Konkurrencestyrelsen påpeger i den årlige redegørelse om realkreditmarkedet, at der ikke længere er begrundelser for at fastholde høje bidragssatser. På trods af, at redegørelsens konklusioner er en gentagelse af tidligere år, tages der ikke politisk aktion på proble- merne. Oveni kommer det mangeårige problem med Totalkreditbankernes reelle binding til Nykredit. Men med de nye indgrebsmuligheder kan myndighederne endelig gøre noget radikalt. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår redegørelsens konklusioner.
I en politisk aftale fra 2017 om gennemsigtighed i realkreditten hedder det bl.a., at: ”det er aftaleparternes forventning, at institutterne alt andet lige vil have mulighed for at sænke bidragssatser og rentetillæg, når de har opbygget tilstrækkelig kapital og reserver i forhold til vedtagne og forventede nye kapitalkrav fra Basel Komiteen og EU…” I den seneste redegørelse fra juni 2024 skriver Konkurrencestyrelsen, at ”de anførte forudsætninger for de høje bidragssatser er ikke længere fuldt ud til stede. Det skyldes, at realkreditinstitutterne allerede i dag opfylder de fremtidige kapitalkrav, der gennemføres i EU frem mod 2032, og at forrentningen af egenkapitalen i historisk perspektiv er ganske høj…”
Overnormale overskud
Videre hedder det, at ”den højere egenkapitalforrentning de senere år skal ses i sammenhæng med, at bidragssatserne blev sat væsentligt op i årene 2009-2016, og at realkreditinstitutterne har indført gebyret ”kursskæring”… De tre største realkreditinstitutter (Nykredit/Totalkredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit) har efter regnskabs-året 2022 samlet udbetalt godt 9,3 mia. kr. i udbytte til deres ejere – det svarer til 5,5 pct. af egenkapitalen i de tre institutter. Dette kommer oveni, at disse institutter i perioden 2016-2022 har udbetalt knap 50 mia. kr. i udbytte, svarende til ca. 50 pct. af resultatet efter skat for årene.” Redegørelsen indikerer også, at institutterne de seneste år har haft overnormale overskud: ”Hvis forskellen mellem indtjening og den risikofrie rente er steget til et højt niveau, kan det være en indikation på, at realkreditinstitutterne får en forrentning, der er relativ høj i forhold til den risiko, som investeringen er forbundet med. En høj merforrentning kan f.eks. afspejle, at konkurrencen på markedet ikke er effektiv.” En grafik i redegørelsen side 41 viser, at forskellen mellem den risikofri rente og institutternes egenkapitalforretning har været over ti procent.
I redegørelsen påpeges, at et af konkurrenceproblemerne er, at låntagerne næsten altid kun får tilbudt realkreditlån fra én bestemt udbyder: ”Formidling af realkreditlån foregår således i meget stor grad gennem pengeinstitutterne. De formidler i al væsentlighed kun lån for ét realkreditinstitut. Det er dermed særligt konkurrencen via bankmarkedet, som kan lægge et indirekte konkurrencepres på de enkelte realkreditinstitutter. Dynamikken på markedet er i høj grad, at når kunden har valgt pengeinstitut, så følger der også et specifikt realkreditinstitut med.”
Andre omkostninger kunderne betaler
Videre hedder det, at ”salg af produkter via koncernejerskab eller formidlingsaftaler kan imidlertid også medføre ulemper for kunderne. F.eks. får kunden ikke hjælp til at konkurrenceudsætte de finansielle ydelser, f.eks. realkreditlånet eller investeringsforeningen, fordi pengeinstituttet kun tilbyder produkter fra én leverandør.” Politisk har det tidligere været foreslået, at bankerne også skulle have konkurrenters produkter på hylderne.
Konkurrencestyrelsen graver også i de gebyrer og andre omkostninger, kunderne betaler: Om den såkaldte kursskæring hedder det, at ”kursskæring ved rentetilpasningslån beregnes ved hver refinansiering, hvilket især fordyrer lån, der refinansieres ofte. For et F1-lån på 1,5 mio. kr., som altså refinansieres hvert år, vil en kurskæring på f.eks. 30 basispunkter (dvs. 0,3 pct.) f.eks. medføre en årlig merudgift på 4.500 kr. Således vil en kunde med F1-lån med afdrag efter 10 år med årlig refinansiering, hvor kursskæringen antages at være 30 basispunkter og en kursskæring på 20 basispunkter ved optagelsen af lånet, have betalt knap 40.000 kr. før skat i samlet kursskæring for et lån på 1,5 mio. kr.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.