Topdanmark har markant bedre klimatal end konkurrenter

Topdanmarks klimaaftryk for investeringsporteføljen opgøres til at være næsten 3,5 gange lavere pr. investeringskrone end aftrykkene hos Alm. Brand og Tryg. Men der anvendes forskellige opgørelsesmetoder, så opgørelsen vil være bedst til at afkode udviklingen de kommende år, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kortlægning.

I disse år er der markant stigende interesse for de store finansvirksomheders klimaregnskaber, som ikke længere kun omfatter virksomhedernes interne CO2-aftryk, men også aftrykket fra deres milliardstore investeringsporteføljer.

I gamle dage bestod finansvirksomheders rapporterede CO2-aftryk mest af drift af kontorlokaler og udledninger i forbindelse med forretningsrejser, hvilket sjældent var ret meget. Men sådan er det ikke længere: Klimaregnskaber fra finanssektoren har nemlig udviklet sig til at være nogle af de mest interessante. Det skyldes, at de fleste store finansvirksomheder nu rapporterer om klimaaftrykket fra deres investeringsporteføljer.

Udbredt opgørelsesmetode

Lidt firkantet sagt: Hvis finansvirksomheder over en bred kam formår at reducere CO2-aftrykket fra investeringsporteføljen markant, er det en god indikator på, at finansvirksomheden arbejder seriøst med den grønne omstilling.

Også forsikringsselskaber er begyndt at rapportere om CO2-aftrykket fra deres investeringsporteføljer. En af de mest udbredte opgørelsesmetoder er at rapportere om CO2-aftrykket pr. investeringskrone – hvilket udregnes ved at tage CO2-aftrykket, der er forbundet med en bestemt investering, og dividere det med investeringens samlede markedsværdi.

Som klimainteresseret investor, kunde eller potentiel medarbejder er det oplagt at sammenligne forsikringsselskabernes porteføljeaftryk. Af de tre største danske forsikringsselskaber, Alm. Brand, Topdanmark og Tryg, fremviser Topdanmark et markant lavere aftryk pr. investeringskrone end de to andre. Topdanmark anslår investeringsaftrykket til 1,7 ton CO2 pr. investerede mio. kr. – for de to konkurrenter er tallet 5,9.

Økonomisk Ugebrev har bedt David Sommer Kacenelenbogen, investeringsdirektør i Topdanmark, om en kommentar til selskabets lave investeringsaftryk, set i forhold til konkurrenterne. Han oplyser: 

”Generelt kan vi sige, at investeringsporteføljen gerne skal understøtte den overordnede bæredygtighedsstrategi i Topdanmark. Derfor er vores investeringsaktiver, såsom aktieeksponering, kredit mm., placeret, så de opfylder en række ESG-kriterier. Det er medvirkende til, at vi holder vores CO2-eksponering i den lave ende. Topdanmark vil fremadrettet have yderligere fokus på CO2-nedbringelse som følge af tilslutningen til Science Based Target (SBTi).”

I svar til Økonomisk Ugebrev giver både Alm. Brand og Tryg udtryk for, at man skal være forsigtig med at sammenligne porteføljeaftryk. Eksempelvis udtaler Jan Roland Thomson, investeringschef i Alm. Brand: 

”Det er naturligt at ville sammenligne, men det kan være svært at få et retvisende billede, da det varierer, hvor stor en andel af porteføljen, der er medregnet, samt hvilke aktivklasser der indgår i de forskellige selskabers beregninger. For vores vedkommende har det været vigtigt for os at inkludere så stor en del af porteføljen som muligt for at have det bedste grundlag for det videre arbejde med at nedbringe CO2-udledningen.”

Realkreditobligationer trækker ned

David Sommer Kacenelenbogen er enig i, at opgørelsesmetoden kan variere: ”Opgørelser kan se forskellige ud fra virksomhed til virksomhed, alt efter investeringstyper og metodik. Vi har i Topdanmark benyttet en metode, som på nogle punkter afviger fra andre selskabers. Konkret har vi inkluderet realkreditobligationer, hvor vi har anvendt CO2-tal fra de enkelte kapitalcentre. Realkreditobligationer udgør en stor andel af vores samlede investeringsportefølje og trækker vores samlede CO2-tal ned. Det er forklaringen på, at vores tal kan se anderledes ud.”

Risikoen for at komme til at sammenligne æbler og pærer forekommer især stor, når man sammenligner de danske selskaber med NZIA-medlemmerne – selvom sidstnævnte er selverklærede pionerer på klimaområdet, er deres rapporter ofte rige på ord, men fattige på relevante klimadata.

For halvdelen af de seks undersøgte selskaber kunne vi ikke finde data vedr. CO2-aftrykket pr. investeringskrone. Og for de tre, der oplyser herom, var det kun AXA, der oplyser om, hvor stor en andel af investeringsporteføljen beregningen dækker – kun 78 pct., væsentligt lavere end de tre danske selskaber. Hverken AIG eller Allianz oplyser klart om, hvor stor en andel af porteføljen, der indgår i beregningen af nøgletallet.

Som nævnt er klimaaftrykket pr. investeringskrone blandt de mest centrale klimadata for finansvirksomheder, herunder forsikringsselskaber. Af de tre danske forsikringsgiganter er det dog for nuværende kun Alm. Brand, der har et kortsigtet klimamål for at reducere CO2-aftrykket pr. investerede mio. kr.

Målet går på, at Alm. Brand skal reducere aftrykket fra investeringerne med 60 pct. i 2030. Økonomisk Ugebrev har spurgt investeringschef i Alm. Brand Jan Roland Thomson, hvorfor reduktionsmålet for investeringsporteføljen er lavere end reduktionsmålet for koncernen, der sigter mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Han angiver to grunde:

”For det første har vi som koncern større muligheder for og indflydelse på at reducere vores scope 1- og 2-udledning, end vi har i forhold til scope 3. Dermed kan vi også være mere ambitiøse på dette punkt og sætte en højere målsætning. For det andet bør scope 3-udledningerne ses i et internationalt perspektiv. Vi investerer globalt og ikke blot nationalt. Danmark er et af de lande med de højeste ambitioner for nedbringelse af CO2-udledning, mens det ser anderledes ud på verdensplan.”

Alliancer og koalitioner

På foranledning af FN oprettede otte store internationale forsikringsselskaber, herunder AXA og Alliance, i 2019 den internationale klimaalliance Net-Zero Insurance Alliance (NZIA). Alliancen, som har til formål at sætte skub i den grønne omstilling via klimabeviste forsikrings- og investeringsporteføljer, tæller i dag 30 medlemmer, der samlet set dækker omkring 15 pct. af verdens forsikrede aktiver. 

Andre dele af finanssektoren har skabt lignende alliancer, der er samlet under paraplykoalitionen Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ). Et gennemgående træk er, at medlemmerne forpligter sig til at blive klimaneutrale senest i 2050.

Baggrunden for nøgletal

Tryg og Topdanmark oplyser, at deres 2022-data bygger på beregninger af 95 pct. af investeringsporteføljen, for Alm. Brands vedkommende er det 91 pct. 

Topdanmark oplyser, at deres 2021-data bygger på beregninger af 90 pct. af investeringsporteføljen, for AXA er det 78 pct. Alm. Brand, Allianz og IAG oplyser ikke beregningsandelen for 2021-data. 

Trygs samlede porteføljeaftryk fremgår af et svar til ØU, men det oplyses ikke i selskabets bæredygtighedsrapport. Her findes kun aftryksdata for aktier og erhvervsobligationer, der udgør ca. 8 pct. af den samlede portefølje. En del af NZIA-medlemmerne har i skrivende stund ikke udgivet 2022-data, hvorfor udgangspunktet i tabellen er 2021-data.

Topdanmark har et langsigtet mål om en CO2-neutral investeringsportefølje i 2050 og forventer at træffe afgørelse vedrørende kortsigtede mål i senere i år. 

Tryg har et mål om at reducere CO2-intensiteten – her målt i forhold til omsætningskrone, i modsætning til pr. investeringskrone – i porteføljen med 50 pct. i 2030.

Claus Strue Frederiksen