Finanstilsynet antyder, at der kan ligge en milliardstor tabsbombe under de danske banker, som antageligt har 100-200 mia. kr. i udlån til grønne investeringsprojekter. Som bekendt har der under de seneste års grønne energikrise været en stribe konkurser og underskud på grønne energiprojekter. Og der er det oplagt, at bankerne burde have undersøgt, om milliardudlånet til denne sektor er blevet ramt af svækket kreditkvalitet. Men det er ikke sket, eller også har den opfølgende kreditkontrol været mangelfuld, skriver Finanstilsynet
I en ny redegørelse om kreditkvaliteten i de største bankers grønne energiudlån gemmer Finanstilsynet noget, der ligner en milliardbombe på sidste side. Velkendt er det, at vi står midt i en grøn energikrise, hvor værdiansættelserne på de fleste grønne aktiver er styrtdykket.
Men det har bankernes kreditafdelinger tilsyneladende ikke taget notits af, selvom der antageligt burde være foretaget milliardnedskrivninger på de udhulede pantværdier. Alene Danske Bank har udlån på 93 mia. kr. til det segment, der kaldes ”forsyning og infrastruktur”, som dog også kan indeholde andet end grønne energiinvesteringer. Af udlånet ligger 70 mia. kr. hos store virksomheder, hvilket naturligvis ikke gør kreditrisikoen mindre.
Måske Finanstilsynet gemmer den bombe på sidste side i redegørelsen for ikke at skabe nervøsitet og usikkerhed hos bankernes interessenter. Trods det, at effekten netop kan virke modsat.
Finanstilsynet skriver direkte om bankernes opfølgning på kreditvurderingerne af de grønne energiudlån, at ”de undersøgte institutter har gennemført ingen eller få kreditkontroller på området. For institutter med betydelig eksponering indenfor vedvarende energi eller med ønske om vækst i segmentet er det vigtigt med kreditkontroller på området.”
Denne ret opsigtsvækkende vurdering følges dog ikke op med yderligere, som kunne give et indblik i, hvor galt det står til. Tilsynet kridter i starten af redegørelsen banen op og skriver, at ”siden undersøgelsen i andet halvår 2023 er en række virksomheder med vedvarende energiproduktion blevet hårdt ramt økonomisk. Det omfatter f.eks. batteriproducenten Northvolts konkurs, solcellevirksomheden Better Energys rekonstruktion og datterselskabers konkurs, problemerne i fjernvarmeselskabet i Odsherred…”
Tilsynet giver dog bankerne en venlig instruktion i, hvad der forventes: ”Det er relevant, at kontrollerne som minimum omfatter, om instituttets analyse og argumentation for brug af en bestemt el- eller gasprisprognose og produktion i basecase og stress er forsvarlig for sol, vind og biogas (..) . Når instituttet har kontrolleret politikker og forretningsgange, er det også relevant på tværs af sol, vind, biogas og fjernvarme at kontrollere, om instituttets retningslinjer bliver efterlevet i praksis.”
Ufuldstændigt grundlag
Worst case er vel nu, at der kan komme store nedskrivninger fra de banker, som er mest eksponeret mod de mere usikre grønne energiinvesteringer. Det sandsynliggøres af, at de fleste større danske banker tilsyneladende ikke har opjusteret deres kreditvurderinger, siden udlånene blev givet. Heller ikke selvom virkeligheden de seneste år har ændret sig rigtig meget.
Finanstilsynet skriver: ”De undersøgte institutter har ikke udviklet en skabelon eller fast tilgang til dokumentation af dette kendskab, og de har ikke foretaget ændringer på området siden sidste undersøgelse. Det er vigtigt, at institutterne har kendskab til debitorers og kautionisters økonomi og fastprisaftaler og foretager følsomheds beregninger på deres porteføljer, så institutterne ikke vurderer boniteten for positiv på et ufuldstændigt grundlag.”
Tilsynet påpeger bl.a., at bankernes styringsdokumenter ofte er uklare eller utilstrækkelige Mange kreditinstitutters interne politikker er ikke opdaterede med de krav, Finanstilsynet stiller. Der er behov for tydeligere retningslinjer og dokumentation af afvigelser i konkrete sager.
Videre lyder vurderingen, at finansiering af Power-to-X vurderes er for usikkert til kreditgivning.
På trods af stigende interesse vurderer institutterne, at Power-to-X-teknologier stadig er for umodne og risikofyldte til at danne grundlag for udlån.
Økonomisk Ugebrev vil over sommeren grave i, hvilke af de store grønne energivirksomheder, som har større lån i bankerne. Eksempelvis ser det ud til, at der er optaget betydelige milliardstore banklån i flere af CIP’s nyere fonde, blandt andet CI ETF, der netop går målrettet efter investeringer i power-to-x.
Morten W. Langer
