskaber, især ikke, hvis også skatterådgivningsforretningen også lægges i den nye konsulentforretning. 

Bekymrede ex-ansatte

Senest er bekymringerne kommet fuldtonet frem i en henvendelse fra pensionerede EY-folk, der i et brev til EY’s topledelse påpeger en stribe problemstillinger.  For det første er de 150 tidligere EY-partnere bekymrede for, at revisionsdelen udhules ved en opsplitning. Privatøkonomisk er de også bekymrende, da de samlet har 7,5 mia. dollars til gode i pensionsforpligtelser hos EY, og der er usikkerhed om, hvem der skal bære dem fremover. 

For det andet ses allerede nu indbyggede interessekonflikter i opdelingen, da den nuværende CEO, Carmine Di Sibio, forventes at fortsætte i den mere lønsomme og hurtigere voksende konsulentforretning. Hvem varetager revisionsforretningens interesser, samt de fortsættende revisorer?    

I brevet hedder det også, at “Whilst we understand that initial reactions to the transaction from the firm’s regulators around the globe were favourable, we doubt this will continue if questions arise as to the appropriate level of resources and expertise remaining in AssureCo.”

Morten W. Langer 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank