Tema: Skærpede konkurrenceregler i realkreditten – Høring: Advokatrådet er ”dybt bekymret for retssikkerheden”

Op til stramningen af konkurrenceloven, som altså nu er trådt i kraft, tordnede erhvervsorganisationer og deres rådgivere mod lovforslaget. Kritikken af det nye redskab med markedsefterforskning og eventuelt indgreb og påbud er, at det er et kæmpe anslag mod retssikkerheden.

I høringssvarene, som vi gennemgår her skriver erhvervsorganisationerne og deres rådgivere, at de er tilhængere af effektiv konkurrence. På trods af talrige redegørelser med modsat konklusion fra Konkurrencestyrelsen, mener de dog ikke, at der er dokumenterede problemer med den hjemlige konkurrence.

F.eks. er Advokatrådet ”dybt bekymret” for retssikkerheden. I høringssvaret hedder det, at ”virksomheder vil ved regulering på undersøgelsesbasis, uden at der har fundet en lovovertrædelse sted, være genstand for mangel på grundlæggende retssikkerhed, idet legalitetsprincippet i praksis fraviges, da det udelukkende påhviler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at vurdere og træffe afgørelse om påbud eller tilsagn.”

Dokumenterede lovovertrædelser

Videre hedder det, at ”virksomheder kan med markedsefterforskningsredskabet drive virksomhed i fuld overensstemmelse med konkurrencelovgivningen men stadig være genstand for pålæggelse af påbud eller tilsagn. Dette udgør en væsentlig forringelse af retssikkerheden og er ikke i overensstemmelse med den måde, hvorpå et retssamfund burde regulere en fri markedsøkonomi. I sin helhed er markedsefterforskningsredskabet dybt bekymrende for retssikkerheden, da det skaber uforudsigelighed og en mulighed for at regulere og sanktionere virksomheder i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen dokumenterede lovovertrædelser.”

I høringsnotatet skriver Erhvervsministeriet om bekymringerne for retssikkerhed, at den er søgt sikret på flere måder. ”Et adfærdsmæssigt påbud skal for det første være nødvendigt, rimeligt og proportionalt. Det er ikke muligt at anvende strukturelle påbud, sådan som det er tilfældet i andre lande, f.eks. Island og Storbritannien. For det andet indføres der en lang række procesregler om orientering og høring af virksomheder, som kan blive pålagt et påbud.”

Videre hedder det, at ”virksomhederne for det tredje vil have mulighed for at indbringe et påbud for Konkurrenceankenævnet med automatisk opsættende virkning, hvorved forstås, at påbuddet ikke skal efterleves, før Konkurrenceankenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til sagen. Der foreslås for det fjerde en stor grad af offentlighed omkring processen og inddragelse af interessenter og ressortmyndigheder samt for det femte tidsfrister, så en markedsefterforskning afsluttes inden for en afgrænset tidshorisont.”

Meget betænkeligt

Ifølge høringsnotatet anfører erhvervsorganisationer, at erhvervslivet i Danmark støtter op om effektive konkurrenceregler og en effektiv håndhævelse af disse. ”Organisationerne finder, at den gældende konkurrencelov allerede indeholder effektive regler og tillige fuldt ud sikrer effektiv håndhævelse af disse. (…) . Organisationerne peger i den forbindelse på, at der mangler en dybdegående analyse af behovet for at indføre yderligere stramninger af konkurrenceloven.”

De otte erhvervsorganisationerne bag høringssvaret skriver, at ”organisationerne finder, at det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at der således lægges op til et paradigmeskift, der giver konkurrencemyndighederne adgang til at udstede adfærdsmæssige påbud til virksomheder, der driver deres virksomhed i respekt for og i fuld overensstemmelse med konkurrencelovgivningen. Det fremgår ikke klart af lovbemærkningerne, hvad styrelsen i praksis vil bruge dette håndhævelsesværktøj til. Organisationerne noterer sig, at der ”kun” er tale om adfærdsmæssige påbud og ikke strukturelle påbud.”

Ifølge høringsnotatet bemærker FinansDanmark, at ”at foreningen i det daglige arbejde ønsker at medvirke til at fremme den frie konkurrence og en fortsat liberalisering af den finansielle sektor. Det foreliggende lovforslag rummer imidlertid en række principielle problemstillinger, hvorfor Finans Danmark kan være betænkelige ved lovforslaget. Det er særligt i forhold til retssikkerheden og øgede byrder for danske virksomheder, som potentielt vil skævvride konkurrencen med aktører i udlandet.”

Morten W. Langer