Fra 1. juli 2024 har de danske konkurrencemyndigheder fået langt skrappere redskaber til at gribe ind over for brancher med svag eller mangelfuld konkurrence. Det nye redskab giver efter en såkaldt markedsefterforskning myndighederne mulighed for indgreb. Også selvom konkurrencelovgivningen ikke er direkte overtrådt. Skærpelsen kommer efter årevis med stadig svagere konkurrence i flere hjemlige sektorer. Ifølge professor i konkurrenceret er det nye redskab helt nødvendigt. Erhvervsorganisationerne raser over lovændringen med henvisning til problemer med retssikkerheden. Økonomisk Ugebrev fortsætter her artikelserien om konkurrenceproblemerne særligt i den finansielle sektor
I årtier har det været velkendt, at der var store problemer med konkurrencen i dansk erhvervsliv. Tilbage i nullerne udarbejdede Konkurrencestyrelsen hvert år en konkurrenceredegørelse, der viste, hvor slemt det stod til. Den årlige redegørelse blev droppet for en del år siden, men er nu tilbage.
Og i dette års årsberetning skriver formanden for Konkurrencerådet, professor Christian Schultz, at problemerne med konkurrencen fortsat forværres:
”Det ser ud til at gå den forkerte vej (med konkurrencen. red). Standardindikatorer tyder på, at konkurrencen i Danmark svækkes. Virksomhedernes avancer er vokset, og det samme gør sig gældende for virksomhedernes gennemsnitlige markedsandele. Vi har netop beregnet nye tal, som viser, at avancerne er steget ganske meget siden årtusindeskiftet. Det samme gælder markedskoncentrationen målt ved det såkaldte HHI-indeks. Det kan skyldes flere forskellige forhold, men er en indikation på, at konkurrencen er svækket.”
Beregningen er beskrevet i årsberetningen side 35.
Sjældent haft redskaber til at gribe ind
Samtidig har Konkurrencestyrelsen over de seneste fem år udarbejdet en stribe redegørelser, som har påvist store konkurrenceproblemer i flere brancher, særligt inden for finans. Men konkurrencemyndighederne har sjældent haft redskaber til selv at gribe ind. Og politikerne har ikke vist den store lyst og vilje til at gøre noget ved problemerne.
Derfor ligner det nu en gamechanger, når et bredt politisk flertal på Christiansborg har vedtaget en lov, der markant skærper myndighedernes indgrebsmuligheder over for mangelfuld konkurrence. Grundlæggende kan de fremover stille krav, også hvis konkurrenceloven ikke er overtrådt.
Hvis det ved en såkaldt markedsefterforskning konstateres, at der er forhold, der svækker konkurrencen til skade for forbrugere eller andre virksomheder, kan Konkurrencerådet påbyde de relevante virksomheder at ændre adfærd. Det kunne være inden for realkreditområdet, hvor myndighederne i årevis har påvist store konkurrenceproblemer. Se også særskilt artikel herom i denne uge.
Denne indgrebsmulighed er helt ny herhjemme. Til gengæld er den i overensstemmelse med de redskaber, som allerede findes hos konkurrencemyndighederne i vores nabolande. Også EU har for længst indført tilsvarende regler i den digitale verden, rettet mod bigtech.
Konkurrencen er svækket i dansk økonomi
Nestor inden for konkurrenceretten, professor emeritus, dr.jur. Jens Fejø fra CBS Law, siger til Økonomisk Ugebrev, at der i høj grad er brug for de nye redskaber til konkurrencemyndighederne. Han mener, at der inden for flere sektorer er konkurrenceproblemer, hvor den nuværende konkurrencelovgivning ikke har vist sig at kunne anvendes:
”Konkurrencen i dansk økonomi er svækket løbende over de seneste tyve år. Og det har betydet ekstraomkostninger for danskerne og andre virksomheder, så det er et skridt i den rigtige retning med lovændringen. Jeg synes, at der er brug for et redskab, som giver myndighederne flere handlemuligheder. Vi har jo set, at myndighederne ikke har haft redskaber til at gribe ind på områder, hvor der tydeligvis var mangelfuld konkurrence, eksempelvis realkreditsektoren.”
Jens Fejø vurderer også, at det nye tiltag er i god overensstemmelse med den internationale udvikling: ”Af lovforslaget fremgår det jo, at regeringen har fundet inspiration fra blandt andet Norge, Sverige og Tyskland, hvor konkurrencemyndighederne har samme indgrebsmuligheder. Men også fra EU Kommissionens side, som har særlig fokus på den digitale verden. I EU har man gennemført forordningen Digital Markets Act, som også har til formål at give myndighederne mere vidtgående redskaber til at regulere konkurrencen.”
ØU: Hvis du var direktør for Konkurrencestyrelsen, som jo skal være udfarende som igangsætter af de såkaldte markedsefterforskninger, hvor ville du så starte med at sætte ind?
JF: ”Jeg ville gå tilbage og se på de redegørelser, som Konkurrencestyrelsen selv har udarbejdet, og hvor der er påpeget konkurrenceproblemer. Jeg ville nok starte med at se nærmere på realkreditmarkedet, hvor der jo både i årlige analyser og omkring problemstillingen med Totalkredit-bankerne er konstateret konkurrenceproblemer.”
Navigerer mellem to herrer
ØU: Nu har politikerne i årevis været lidt fod-slæbende med at gribe ind over for konkurrenceproblemer i den finansielle sektor. Så tror du, at Konkurrencestyrelsen vil arbejde for mere hårdhændede indgreb?
”Formelt skal Konkurrencestyrelsen jo agere iskoldt og reagere, hvis der er store konkurrenceproblemer i en sektor. Men der er flere forhold, som kan betyde, at de måske alligevel vil gå lidt forsigtigt frem. Dels skal Konkurrencestyrelsen navigere mellem to herrer, hvor de på den ene side er forvaltningsmyndighed for erhvervsministeren, og dels er de et politisk-uafhængigt sekretariat for Konkurrencerådet. Dels skal de teste mulighederne og afsøge, hvordan Konkurrencerådet i sidste ende vil vurdere sagerne.”
ØU: Hvor hårdt tror du, at politikerne ønsker, at Konkurrencestyrelsen går til værks med brug af de nye muligheder?
”Nu er den politiske side af sagen ikke min spidskompetence. Men når politikerne har vedtaget og indført det nye redskab, må man forvente, at det også bliver benyttet. Det er vel også det signal, politikerne sender. Men det tyder ikke på, at Konkurrencestyrelsen har fået flere ressourcer til at træde på speederen på det nye område. Så man må nok forvente en langsom og afsøgende prøveperiode. Derfor tror jeg heller ikke, at der kommer en kæmpestor hurtig mentalitetsændring, så man skal nok forvente en indkøringsperiode på nogle år.”
I sidste ende politisk spørgsmål
ØU: Hvorfor tror du, at politikerne ikke har sat ekstra penge af til Konkurrencestyrelsen, så man for alvor kan anvende det nye redskab?
”Det er klart, at hvis man for alvor ønsker at forbedre konkurrenceforholdene til gavn for danskerne og virksomheder, bør styrelsen også få tilført øgede ressourcer til det. Men det er i sidste ende et politisk spørgsmål, og det kan jo også være, at det er på vej.”
ØU: hvad betyder det overordnet samfundsmæssigt, hvis der skabes mere effektiv konkurrence, f.eks. i den finansielle sektor?
”Med øget konkurrence i den finansielle sektor ville det betyde, at det ville være billigere at låne penge for private danskere og for SMV-virksomheder i bankerne og realkreditten. Flere erhvervsvirksomheder ville få mulighed for at etablere sig og få billigere finansiering til at udvikle virksomheden. Forbrugerne ville få større rådighedsbeløb til andre indkøb, fordi de skulle betale lavere renter og bidrag. Overordnet ville det betyde en gennemgribende ændring af samfundet, fordi det ville betyde øget samfundsmæssig velfærd.”
ØU: Hvorfor er den danske samfundsøkonomi røget ud i disse problemer?
”Jeg tror ikke, at politikerne tidligere har haft så stor fokus på de negative effekter af mangelfuld konkurrence, og så har erhvervsorganisationerne også være dygtige til at lobbye overfor politikerne. Men det ser ud som om, at der er mindre lydhørhed overfor erhvervsorganisationerne nu, og at politikerne nu vil gøre noget ved det.”
Morten W. Langer
