Tilsyn melder pas på skjult kursskæring i pensionssektor

Pensionsselskaberne har fuldstændigt frie hænder til at skumme fløden, når de handler værdipapirer i danskernes pensionsopsparinger. Det slår Finanstilsynet fast i et svar til Økonomisk Ugebrev. Pensionsselskaberne bestemmer også selv, om de vil oplyse kunderne om det i deres omkostningsopgørelser.

Det er reelt pensionsbranchen og ikke Finanstilsynet, der skriver reglerne for, hvor meget der må tjenes på danske pensionskunder, og hvad kunder skal oplyses om denne indtjening. Sådan tolker flere eksperter et svar fra Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev om, hvorvidt der sker skjult kursskæ-ring og overfakturering ved kundehandel.

Det er helt lovligt for pensionsselskaberne at tage overpriser ved værdipapirhandel på kundernes konti, og at branchen samtidig selv bestemmer rammerne for, hvad der skal oplyses kunderne, lyder det i svaret fra Finanstilsynet.

STORE BELØB I SPIL

”Der er ikke forbud mod, at kapitalforvaltere for pensionsselskaber anvender kursskæring eller tager andre gebyrer for at forvalte midler. For koncernforbundne selskaber gælder der dog regler om, at koncerninterne transaktioner skal være markedsbaserede. Pensionsselskaber er underlagt god skik-reglerne om at behandle kunderne redeligt, og derudover er de underlagt informationsforpligtelser. Der er ikke som led heri fastsat regler, der foreskriver, hvordan pensionsselskaber specifikt skal oplyse kunderne om eventuel kursskæring,” skriver Finanstilsynet.

Eksperter har tidligere i Økonomisk Ugebrev beskrevet, at der mindst er tale om trecifrede millionbeløb hvert eneste år, og der er derfor tale om store penge for branchen, men også for de danskere, der sparer op til pension. De løse regler vækker voldsom kritik hos en af landets førende professorer i pension og handel med værdipapirer: ”Pensionsbranchens stort anlagte projekt om åbenhed om investeringsomkostninger er opløst i meningsløshed. Forbrugerne har ingen glæde af selskabernes omkostningsoplysninger. Hvad forbrugerne får at vide er alene noget, selskaberne fastlægger. Der er fri bane for at lave ekstra omkostninger på værdipapirhandel. Selskaberne skal bare selv afgøre, om det er såkaldt markedsbaseret.

Og de kan selv afgøre, hvordan de vil informere kunderne,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. Kort sagt er problemet, at branchens selskaber har udviklet en praksis, hvor en del af omkostningene ikke regnes som sådan, men fragår direkte i kundernes afkast, så de ikke er synlige for andre end selskabet selv.

På den måde kan selskaberne så at sige skumme fløden på afkastet, uden det fremgår nogle steder, og der er altså tale om minimum trecifrede millionbeløb hvert eneste år. Den praksis har Finanstilsynet allerede observeret blandt flere selskaber i branchen i en temaundersøgelse sidste år. ”Finanstilsynet gennemførte i 2018 en undersøgelse, der viste, at der var enkelte pensionsselskaber, som anvendte kursskæring eller betalingsmetoder, der minder om kursskæring, i et eller andet omfang. Finanstilsynet kan konstatere, at Forsikring & Pension har lavet en branchestandard for, hvordan kursskæring og indirekte handelsomkostninger skal indgå i opgørelsen af ÅOK,” lyder det fra tilsynets kommunikationschef.

SKADELIGT FOR KONKURRENCEN

Men branchestandarden er en stor elastik, hvor selskaberne selv kan definere, hvor mange penge, de vil tjene, og om de selv mener det skal oplyses kunderne, hvis der foretages kursskæring af deres pensioner.

”Lige præcis på det her område er der rig åbenhed for fortolkning af branchens egne regler. Branchen har jo selv skrevet reglerne, og når der er så stor modstand i branchen for at gøre det her som andre steder i finanssektoren, må man jo undre sig,” siger den uafhængige aktuar Søren Andersen fra FPension.

Problemet kan også have særdeles negative effekter på konkurrencen i pensionssektoren. Hver gang et pensionsselskab kommer tilpas foran på afkastet, kan det altså selv skumme fløden på toppen af afkastet, uden nogen negative effekter for deres egen konkurrencesituation, fordi ingen har en chance for at se det.

”Den situation kan kunderne i selskaberne ikke være tilfredse med. Jeg ved ikke, om alt dette er bundet op på EU-regulering. Men hvis det kan laves om i Danmark alene, er det nødvendigt med meget strammere lovgivning,” slutter Carsten Tanggaard.