Hvis man skal tro de seneste måneders udmeldinger fra erhvervsminister Troels Lund Poulsen, kommer der snart helt nye og friske visioner på bordet om fremtidens erhvervspolitik. Ministeren har netop fastslået, at Danmark skal have flere store erhvervsvirksomheder: ”Vi skal inden 2020 skabe 32 nye virksomheder med over 1000 ansatte,” sagde han til Dagbladet Børsen forleden. Det er ikke første gang, at erhvervs- og vækstministeren har brugt 2020 som skæringstidspunkt for et ambitiøst mål. I november 2015 udtalte han således følgende ligeledes til Børsen: ”Om fem år skal vi have etableret et marked for børsintroduktioner i Danmark for små og mellemstore virksomheder.”

Efter et tiår med en visionsløs erhvervspolitik baseret på planøkonomisk søjletænkning hos skiftende erhvervsministre, er det rigtigt godt at se, at der nu bliver opstillet nogle ambitiøse målsætninger, som måske kan trække dansk økonomi væk fra dumpegruppen Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Altså når det handler om niveauet for BNP væksten de seneste ti år. Danmarks placering som dumpe Peter fremgår meget klart af regeringens egen redegørelse om dansk vækst og konkurrenceevne, tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev.

Næste naturlige skridt, efter at have opstillet de ambitiøse målsætninger, bliver, at ministeren udarbejder en konkret handlingsplan for, hvordan vi når derhen. På forhånd vil vi antage, at erhvervsministeren og den øvrige regering denne gang vil tænke større, end at gennemføre de sædvanlige småtingsjusteringer, som det plejer at ske i effektsvage halvårlige vækstplaner. Den seneste vækstplan var ikke meget anderledes end de tidligere, men blev som sædvanlig præsenteret som en ny epokegørende vækstplan. Eksemplerne fra den seneste såkaldte vækstplan er justeringer i landbrugets vilkår, lempelse af PSO og NOX-afgifter, og en senere mulig justering af erhvervsbeskatningen, hvor der er afsat en ramme på 210 mio. kr. Vil det ændre afgørende på erhvervslivets rammevilkår? Svaret er nej.

Så ministeren er vel klar denne gang til at tænke ud af boksen. Underskoven af SMV-virksomheder skal have bedre vækstvilkår, og regeringen bør undersøge, hvad den kan gøre for at sikre vækstvirksomhederne på dansk jord – eller med dansk ejerskab. Vi har tidligere påpeget, at vi herhjemme går glip af tusindevis af nye arbejdspladser, fordi børsmarkedet ikke fungerer som formidler af risikovillig kapital til mindre vækstvirksomheder.

Der er brug for at investorer, iværksættere og erhvervsfolk bliver belønnet for at tage en chance for at skabe noget nyt og udvikle virksomheder med flere og flere arbejdspladser –og sætte deres formuer i spil som risikovillige investeringer. Det bør være muligt for mindre virksomheder at betale en del af lønnen til deres ansatte med aktieoptioner. Og der skal skabes bedre finansieringsmuligheder, med eller uden statens hjælp.

Den planøkonomiske styring af statslige ressourcer gennem Vækstfonden, Vækstkapital og de regionale væksthuse bør hurtigst muligt afskaffes, så de flere hundrede millioner kroner i stedet kan anvendes til en generel forbedring af rammevilkårene. Det duer ikke at håndstyre erhvervsudviklingen efter statslige branchesøjler. Udviklingen skal bestemmes af markedskræfterne, ja, det er på tide at slippe markedskræfterne løs, så kapital og visioner selv trækker derhen, hvor den bedst kan anvendes. Danmark sprutter i disse år af iværksætterlyst, og Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at tusindevis af private investorer står på spring til at investere i mindre virksomheder med udviklingspotentiale. Lysten er med garanti ikke blevet mindre, efter indlånsrenten på bankbogen er tæt på nul, og risikoen på aktiemarkedet er blevet tårnhøj.

At vi har et stort problem med erhvervsudviklingen ses klart af Erhvervsstyrelsen undersøgelse, som viser, at der stort set ikke er kommet nye danske virksomheder med mere end 1000 ansatte de seneste 30 år, altså hvis man ser bort fra nogle få retailkæder og private plejeservicevirksomheder, som er opstået i kølvandet på offentlig udlicitering. Herhjemme har vi i mange år snakket om, at Danmark skal leve af viden og innovation. Men der er allievel ikke vokset én eneste Google eller en UBER frem i den danske underskov. Erhvervsstrukturen består stadig for 2/3-deles vedkommende af SMV-virksomheder, og det er også dem, der har trukket de seneste års beskæftigelsesvækst. Skal der sættes handling bag ministerens nye målsætning om, at der skal skabes flere store virksomheder med mere end 1000 ansatte, så bliver det afgørende at skabe de nødvendige rammer for at det kan ske, før de perspektivrige virksomheder videresælges hurtigt til udlandet.

Det kan blandt andet ved at sikre bedre vilkår for, at virksomhederne udvikles af varige ejere, og ikke at kapitalfonde, venturefonde eller Vækstfonden, der alene går efter at skabe næste hurtige gevinst ved et videresalg. Det vil kræve langt bedre rammevilkår, blandt andet for ekstern egenkapitalfinansiering, herunder et velfungerende børsmarked, samt skattebegunstigelser for mindre vækstvirksomheder og mindre statslig indblanding.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen: