ØU Kommentar: Dagbladet Børsen bringer fredag en historie om, at en stribe selskaber indtil videre har opgivet at gå på First North, på grund af midlertidig uro om vækstbørsens funktion. Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler beskrevet, hvorfor markedspladsen ikke fungerer ordentligt, og gennemgangen nedenfor af afgørelsen om en afnotering af skandaleselskabet Waturu er en soleklart eksempel på dette. Økonomisk Ugebrev vil i de kommende udgaver fremlægge en handlingsplan til actions, som måske kan genoprette First North børsen som en velfungerende vækstbørs og genoprette tilliden til den.
——————————-
Efter mere end et halvt års børspause kom Nasdaqs ledelse så med en afgørelse om, hvad der skal ske med skandaleramte Waturu som børsnoteret selskab. Selvom afgørelsen om en sletning nok er rigtig, udgør forløbet et gigantisk tillidsknæk til fondsbørsens evne og vilje til at gribe ind over for misbrug og manipulation, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Nasdaqs såkaldte disciplinærkomité med topchef Nikolaj Kosakewitsch for bordenden kom forleden med en tolv sider kritisk gennemgang af oplevelserne med First North-selskabet Waturu, hvor konklusionen var, at selskabet dømmes ude af det danske børsmarked. De tolv sider bør blive pligtlæsning for andre First North-selskaber, gamle som nye, alle rådgiverne, de såkaldte certified advisers og også de aktionærer, som påtænker en investering i et First North-selskab.
Sagen har uden tvivl givet alvorlige skrammer i tillids-lakken til den danske del af Nasdaq, dels fordi aktionærerne står som de helt store tabere, og dels fordi forløbet gør det krystalklart, at Nasdaq har været alt for langmodig og slap over for Waturus ledelse og selskabets skiftende rådgivere, der ligesom ledelsen totalt har svigtet ansvar og opgaver.
Potentiel fængselsstraf
Udefra set ser det fuldstændigt ud, som om selskabets ledelse talrige gange har misinformeret markedet med vildledende eller forkert information, og i den virkelige verden er det noget, der kan udløse fængselsstraf. Nasdaqs gennemgang af forløbet giver indtryk af, at børsen i den grad er blevet rundbarberet af en ledelse, som kendte reglerne så godt, at man kunne misbruge fondsbørsens langmodighed og manglende praksis med at slå hårdt ned på overtrædelser. Ironisk nok har det sikkert haft betydning, at Waturus CEO tidligere har haft en mangeårig karriere netop på Nasdaq i København.
Bundlinjen er, at Nasdaq har haft alt for travlt med at retsbeskytte selskabet frem for at sikre aktionærerne. Det er nok et grundvilkår, man som investor skal leve med, når Nasdaq selv er en kommerciel børsnoteret virksomhed, som har mest fokus på sine egen bundlinje. I afgørelsen understreges det da også, at ”der i henhold til Disciplinærkomitéens praksis må være et tidspunkt, hvor hensynet til potentielle fremtidige investorer og markedets ordentlige funktion vejer tungere end hensynet til selskabet og eksisterende aktionærer.”
Det er tydeligt, at Nasdaqs ledelse er godt og grundigt trætte af Waturu. I afgørelsen hedder det bl.a., at komiteen anser flere overtrædelser af reglerne ”som alvorlige”, bl.a. korrektion af oplysningerne i børsmeddelelse 68. Komiteen ser med ”stor alvor på, at markedet har været misinformeret i en længere periode,” som det formuleres.
Netop med denne formulering skyder Fondsbørsen sig selv i foden, fordi det ret beset er ulovligt at misinformere markedet, og at det kan ske i ”en længere periode”, er selvfølgelig helt uacceptabelt.
Langmodigheden og selskabets legen kispus med Nasdaq fremgår af denne ordlyd i afgørelsen:
Stor langmodighed
”Disciplinærkomitéen vurderede at det samlede hændelsesforløb viste, at selskabet ikke havde formået at besvare en række henvendelser fra Surveillance på tilfredsstillende vis. Det havde medført, at Surveillance gentagne gange har måttet anmode selskabet om at besvare spørgsmål eller redegøre for det samme forhold flere gange. Dette havde været medvirkende til, at sagsbehandlingstiden for visse enkeltstående forhold var blevet forlænget, og havde samtidig også betydet, at selskabet ikke var blevet sanktioneret tidligere.”
Disciplinærkomitéen lagde vægt på, at der var tale om 11 forhold, der som enkeltstående tilfælde ville kunne udløse en påtale til selskabet, herunder to forhold der omfattede flere mulige tilfælde, og nogle tilfælde, som Disciplinærkomitéen betragtede som alvorlige. Dette gjaldt særligt offentliggørelsen af oplysningerne om værdiansættelsen af datterselskabet og alle de oplysninger, der var omtalt i meddelelse nr. 68. Som beskrevet ovenfor, så Disciplinærkomitéen med stor alvor på, at markedet havde været misinformeret i en længere periode.
”Misinformation” af et børsmarked er ikke nogen lille ting. I værste fald kan det give fængselsstraf. Men under alle omstændigheder er det nu oplagt, at Nasdaq tager ved lære af denne sag og strammer gevaldigt op.
I den konkrete sag synes både Nasdaq og rådgiver at have kikset fatalt på opgaver og ansvar. Og i virkeligheden er det en sag for Finanstilsynet at give fondsbørsen en kæmpe næse for at have svigtet så fatalt.
