Staten vil gerne have vækst og udvikling i erhvervslivet. Men eksemplerne tårner sig op omkring iværksættere, der beskattes af gevinster, de alligevel ikke har fået. Staten skyder sig selv i foden ved at kræve beskatning af urealiserede kursgevinster, når succesfulde iværksættere går på børsen, siger manden bag Trustpilots succesfulde børsnotering i London.
Trustpilot, populært europæisk hjemsted for online-anmeldelser af produkter og ydelser på nettet, blev i marts 2021 børsnoteret i London til 285 pence pr. aktie. Men børsnoteringen har udviklet sig skattemæssigt til et mareridt på grund af skatteregler, hvor man skal betale skat af gevinster, som man måske alligevel ikke har fået.
CEO Peter Mühlmann siger, at han ikke noget imod at betale skat. Tværtimod. Faktisk har han ideer til, hvordan staten kan øge sine skatteindtægter via en iværksættervenlig skattepolitik. Men i lighed med en lang række andre stiftere af succesrige tech-virksomheder ærgrer han sig over den lagerskat, som han skal betale inden længe.
Staten overtager likviditeten
Skatteregningen er opstået, fordi stiftere, der ejer under 10 pct. af et aktieselskab, der går på børsen, skal betale skat af den værdistigning, de opnår efter børsnoteringen, uagtet at gevinsten ikke er realiseret. Der er tale om en såkaldt lagerskat, som de seneste måneder har været ekstremt udskældt.
Fordelen for staten er, at lagerskatten øger statens likviditet. Problemet for iværksætterne er dobbelt. For det første kan kursen for nynoterede vækstaktier svinge voldsomt, og en høj kurs ved årsskiftet efterfulgt af kursfald kan betyde en stor skattebetaling, hvor gevinsten er væk kort efter.
For det andet har mange iværksættere ikke pengene til at betale lagerskat, da de i en lockup-periode efter børsnoteringen ikke må sælge aktierne. Og når de endelig får lov at sælge for at kunne betale lagerskatten, falder aktien ofte i værdi, alene fordi de sælger ud i et måske illikvidt marked. I nogle tilfælde har iværksættere mistet trecifrede millionbeløb på den konto.
Her er Peter Mühlmanns case: Han skal betale 6 mio. kr. om et par måneder på basis af den lagerskat, der er regnet ud for 2021. Skatten på 22 pct. beregnes af værdi-udviklingen i et kalenderår. Skatten, opgjort ultimo 2021, er baseret på en aktiekurs i 327 pence. I dag ligger den på 61 pence. Han beskattes altså af en gevinst, som nu er væk. Og der kan ikke modregnes.
Mühlmann er stærkt utilfreds med det danske skatteregime. Ikke fordi han selv taber penge, men fordi den særlige lagerbeskatning af aktieværdistigninger for stiftere med en ejerandel på under 10 pct. afholder mange iværksættere fra at børsnotere deres virksomheder.
De vælger i stedet at sælge deres virksomheder til venturefonde eller kapitalfonde – ofte udenlandske – og dermed går Danmark og danske skatteydere glip af arbejdspladser og i sidste ende øgede skatteindtægter.
”Lagerbeskatningen er kendt og frygtet af alle danske iværksættere. Den står i vejen for børsnotering af succesfulde danske iværksætter-virksomheder og dermed i virkeligheden også for større skatteindtægter til staten senere hen. Jeg har talt med mange politikere og embedsmænd. De forstår problematikken, men de gør intet ved den,” siger Peter Mühlmann. Han peger på, at en lignende skatte-problematik gør sig gældende for medarbejderaktier.
Thomas Black-Petersen, formand for den relativt nye Forening for Børsnoterede Vækstvirksomheder, peger på, at lagerskatten på urealiserede værdistigninger er en af de væsentligste årsager til, at det danske børsmarked er dysfunktionelt. Han kalder den særlige skat for ”iværksætterlagerbeskatningen”.
Længsel efter Sverige
For 25 år siden var der 200 børsnoterede selskaber i Danmark og et lignende antal i Sverige. I dag er der 1132 svenske børsnoterede selskaber, mens antallet af danske børsnoterede er faldet til 190, anfører Thomas Black-Petersen.
En mulighed for iværksætterne kunne være altid at sørge for at eje mindst 10,5 pct. af aktierne. Men det er i praksis svært, fordi stifterne bliver udvandet i takt med, at der skal tilføres ny kapital, og der dermed kommer nye ejere ind for at kunne finansiere væksten.
”Danske iværksættere kan undgå lagerbeskatning, hvis de stifter deres holdingselskab i Sverige, men det er indtil videre de færreste, der har gjort det, og det jo ikke hensigtsmæssigt set med den danske stats øjne,” siger Thomas Black-Petersen.
Carsten Steno
