To grunde til at Danske Banks nye gebyrsag er en gamechanger

Finanstilsynets hårde melding over for Danske Bank i sagen om investeringsprodukter med indbyggede tab for kunderne er en historisk gamechanger fra myndighedernes side. Det ligner et opgør med årtiers gebyrskruer og svag forbrugerbeskyttelse i forhold til finanssektoren, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

At Danske Bank-aktien dykkede langt mere end de øvrige bankaktier i mandags, hvor Finanstilsynet kom med udmeldingen om den nye gebyrsag for bankens investeringsprodukt Flexinvest Fri, var umiddelbart overraskende. Beløbet, investeringskunderne nu bliver kompenseret med, løber ifølge banken op i 400 mio. kr.

Det er ikke dette beløb, der fik bankens store investorer til igen at smide Danske Bank-aktien på porten. Forklaringen er, at bestyrelsesformand Karsten Dybvad vælger at sende et meget stærkt signal til både omgivelserne og bankens ansatte om, at han ønsker at tage et grundlæggende opgør med den kultur, som har præget bankernes måde at tjene penge på.

EN GAMMEL KULTUR

Det er en ekstremt dramatisk handling at fyre den midlertidige CEO Jesper Nielsen for at have haft det overordnede ansvar for Flexinvest-produkterne.

Det afspejler blot den generelle kultur, som har præ-get bankerne i årtier, når de har skulle finde nye måder at tjene penge på. Flexinvest-produkterne er selvfølgelig i den sammenhæng en klokkeklar bommert fra Danske Banks side. Men der findes en masse andre investeringsprodukter og ydelser, hvor det kan påstås, at de er til større fordel for banken end for kunderne, og hvor kunderne måske havde været bedre foruden.

Vores påstand er, at hvis Danske Bank på samme måde var blevet taget med bukserne nede af Finanstilsynet for tre år siden, så havde det ikke kostet en topdirektør jobbet, og banken og Finanstilsynet havde gjort meget mere for at nedtone sagen. Banken gjorde jo faktisk selv tilsynet opmærksom på sagen. Måske skulle den tidligere først have været igennem Pengeinstitutankenævnet. Men det er andre tider nu, efter hvidvasksagerne, tilsynets øgede interesse for forbrugerbeskyttelse, den øgede politiske fokus og danskernes stigende forargelse over den måde, bankerne driver deres forretning på.

Som tæt iagttager af forholdene i den danske finanssektor gennem næsten 30 år kan jeg kun se Finanstilsynets og Karsten Dybvads hårdhændede eksekvering som en markant gamechanger. Den danske banksektor bliver aldrig den sammen efter denne uge, og de øvrige danske banker står sikkert på sidelinjen og er chokerede eller ophidsede over ugens begivenheder.

Bankernes investeringsprodukter, og andre gebyrbelagte produkter og gennemsigtighed om priser, vil nu komme under en skarp lup. Og det vil uundgåeligt betyde, at bankerne må sige farvel til både nogle af de gamle, men også nye produkter, som har givet et godt bidrag til bundlinjen. Så hvis bankernes lønsomhed allerede var under hårdt pres (som det faktisk er tilfældet), vil dette lønsomhedspres nu tage yderligere til.

Det er også i det lys, man skal se presset på Danske Bank-aktien mandag og tirsdag, kan godt sige, at Karsten Dybvad nu tager virkelig hårdt fat om at rydde op i Danske Bank og fremme en ny kultur. Men det bliver også rigtig dyrt for banken og dens aktionærer, hvis strategien med at være helt renskuret føres kompromisløst ud i livet.

TABSGIVENDE OBLIGATIONSINVESTERINGER

Der er nemlig mange andre områder at tage fat på. Eksempelvis vil der uundgåeligt komme fokus på de bankdominerede investeringsforeninger, hvor danskerne har placeret mange milliarder i afdelinger med korte statsobligationer. De giver aktuelt et afkast i omegnen af minus 0,2 procent, og ÅOP-omkostninger på 0,3 procent, hvilket alt andet lige udløser et betydeligt minus for kunderne.

I flæng kan man også fremhæve bankernes monopoladfærd omkring salg af realkreditobligationer ved kundernes låneoptagelse, ofte med noget, der ligner skjult kursskæring, og kun salg af ”egne” investeringsforeninger til bankens kunder, selvom der findes andre afdelinger med beviseligt systematisk bedre afkast, og skjulte investeringsomkostninger på danskernes pensionsopsparing.

Læs også artiklen side 5 om, hvordan bankerne ser på afdelingerne med korte statsobligationer.