Forsikringsgiganten Tryg har det seneste år reduceret koncernens samlede CO₂-aftryk med 16.pct.. Det solide grønne resultat skyldes, at CO₂-udledningerne knyttet til skadesbehandling og investeringer, som udgør de to største poster i Trygs klimaregnskab, er faldet markant. Tryg er godt på vej til at indfri selskabets klimamål, som sidste år blev godkendt af den globalt anerkendte klimastandard Science Based Targets initiative (SBTi). Camilla Frimodt Nielsen, Head of Sustainability & ESG i Tryg, forventer, at den positive udvikling vil fortsætte.
Samfundsansvar Den dugfriske årsrapport fra Tryg indeholder et klimakapitel, som viser en overraskende stor reduktion af forsikringskoncernens CO₂-udledninger.
Det seneste år er det samlede scope 1, 2 og 3 CO₂-aftryk faldet fra 591.833 ton til 494.532 ton, altså et fald på 16 pct. Der er tale om en markant CO₂-reduktion. Faktisk næsten dobbelt så stor som de 8,8 pct., der giver maksimumpoint i målepunkt et i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating for store danske selskaber.
Den markante CO₂-reduktion skyldes, at Tryg har reduceret aftrykket i de tungeste poster i klimaregnskabet: Skadesbehandling og finansielle investeringer, der udgør henholdsvis 43 og 56 pct. af Trygs samlede CO₂-aftryk – altså sammenlagt 99 pct.
Fra 2024 til 2025 er aftrykket fra skadesbehandling, dvs. CO₂-udledninger knyttet til de materialer og de processer, Trygs kunder får udbedret eller erstattet, faldet 12 pct. Ifølge Camilla Frimodt Nielsen, head of Sustainability & ESG i Tryg, arbejder Tryg målrettet på at reparere og genanvende i skadeudbedringen.
”Sammen med vores mange gode samarbejdspartnere er det et stort fokus hos Tryg at begrænse skadeomfanget, reparere smartere og genbruge, hvor det giver mening. Vi forventer at reducere brugen af nye materialer med 10 pct. i vores skadeshåndtering i 2027 ved at øge reparationsgraden og genanvende materialer uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed,” siger Camilla Frimodt Nielsen.
Tryg har en målsætning om at reducere CO₂-udledningen med seks pct. pr. skade i 2027. Efter en reduktion på ni pct. det seneste år er målet allerede blevet indfriet.
”Det høje resultat på ni pct. i 2025 var blandt andet hjulpet af færre bygningsskader i dette år, men afspejler også vores målrettede indsatser for området,” siger Camilla Frimodt Nielsen.
CO₂-aftrykket fra investeringer er faldet 20 pct.
Trygs investeringsstrategi er præget af lav finansiel risiko. Den danske forsikringsgigants investeringsportefølje består primært af nordiske realkreditobligationer og statsobligationer, herunder grønne obligationer.
Realkreditobligationer har typisk et betydeligt lavere CO₂-aftryk end aktier, hvorved Trygs lavrisikoinvesteringsstrategi nærmest er født grøn. Alligevel udgør investeringer stadig over halvdelen af Trygs samlede klimaaftryk.
Derfor har Tryg sat et SBTi-godkendt klimamål, der går på at reducere CO₂-aftrykket fra realkreditobligationer med 45,9 pct. pr. m² frem mod 2030. Og selskabet er allerede godt på vej. Det seneste år er CO₂-aftrykket fra realkreditobligationer faldet med 20 pct.
Ifølge Camilla Frimodt Nielsen er CO₂-reduktionerne i porteføljen i 2025 et resultat af ændringer i de underliggende aktiver mod mere energieffektive realkreditobligationer, som Tryg investerer i.
Forventer, at den positive udvikling fortsætter
Årsrapporten for 2025 indeholder det første klimaregnskab, hvor Tryg giver offentligheden indblik i det seneste års udvikling i selskabets samlede scope 1, 2 og 3 aftryk, inklusive udledninger knyttet til investeringer og skadesbehandling.
Sidste år måtte læserne nøjes med 2024-aftryksdata for de store poster i klimaregnskabet – og havde således ikke mulighed for at vurdere udviklingen, end ikke på kort sigt. Spørgsmålet er, om årets grønne resultater blot er en enlig svale.
Ifølge Camilla Frimodt Nielsen er svaret nej. Hun vil ikke love lige så markante CO₂-reduktioner fremadrettet som dem, Tryg har leveret det seneste år – men hun forventer bestemt, at den positive udvikling vil fortsætte, og at Tryg vil indfri selskabets klimamål.
Den originale artikel kan læses her.
Claus Strue Frederiksen
