Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tre af landets største pensionsselskaber overtager kriseramte Domus Forsikring 

Carsten Vitoft

tirsdag 09. april 2024 kl. 10:37

Morten Bødskov

Op mod 50.000 husejere med en ejerskifteforsikring i Domus kan nu ånde lettet op, efter det i går blev oplyst til selskabsregistret, at ATP, Danica og Pensiondanmark nu overtager ejerskabet af det kriseramte selskab, hvor skadebehandlingen er gået fuldstændig i stå. Nu er pensionsselskaberne tvunget til hurtigt at få skadesbehandlingen på plads, ligesom en konkurs nu er helt utænkelig, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne nyhedsanalyse. Overtagelsen kommer efter Økonomisk Ugebrev i en stribe artikler har beskrevet de kritiske tilstande i forsikringsselskabet, og det har tydeligvis lagt et øget pres på erhvervsministeren og Finanstilsynet  

Erhvervsminister Morten Bødskov har indtil for nylig forholdt sig tavs i sagen om en lang række kunder i Domus Forsikringer har været efterladt i stikken uden en fair og rimelig behandling af kostelige skader på deres nyindkøbte huse. Men tre ugers hård kritik  i Økonomisk Ugebreve af både Erhvervsministeren og Finanstilsynets håndtering af sagen, ser nu ud til at have båret frugt.  

Fredag åbnede Morten Bødskov indirekte op med en svada mod ledelsen i Domus Forsikring, hvor han belærte selskabets ledelsen i Domus om ordentlighed og rimelig kundeservice. Det skete i et skriftligt svar til Folketingets Erhvervsudvalg. Og i går kom det så frem, at kapitalforvalteren Capital Four nu i alt stilhed har overtaget ejerskabet af selskabet. Bag ejerfonden står ifølge selskabsregistret ATP, Danica og Pensiondanmark, der dermed er blevet de nye reelle ejere af Domus Forsikring. Det altovervejende sandsynligt, at ministerens interesse for sagen nu også har forceret en løsning med Finanstilsynets mellemkomst. 

”Det er korrekt at Capital Four har overtaget Domus Forsikring. I forbindelse med at Capital Four ydede selskabet et lån, fik de pant i aktierne. Det er denne ret, de nu gør brug af til at overtage ejerskabet af Domus. Som udgangspunkt er det planen at sælge selskabet, men vi kommenterer ikke på, hvad der måtte være af dialog med mulige købere. Domus har stoppet salg af ejerskifteforsikringer og tager derfor ikke nye kunder ind. Det er derfor også en mulighed at lade selskabet afvikle, når det ikke længere har forpligtelser. Men det er der ikke truffet beslutning om,” oplyser  Capital Four via et kommunikationsbureau.

Han bekræfter desuden, at det er pensionsselskaberne, de rejer den fond, der nu har købt Domus.

Det er gode nyheder for kunderne i Domus Forsikring, der har oplevet alvorlig mandeflugt i det seneste halve år. Tre fra den øverste ledelse er forsvundet samt  række skadesbehandlere, som ikke overraskende har søgt nye græsgange, efter det kom frem, at Domus nu skal afvikles. Ifølge Ugebrevets oplysninger sidder der nu kun to skadesbehandlere tilbage i Domus og skal håndtere 50.000 udstedte policer, hvilket er noget nær umuligt.  

Dansk Folkepartiets Nick Zimmermann siger om overtalsen: “Det glæder mig, at ministeren tilsyneladende har lyttet til de mange opråb i sagen og til kritikken fra Dansk Folkeparti. Det betyder forhåbentlig, at der nu er en løsning på vej for de mange kunder, der er fastklemt i forsikringsselskabet – og det kan jeg kun hilse med tilfredshed.”

I de seneste måneder har det rejst en kundestorm på Trustpilot og sociale medier med den ene historie efter den anden med utilfredse kunder, som automatisk har fået deres skader afvist, da Domus i længere tid slet ikke har kunnet håndtere de indkomne skadesanmeldelser. Efter reaktionerne fra kunderne tegner der sig et billede af, at ledelsen i Domus er så presset, at man har forsøgt at skyde alle sagerne til hjørne i forsøget på at købe sig mere tid. 

Vil Domus genopstå? 

ATP, Danica og Pensiondanmark vil nu få et særligt ansvar for at bringe skadesbehandlingen i orden. Landets største pensionsselskaber kan næppe leve med, at folk – muligvis deres egne kunder – skal gå fra hus og hjem, fordi deres forsikringsselskab er for langsomme. Det ejerskab forpligter, uanset det er gennem en kapitalfond.  

Netop det faktum, at der her er tale om en kapitalfondsstruktur kan være ekstra forpligtende, da Capital Four kun har overtaget Domus i håbet på at få nogle af de godt 80 mio.  kr. tilbage, som de før havde ydet i lån til Domus. Rent praktisk betyder det nu, at der først kan være penge til Capital Four og pensionsselskaberne, når alle kundernes policer er løbet ud om mange år.  

Derfor kan det nemt komme til at se ekstra skidt ud, hvis Domus Forsikring samtidig forsøger at sno sig af krogen for at udbetale erstatninger, når kunderne har en skade. Den båd er ATP, Danica og Pensiondanmark nu hoppet med ned i. 

Det store spørgsmål er så, om der er nok penge så langt ude i fremtiden. Med overtagelsen viser Capital Four, at det tror, der er nok penge – også til kreditorerne. Men det er næppe sandsynligt, at de godt 400. mio. kr. i hensættelser er nok til kunderne. 

Her er det værd at huske på, at ejerskifteforsikringer er betalt up-front, og at man ikke bare kan hæve priserne bagefter, hvis eksempelvis inflationen skulle gøre erstatningerne større end ventet. Inflationen har jo som bekendt været høj de senere år, og ejerskifteforsikringer løber typisk 5 til 10 år. 

Det er næppe heller sandsynligt, at Capital Four og pensionsselskaberne pønser på en genoplivning af Domus. Det har de hverken forstand på, hvilket udviklingen jo tydeligt viser, og der er næppe mange danskere, der vil tegne en ejerskifteforsikring under logoet Domus Forsikring.  

Det er mere sandsynligt, at Capital Four nu tager over i håbet om at kontrollere en for voldsom udvikling i omkostningerne, som det ofte sker i kriseramte forsikringsselskaber, så de håber bare at få lidt af deres 80 mio. kr. tilbage. 

Og pensionsselskaberne har nok ikke haft en egentligt valg i sagen. Det var kun et spørgsmål om tid, før de ville blive kædet sammen med Domus Forsikring. Enten i form af en konkurs, som nu helt undgået, eller en overtagelse, som det nu er sket. Men de havde nok hellere været helt foruden nogen form for ansvar for Domus Forsikring. 

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank