Tilsyn strammer krav om nedsparingslån: Ældresagen i oprør

Et nyt påbud til Realkredit Danmark har skabt forvirring og usikkerhed om, hvilke kunder der kan få et nedsparingslån til forbrug eller køb af ny bolig. RD vil have Finanstilsynet til at kigge på reglerne igen, mens Ældresagen vil bede ministeren gribe ind, hvis tilsynet ikke kan forklare sig bedre.

De såkaldte nedsparingslån, hvor kunder med stor friværdi kan spise af deres mursten, er populære, fordi de giver mange råd til at blive boende længere i deres bolig. I Realkredit Danmark (RD) ydes der bl.a. nedsparingslån i produktet Flexlife, hvor kunderne kan skrue op og ned for ydelsen, få variabel rente og afdragsfrihed.

Men ifølge Finanstilsynet har RD ikke styr nok på sine kunder og deler for rundhåndet ud af dette lån. ”RD har ikke i tilstrækkelig grad specificeret og afgrænset i hvilke tilfælde instituttet kan fravige reglen om, at låntager skal kunne godkendes til et lån med fast rente og afdrag,” skriver tilsynet i sit påbud til RD.

Skal kunne betale kontant

Indtil nu har praksis været, at ældre boligejere med friværdi kunne få nedsparingslån. Men ifølge Finanstilsynets pålæg til RD gælder det kun boligejere, der bliver boende i deres nuværende ejerbolig. Vil kunden have et nedsparingslån for at købe en mindre bolig, skal kunden være i stand til at købe boligen kontant, lyder den nye melding fra tilsynet. Boligejeren kan derefter vælge at optage et lån på 40 pct. af boligens værdi.

I RD har påbuddet vakt stor forvirring. Man har taget hensyn til friværdiens størrelse. Nu frygter RD store begrænsninger.

”Vi har været i dialog med Finanstilsynet omkring deres fortolkninger på nedsparingsområdet og retter naturligvis vores interne procedure i overensstemmelse med det. Vi frygter dog, at konsekvensen på sigt er, at helt almindelige danskere med solide friværdier kan blive udfordret i at købe en ny ældrevenlig bolig eller bliver boende i deres nuværende hjem, hvis de ikke har tilstrækkelig store pensionsopsparinger. Derfor mener vi også, at der kan være behov for at kigge på reglerne på området, så eksempelvis pensionister har mere fleksibilitet til at vælge den boligform, som passer til dem og deres livssituation,” siger adm. direktør Kamilla Skytte.

Påbuddet til RD har nærmest sendt chokbølger gennem Ældresagen. ”Vi troede lige, at vi rådgav vores medlemmer korrekt. Nu aner vi ikke længere, hvad vi skal sige til dem,” siger økonom og chefkonsulent Claus Blendstrup. Han kalder forvirringen nærmest total og henviser til et notat, Finanstilsynet selv har udarbejdet.

I notatet fra 2022 skriver Finanstilsynet: ”I praksis kan dette udgangspunkt, særligt for ældre kunder, dog fraviges ved lån til nedsparingsformål. Det skyldes, at disse kunder ikke skal hindres i at ”spise deres mursten” i forbindelse med pensionering, hvis det samtidig sikres, at de kan indfri lånet med salgsprovenuet.”

Det notat har Ældresagen hidtil henvist til og beroliget sine medlemmer med. ”Vores rådgivning har gået på, at hvis vores medlemmer har en friværdi, kan de altid få et nedsparingslån. Det kan vi ikke længere sige. Men hvad de så kan forvente, det ved vi ikke. Finanstilsynet må virkelig forklare sig, ikke kun overfor bankerne og realkreditten, men også overfor alle, der skal kende og indrette sig efter reglerne,” siger Claus Brendstrup.

Ingen definition

Finanstilsynet fastholder sit påbud til RD. Men tilsynet indrømmer, at det kan være uklart.

”Der findes ikke nogen juridisk definition af nedsparing, og det, Finanstilsynet siger i redegørelsen, er, at man ikke kan betragte enhver situation, hvor man optager et lån med en LTV (belåningsgrad, red.) under 60, som et nedsparingslån. Man må – som der også står i selve bekendtgø-relsen – konkret vurdere, om det er forsvarligt at fravige udgangspunktet,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen.

Denne konkrete vurdering mente RD også at have foretaget i RD. Svaret gør heller ikke Ældresagen klogere. ”Banker og realkredit kigger allerede på kundernes økonomi, før de bevilger de her lån. Men nu strammer tilsynet helt åbenlyst fortolkningen for, hvornår lånene må gives. Og hver gang, tilsynet kommer med et påbud, strammer bankerne op. De vil hellere være uvenner med kunden frem for tilsynet.”

”Kan tilsynet ikke forklare sig bedre og mere præcist, må vi få ministeren til at gøre det,” slutter Claus Blendstrup.

Henrik Denta