Efter et par uger i den geopolitiske orkans øje synes det danske kongeriges fremtid på sikrere grund i dag. Diplomatiet er igangsat, og Danmark har fået fuld opbakning fra resten af EU/NATO. Selvom Donald Trump fortsat givetvis vil søge at anvende danske og europæiske afhængigheder af USA som et våben mod dem, synes indenrigspolitiske og globale finansielle kræfter fremadrettet at begrænse hans ageren uden for de sociale medier, skriver Jacob Funk Kirkegaard, Senior Fellow hos tænketanken Bruegel.
NATO har nu meddelt, at man har påbegyndt planlægningen af alliancens nye ”arktiske mission”, og den nye dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe om Grønland har påbegyndt sit arbejde.
Nok så vigtigt for dets muligheder for succes er den fra amerikansk side ledet af U.S. State Department og ikke folk fra det Hvide Hus. Udenrigsminister Marco Rubio udtalte i sidste uge ved sin offentlige høring i Senatet, at ”… We are in a good place right now…..and I think we have in place a process that is going to bring us to a good outcome”.
Så langt så godt for den danske regerings bestræbelser på at etablere en forhåbentlig langstrakt diplomatisk proces, som kan holde Trump-administrationen engageret, indtil i hvert fald primærvalgene er overstået i maj-juni og potentielt helt til midtvejsvalget, hvor selv GOP-medlemmer af Kongressen forventeligt vil finde en større vilje til at konfrontere Trumps geopolitiske fantasier.
Samtidig synes der på kort sigt at være etableret et politisk sammenhold i Rigsfællesskabet, og mulige fremtidige ”finansielle tilbud til Grønland” fra Trump-administrationen vil nu givetvis blive afvist i både Nuuk og København.
Her bør det yderligere understreges, at Repræsentanternes Hus i denne uge kun med det mindst mulige flertal formåede at undgå endnu en nedlukning af store dele af den føderale regering. Med en sådan knivskarp balance i Kongressen kan det med sindsro forudses, at der i 2026 ingen politisk chance er for, at et Kongresflertal vil bevilge amerikanske penge til at ”købe Grønland.”
Trump er stadig nøglepersonen, og han vil fortsat være USA’s præsident i endnu tre år, så selv professionelt tilrettelagte diplomatiske processer er ingen garanti for, at han ikke på et tidspunkt igen gør Grønland til et stridspunkt.
Det er den konstante politiske risiko, en amerikansk præsident som Donald Trump giver en allieret som Danmark. Der er dog flere gode grunde til at forvente, at hvis den amerikanske præsident igen ser sig lun på Grønland, vil han ganske som i Davos blive tvunget på tilbagetog igen.
Økonomiske modsvar
For det første er hans Grønlandsfetish ekstremt upopulær blandt amerikanske vælgere. Det vil betyde stadigt mere på den hjemlige politiske front, hvor Trumps vælgeropbakning allerede er faldende i et midtvejsvalgår.
For det andet viste EU i dagene op til Davos, at – når den territoriale integritet af et medlemsland er på spil, og EU ikke har noget valg – kan man beslutte de nødvendige økonomiske modsvar mod Donald Trump.
Der er ingen tvivl om, at såfremt den amerikanske ekstratold på 10 pct. mod Danmark og andre udvalgte EU-medlemmer var trådt i kraft den 1. februar, så ville EU have svaret hårdt igen med formentligt den 93 mia. euro store toldpakke på amerikansk eksport først diskuteret, før Turnberry-handelsaftalen faldt på plads sidste sommer.
Det ville have igangsat en potentiel gensidigt ødelæggende handelskrig mellem EU og USA, da Trump sikkert ville have gengældt EU-told, og EU ville have foretaget modtræk. Det ville have gjort ondt på EU. Men det ville også have udstillet Trump som villig til at påføre den amerikanske økonomi markant skade blot for at udleve sin Grønlandsfantasi. Det er næppe en situation, den marginale globale investor med amerikanske aktiver i porteføljen ville acceptere.
Derfor synes det overvejende sandsynligt, at en transatlantisk handelskrig over Grønland ville have medført en accelerering af salget af dollarbaserede aktiver. Det ville igen have påført Donald Trump uacceptabelt høje politiske omkostninger, såfremt han havde fortsat sin kurs – ganske som vi så det over for Kina i april 2025 – nu blot med en lavere smertetærskel.
Væsentligt er det, at den amerikanske økonomi næppe i de kommende måneder eller år vil være markant stærkere end i dag, og Donald Trump derfor også i fremtiden vil være politisk sårbar over for en negativ markedsreaktion pga. hans ideer om Grønland. Verdens finansielle markeder er derfor nok Danmarks vigtigste allierede i fremtiden.
Jacob Funk Kirkegaard
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her














