Tema: Sådan ser ti globale finanshuse på 2026

På baggrund af omfattende skriftlige analyserapporter om udsigten for finansmarkedet i 2026 gennemgår vi i dette tema de vigtigste temaer for året, der kommer. Økonomisk Ugebrev dykker dybere ned i finanshusenes vigtige temaer og de drivkræfter, som anses for at være vigtige for udviklingen i aktier, renter og makro. Vi linker til de originale analyser i slutningen af dette tema med gennemgang af udvalgte budskaber.

Tema 1: Megatrends og strukturelle skift gør portefølje-rebalancering central i 2026.

På tværs af analyserne fra de ti store internationale finanshuse går ét budskab igen: 2026 bliver ikke et år, hvor investorer blot kan ”ride med markedet”. Megatrends og dybe strukturelle skift ændrer afkast-drivkræfterne så markant, at løbende portefølje-rebalancering bliver en afgørende disciplin snarere end en teknisk mekanisk øvelse.

AI er den mest fremtrædende megatrend. Men finanshusene advarer samstemmende mod at forveksle tema-eksponering med bæredygtige afkast. Efter flere år med ekstrem koncentration i få amerikanske megacaps peger både Goldman Sachs, UBS, HSBC og JPMorgan på, at næste fase kræver selektiv rotation:

Herfra bliver det vigtigere at fokusere på virksomheder, sektorer og regioner, der faktisk kan omsætte AI-teknologien til stabil stigende indtjening. Det gør rebalancering fra overfyldte AI-positioner til mindre åbenlyse AI-vindere central.

Samtidig ændrer de makroøkonomiske strukturer sig. Inflationen vurderes ikke længere som et midlertidigt chok, men som en mere vedvarende faktor, der tvinger investorer til at gentænke forholdet mellem aktier, obligationer og reale aktiver.

Flere finanshuse – bl.a. State Street, BNP Paribas og Schroders – fremhæver, at traditionelle diversifikationsantagelser ikke længere kan tages for givet. Korrelationer skifter hurtigere, og porteføljer skal justeres oftere end normen for at bevare robusthed.

Endelig fremhæver flere finanshuse, at grænsen mellem traditionelle aktivklasser udviskes. Alternativer, private markets og reale aktiver spiller en større rolle i porteføljekonstruktionen, netop fordi de kan afbøde risikoen fra strukturelle skift i de børsnoterede markeder.

Samlet set tegner analyserne et klart billede: 2026 bliver et år, hvor afkast ikke primært skabes ved at øge risikoen, men ved systematisk at omfordele den. Megatrends og strukturelle forandringer gør portefølje-rebalancering til et vigtigt værktøj i porteføljestrategien.

Tema 2: Pas på høje værdiansættelser: Meget er allerede gavmildt prissat

Et gennemgående budskab fra de internationale finanshuse er en advarsel mod at undervurdere, hvor meget godt nyt, der allerede er indregnet i aktiekurserne i starten af 2026. Efter flere år med stærke afkast, høj koncentration og stor optimisme omkring især AI og amerikanske megaselskaber bliver ekstra fokus på værdiansættelse afgørende i årets aktievalg.

Flere huse – herunder Morgan Stanley, State Street, Goldman Sachs og Schroders – peger på, at høje værdiansættelser reducerer bufferen til at vælge forkert. Når multiplerne er anstrengte, vil selv små negative overraskelser i vækst, indtjening eller politik udløse en hård kurskorrektion.

Det betyder, at afkastprofilen i 2026 i højere grad bliver asymmetrisk: begrænset upside, men potentielt markant downside, hvis forventningerne ikke indfries.

AI fungerer som det klareste eksempel. De fleste finanshuse anerkender teknologiens langsigtede betydning, men advarer mod at betale for meget for vækst, der først materialiserer sig langt ude i fremtiden.

JPMorgan, UBS og HSBC understreger, at markedet i stigende grad skelner mellem virksomheder, der blot eksponeres mod AI-narrativet, og dem der allerede leverer dokumenterbar indtjening og cash flow. Værdiansættelsesdisciplin bliver derfor et spørgsmål om at adskille strukturel vækst fra spekulativ forventning.

Også på regionsniveau er meget allerede priset ind i værdiansættelserne. USA handles ifølge flere analyser med en betydelig præmie, mens andre regioner fremstår billigere, men med større usikkerhed.

Det skaber et spændingsfelt, hvor investorer skal afveje kvalitet mod pris – og hvor rebalancering væk fra de dyreste markeder kan blive nødvendig, selv hvis de strukturelle historier forbliver intakte.

Samlet set peger finanshusene på, at 2026 ikke vil belønne ukritisk risikotagning. Disciplin omkring værdiansættelse handler ikke om at forudsige en markedstop, men om at erkende, at meget optimisme allerede er reflekteret i priserne.

I et miljø med politisk støj, geopolitisk fragmentering og potentielle inflationsoverraskelser bliver evnen til at sige nej til for dyre aktiver mindst lige så vigtig som evnen til at finde de rigtige langsigtede trends.

Tema 3: Aktivt valg mellem sektorer og stilarter afgørende

På tværs af analyserne tegner der sig også et andet klart billede: 2026 bliver ikke et år, hvor brede markedsindeks automatisk leverer attraktive afkast. De store forskelle i værdiansættelse mellem sektorer, stilarter og regioner betyder, at aktivt valg bliver en central forudsætning for at skabe merafkast.

Efter flere år med ekstrem koncentration i få amerikanske vækst- og teknologiselskaber er spændet mellem dyre og billige segmenter historisk højt. Morgan Stanley, State Street, HSBC og JPMorgan peger alle på, at dette skaber et miljø, hvor afkastene i stigende grad afhænger af, hvor i markedet man er placeret – ikke blot om man er investeret.

Når multiplerne i visse sektorer allerede forudsætter fortsat perfektion, bliver alternativer med lavere værdiansættelse, men stabil indtjening, relativt mere attraktive.

Flere finanshuse fremhæver en potentiel stil-rotation. UBS, Goldman Sachs og Schroders ser tegn på, at markedslederskabet kan brede sig fra snæver vækststjerne-dominans mod en mere balanceret kombination af vækst, kvalitet og udvalgte value-segmenter.

Det betyder ikke et opgør med strukturel vækst, men en større belønning af virksomheder, der kombinerer vækst med solid cashflow og en robust forretningsmodel.

Sektorvalg bliver tilsvarende vigtigere. AI- og teknologirelaterede sektorer forbliver strukturelle vindere. Men flere analyser peger på, at afkastene i 2026 i højere grad kan komme fra ”second order effects”:

Eksempelvis industri, energi, forsyning og infrastruktur, som nyder godt af investeringer i digitalisering, energisikkerhed og omstilling. Samtidig fremhæves finans og sundhed som områder, hvor værdiansættelserne er mere moderate i forhold til indtjeningspotentialet.

Samlet set peger finanshusene på, at 2026 belønner investorer, der aktivt navigerer i værdiansættelsesforskelle mellem sektorer og stilarter. Passiv eksponering mod markedsgennemsnittet risikerer at give middelmådige resultater, mens disciplineret sektor- og stilallokering kan blive den vigtigste kilde til merafkast.

Tema 4: Risiko for at rentelempelser bliver inflationsfælde

De globale finanshuse nævner alle et risikoscenarie under de moderat positive hovedbudskaber: Hvis centralbankerne lemper for hurtigt eller for meget, kan inflationen blusse op igen – og dermed ændre markedsregimet brat.

Det er netop et scenarie, der kan ramme aktiemarkedet hårdt, fordi de seneste års optimisme i høj grad er bygget på forventningen om lavere renter, blød landing og stabil indtjeningsvækst.

Flere af finanshusene beskriver et udgangspunkt med “forsigtig optimisme,” men understreger, at inflation ikke er et overstået kapitel. JPMorgan fremhæver inflation som en vedvarende kraft, der kræver inflationsrobuste porteføljer.

UBS og Goldman Sachs betoner, at 2026 kræver disciplin, fordi makroregimet kan skifte. Schroders går længst i den logiske konsekvens: robust vækst og fortsat stimulus kan virke som medvind for risikoaktiver. Men det øger også sandsynligheden for overophedning og “boble-/inflation tail risk”.

Når rentelempelser udløser stærk efterspørgsel, kan det let genantænde prispres i servicesektoren, lønninger og energi, og markedet tvinges til at reprice hele rentekurven. Lange obligationsrenter har den seneste måned allerede vist en ny stigende tendens.

I dette scenarie ændres spillereglerne hurtigt. Værdiansættelser, der i dag er forankret i forventninger om lavere diskonteringsrenter, bliver sårbare. State Street og Morgan Stanley lægger vægt på, at rige multipler reducerer rummet for investeringsfejl:

Selv mindre inflationsskuffelser kan udløse højere lange renter og kompression i aktiemultipler – især i de dyreste vækstsegmenter. HSBC’s fokus på potentielt skiftende regionalt lederskab bliver også mere relevant i et inflationscomeback: markeder og sektorer med lavere værdiansættelse og mere “realøkonomisk” indtjening kan klare sig relativt bedre end langsigtede-vækst cases.

Geopolitisk fragmentering, som Deutsche Bank og JP-Morgan fremhæver, kan forstærke inflationstemaet via handelsbarrierer, forsyningschok og højere omkostninger i globale værdikæder. Og BNP Paribas’ opmærksomhed på USD, commodities og private credit peger i samme retning: et inflations- og renteskifte spreder sig hurtigt til valutaer, råvarer og kreditspænd – og kan stramme finansielle vilkår uden at centralbankerne aktivt hæver renten.

Konklusionen på tværs af analyserne er, at 2026’s “gode” scenario (rentefald og fortsat vækst) har en indbygget bagside: Lempelser kan blive for meget af det gode. Hvis inflationen genantændes, skifter markedet fra multiple expansion til multiple compression, og aktieafkastet bliver mere afhængigt af robust cashflow, prissætningskraft og aktiv risikostyring end af narrativer om et sikkert aktieboom og lave renter.

Tema 5: Tematiske investeringer som nøgle til afkast i 2026

De internationale finanshuse ser tematiske investeringer som et centralt redskab til at navigere et marked, som er præget af strukturelle skift, geopolitisk usikkerhed og store forskelle i værdiansættelser.

I stedet for brede markeds-bets anbefaler finanshusene i stigende grad målrettet eksponering mod langsigtede Investment Themes, hvor strukturel vækst kan opveje makroøkonomisk svaghed.

Det mest gennemgående tema er kunstig intelligens og digital infrastruktur. Alle huse anerkender AI som en flerårig megatrend, men med en klar nuancering: værdiskabelsen flytter fra hardware og tidlige first-order winners mod software, anvendelser og produktivitetsgevinster i traditionelle sektorer.

UBS, Goldman Sachs og JPMorgan peger på, at næste fase favoriserer virksomheder, der kan integrere AI i forretningsmodeller med dokumenterbar indtjening. Hertil knyttes et beslægtet tema: datacentre, halvledere, elnet og energiforsyning som nødvendige byggesten for AI-udbredelsen.

Et andet tydeligt tema er energiomstilling og energisikkerhed. Finanshusene ser fortsat strukturel vækst i investeringer relateret til elektrificering, vedvarende energi, netværk og lagring.

Samtidig understreges, at energisikkerhed – herunder gas, nuklear og kritiske råmaterialer – er blevet et strategisk, ikke blot grønt, tema. Det gør sektoren attraktiv i et geopolitisk fragmenteret miljø.

Infrastruktur og real assets fremhæves bredt som positive muligheder. Store offentlige og private investeringsprogrammer, især i USA og udvalgte asiatiske økonomier, understøtter langsigtet efterspørgsel efter transport, forsyning, kommunikation og byudvikling. Temaet ses som relativt inflationsrobust og mindre følsomt over for kortsigtede konjunkturudsving.

Flere huse – bl.a. HSBC, BNP Paribas og Schroders – peger desuden på regional og stilbaseret rotation som et tema i sig selv. Her ses muligheder i markeder og sektorer, der har haltet efter, men hvor værdiansættelserne er mere attraktive, fx udvalgte europæiske industrier, emerging markets og value-/kvalitetssegmenter.

Endelig nævnes demografi og sundhed/flere ældre som et langsigtet tema med stabil vækstprofil. Aldrende befolkninger, teknologisk innovation i behandling og øget sundhedsforbrug giver strukturel medvind, ofte uafhængigt af konjunkturerne.

Samlet set viser analyserne, at tematiske investeringer i 2026 ikke handler om at jage modeord, men om disciplineret eksponering mod strukturelle drivkræfter. De mest attraktive temaer kombinerer langsigtet vækst, politisk opbakning og relativt robuste cashflows – og kan dermed fungere som centrale byggesten i porteføljer i et mere komplekst markedsregime.

Tema 6: USD-svaghed som strukturel markedsfaktor

På tværs af de internationale finanshuse fremhæves valutamarkedet – og særligt dollaren – som en overset, men potentielt afgørende drivkraft for afkast i 2026. Flere analyser peger på, at USD kan stå over for strukturel svækkelse, hvilket kan få betydelige konsekvenser for både aktier, råvarer og den globale kapitalallokering.

Udgangspunktet er, at dollaren fortsat handler på et historisk højt niveau efter flere år med amerikansk vækstdominans, høje renter og geopolitisk safe haven-efterspørgsel. BNP Paribas er mest direkte i vurderingen og peger på USD-svaghed som en central markedsfaktor i 2026.

Men også UBS, JPMorgan og State Street antyder, at et skift i renteforskelle og kapitalstrømme kan ændre valutaregimet. Hvis Federal Reserve bevæger sig hurtigere mod lempelser end andre centralbanker, reduceres dollarens rente- og carry-fordel, hvilket historisk har været et stærkt signal for dollarfald.

En svagere dollar har flere afledte effekter. For det første forbedres de relative vilkår for ikke-amerikanske aktier. HSBC’s fokus på mulig regional role reversal får ekstra tyngde i et USD-svaghedsscenarie, hvor europæiske og emerging markets-aktiver typisk nyder godt af både valuta- og værdiansættelsesmedvind. Det kan understøtte en bredere geografisk spredning af aktieafkastene i 2026.

For det andet er USD-svaghed traditionelt positivt for commodities. Råvarer prissættes globalt i dollar, og et fald i valutaen gør dem billigere for ikke-amerikanske købere, hvilket kan øge efterspørgslen.

Flere finanshuse – herunder Goldman Sachs, Schroders og BNP Paribas – ser råvarer og reale aktiver som attraktive diversifikationselementer i et miljø med både strukturelle investeringer (energi, infrastruktur, AI) og vedvarende inflationsrisici. En svagere dollar kan dermed forstærke et allerede konstruktivt syn på energi, metaller og udvalgte landbrugsråvarer.

Samtidig fungerer USD-svaghed som en indirekte indikator for et regimeskift. Hvis dollaren falder, signalerer det ofte, at amerikansk exceptionalism er ved at aftage, og at global vækst bliver mere synkroniseret. Det understøtter finanshusenes bredere budskab om behovet for aktiv rebalancering og større opmærksomhed på valutaeksponering i porteføljerne.

Konklusionen på tværs af analyserne er, at USD ikke blot er en teknisk variabel, men en strategisk faktor i 2026.

En svagere dollar kan blive katalysator for både regional rotation, højere råvarepriser og mere diversificerede afkastkilder – og dermed et centralt element i investeringsstrategien for det kommende år.

Tema 7: Er toldkrigen fortsat en risiko for inflation og makro?

De ti finanshuse vurderer, at ny uro om toldsatser og andre barrierer for samhandel i 2026 kan blive en “regime-risiko”: den kan udløse højere inflationen, svække realt forbrug og øge spredningen mellem vindere og tabere, fordi omkostningschok og politisk usikkerhed rammer sektorer og regioner meget forskelligt.

Goldman Sachs peger på, at toldsatserne kan falde, men stadig blive liggende på niveauer, der giver nedadrettet vækstrisiko i 2026–særligt hvis en større del af toldregningen ender i forbrugerpriserne.

J.P. Morgan er endnu mere kategorisk: hvis toldniveauerne ikke ændres, forventer de, at tolden løfter inflationen og lægger en dæmper på realt forbrug i 1. halvår 2026, hvorefter effekten gradvist glider ud som makrofaktor. Morgan Stanley har samme retning i deres makro-outlook: de forventer, at inflationen begynder at moderere fra 2. kvartal 2026 i takt med, at tariff push aftager.

Flere huse understreger, at usikkerheden i sig selv kan være næsten lige så skadelig som det endelige toldniveau. JPMorgan indrammer det som fragmentering: globalisering viger for blokdannelse og mere udfordrede forsyningskæder, hvilket øger risikoen for pludselige pris- og leveringschok.

UBS har politisk usikkerhed i sin 2026-ramme og modellerer særskilt et scenarie med en markant global tarifforhøjelse, netop fordi konsekvenserne kan blive ikke-lineære (vækst, inflation, risikopræmier).

Tolduro øger sandsynligheden for, at afkast skabes via sektor- og selskabsspecifik robusthed (pricing power, supply-chain-resiliens) frem for bred beta. State Street noterer, at toldnarrativet fortsat udfolder sig, og at policy-usikkerhed og rige værdiansættelser kræver en mere selektiv tilgang.

Deutsche Bank rammesætter 2026 som et miljø, hvor handelsstrømme skifter og volatilitet kan fortsætte, netop fordi rammevilkår ændres. HSBC’s “multipolære” fortælling peger i samme retning: flere magtcentre giver typisk mere handelsfriktion som grundvilkår.

BNP Paribas bemærker samtidig, at USA politisk kan have incitament til at fokusere på skat/deregulering frem for tariffer op mod det amerikanske midtvejsvalg til november – men de lægger stadig geopolitisk usikkerhed ind som bagtæppe for investorer.

Samlet konklusion: Finanshusene ser 2026 som potentielt konstruktivt, men told- og barriereuro kan ændre spillet ved at forlænge inflationsproblemet og gøre aktieafkast mere ujævnt fordelt – med højere præmie på prissætningskraft, robuste værdikæder og aktiv risikostyring.

Tema 8: Forskellige hastigheder i regioners vækst

De globale finanshuse ser forskelligt på makroudviklingen i det nye år: Fællesnævneren er, at indtjeningsvæksten i de børsnoterede selskaber bliver mere sektor- end landestyret: AI-investeringer og offentlig/privat capex løfter visse værdikæder, mens told/usikkerhed og “sticky” inflation kan bremse bredden i opsvinget.

USA: Flere ser fortsat USA som den stærkeste vækstmotor ind i 2026, men med en tydelig “to-hastigheds”-profil. JPMorgan beskriver et forløb, hvor vækst og inflation kan accelerere på grund af policy-/stimulusimpulser og AI-relateret aktivitet, men hvor højere toldniveauer og lavere immigration senere kan give lavere vækst.

Deutsche Bank fremhæver, at netop kombinationen af skatte-/stimulusinitiativer, forsvarsudgifter, forventede rentenedsættelser og deregulering kan understøtte investeringer og forbrug – men også at stimulanserne kommer i en økonomi, der allerede er robust.

Den underliggende implikation er, at “vinderlisten” fortsat er AI- og investeringsdrevet: teknologi/AI, men også industrivirksomheder, materialer og forsyning/energi via datacenterbyggeri og højere elbehov (second order værdikæden).

Europa: Her er tonen mere balanceret. BNP Paribas peger på, at Europa i højere grad bliver båret frem af offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar, hvilket kan gøre vækstprofilen mere “capex-stabil” end forbrugsdrevet. HSBC’s “Role Reversal”-ramme lægger op til, at perioden med entydig “US exceptionalism” glider over i en mere multipolær vækstmodel, hvor europæisk vækst i højere grad nærmer sig USA’s.

For indtjeningen peger det på relativ medvind til forsvar, industri, byggematerialer, grøn/klassisk infrastruktur, elnet og udvalgte finansaktier, mens Europa stadig kan halte i de mest “AI-koncentrerede” tech-lommer sammenlignet med USA.

Asien: Finanshusene forventer mere aktiv politikstyring og større intern spredning. BNP Paribas fremhæver, at Kina og Japan kan lægge målrettede tiltag for at støtte forbrug og ejendomssektor/indenlandsk efterspørgsel.

Samtidig ser flere (bl.a. UBS) et konstruktivt aktiesyn drevet af AI, power & resources og longevity-temaer, hvor Asien rummer både hardware/komponenter og ressource-/kapacitetsled. Her bliver sektorerne igen afgørende: i Asien ex-Japan kan teknologi/halvledere, automation/industriel kapacitet, energi/ressourcer og dele af forbrugssektoren være de naturlige “overskuds-drivere”, hvis policy-støtten virker.

Morten W. Langer

Her er de ti originalanalyser fra globale finanshuse

Gennemgangen i dette tema af Outlook 2026 er baseret på følgende ti analyser fra globale finanshuse: Goldman Sachs Asset Management – Investment Outlook 2026: Seeking Catalysts Amid Complexity Goldman Sachs Asset Management. J.P. Morgan – Outlook 2026: Promise and Pressure privatebank.jpmorgan.com. UBS – Year Ahead 2026 (Escape velocity?) advisors.ubs.com. Morgan Stanley – 2026 Equity Market Outlook (Equity Market Com- mentary, Dec 2025) Morgan Stanley. J.P. Morgan – 2026 Year-Ahead Investment Outlook am.jpmorgan.com. State Street Global Advisors (SSGA) – Global Market Outlook 2026: Forward with focus ssga.com. Deutsche Bank – PERSPEKTIVEN 2026 (Jahresausblick – Kurzversion) Deutsche Bank. HSBC Asset Management – 2026 Investment Outlook Report mena.assetmanagement.hsbc.com. BNP Paribas – Investment Strategy Focus (Dec 2025) – Outlook 2026 wealthmanagement.bnpparibas. Schroders – Outlook 2026 (PDF-version) fanews.co.za