Ti store virksomheder mangler 5 mia. kr. til pensioner

En lang række af landets største virksomheder skylder samlet 52 mia. kr. i pension til deres ansatte i udlandet, men de har kun lagt 47 mia. kr. til side. Sidste år tabte Arla mere på pensionsordningernes aktiver, end koncernen samlet havde i overskud fra driften.

Carlsberg, Arla, Danfoss og DSV skylder milliarder af kroner i pension til deres ansatte i udlandet, men pensionsordningerne er hullede som en si. For mens det i Danmark er et krav, at der skal lægges tilstrækkeligt med penge til side til medarbejdernes fremtidige pensioner, er det ikke et krav i f.eks. England og Sverige.

Det betyder, at der mangler 1,5 mia. kr. i pensionsordningerne i Carlsberg, 1,2 mia. kr. i DSV og 1,1 mia. kr. i Arla. Samlet set lød hullet ved årsskiftet på 4,8 mia. kr. i ti af de største virksomheder herhjemme. Arla skylder f.eks. 8,4 mia. kr. i udenlandske pensioner, men har kun lagt 7,3 mia. kr. til side, og disse penge er så placeret i bl.a. aktier, som farer op og ned i værdi. Det betød sidste år, at Arla tabte 500 mio. euro på aktiverne, mens koncernen ”kun” tjente 400 mio. kr. på driften. 

Arla ønsker ikke at fortælle om koncernens udenlandske pensioner, men oplyser, at man ikke mener, at der er noget hul, der skal dækkes. 

”Det er jo helt normalt, at man ikke har fundet ordninger i udlandet. Så de forpligtelser må man jo være opmærksom på, når hele virksomhedens økonomi skal vurderes,” siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen.

Risikoen er altså ikke bare, at der med tiden kan opstå store huller i disse pensioner, men også at det går ud over virksomhedens aktiekurs.

I FLS er man da også opmærksomme på faren i, at den slags huller kan vokse sig for store.

”FLSmidth-koncernen har overvejende indgået pensionsaftaler med pensionsselskaber, som mod et løbende pensionsbidrag overtager forpligtelsen til at udbetale den fremtidige pension til medarbejderne. I visse lande er dette dog ikke praksis, og i sådanne tilfælde har FLS derfor selv oprettet pensionsordninger, som indestår for pensionsudbetalingen til medarbejderne. Typisk vil der være indbetalt aktiver, såsom aktier og obligationer, som anvendes til at udbetale pensionen, og FLS indskyder løbende ved behov yderligere aktiver,” oplyser pressechef Rasmus Windfeld. Han fortsætter:

”Ved udgangen af 2022 var det fremtidige behov for indskud af yderligere aktiver til at dække fremtidige pensionsudbetalinger til nuværende og fremtidige pensionister opgjort til godt 400 mio. kr. Da pensionsudbetalingen foregår over en lang årrække, kan indskudsbehovet derfor dækkes af relativt små årlige indskud.” 

I Danmark er vi gået bort fra de gamle og meget dyre tjenestemandspensioner, men de er stadig udbredte i udlandet og kaldes ”defined benefit”-pensioner. Men også i udlandet er man på vej mod den danske metode, som kaldes ”defined contribution”. Det kender man også til i Danfoss, og her vil man også gerne fortælle, hvordan det er skruet sammen. 

”Underbalancen vedrører primært gamle defined benefit-pensionsordninger, hvor medarbejdere f.eks. har et pensionstilsagn fra Danfoss på en vis procentandel af deres slutløn, så længe de lever. I den udstrækning, der ikke er bagvedliggende aktiver, når der skal udbetales på ordningerne, bliver de finansieret over driften. I finansieringsmæssig henseende betragtes underbalancen som finansiel gæld. Danfoss indgår generelt ikke i nye defined benefit-pensionsordninger, men der kan følge sådanne med, når der købes virksomheder. Langt de fleste pensionsordninger i Danfoss er defined contribution-ordninger, som vi kender det fra de danske arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor Danfoss indbetaler et vist beløb på medarbejderens pensionsordning og derefter ikke har noget ansvar for eller risiko på ordningerne,” oplyser Danfoss.

Carsten Vitoft