Tusindvis af danskere får beskåret pensionen fra nytår

For første gang i nyere tid vil en god, sund og moderne pensionsordning fra årsskiftet falde godt 20.000 kr. i årlige udbetalinger. Det bliver virkeligheden for de tusinder af danske pensionister, der er skiftet til de nye markedsrenteprodukter. Udviklingen illustrerer en ny virkelighed, der kan få stor betydning for hele samfundets økonomi og ramme pensionisterne voldsomt på pengepungen i fremtiden.

Pensionsselskaberne forbereder sig i disse dage på at skrue ned for de månedlige pensionsudbetalinger til danskere med de nyere markedsrenteprodukter. I 2019 vil tusindvis af danske pensionister få beskåret op mod 4,3 procent af deres pensionsudbetalinger. Kun store stigninger på aktiemarkederne her i slutningen af året kan ændre dette billede, og det er næppe et sandsynligt scenarie.

Konklusionen om de markante fald i pensionsudbetalingerne er baseret på beregninger, som eksperter har foretaget for Økonomisk Ugebrev. Beregningerne er baseret på data fra pensionsbranchen selv.

PROMPTE EFFEKT

En normal, sund privat pensionsordning med udbetalinger på 400.000 kroner årligt vil således i værste tilfælde falde med godt 18.000 kr. i samlet udbetaling, afhængig af hvilket pensionsselskab man er kunde i. Årsagen er de negative afkast på de finansielle markeder, der i de nyemarkedsrenteprodukter skal bæres direkte af kunderne selv – og effekten kommer altså prompte og allerede ved årsskiftet. ”Det er i grove træk sådan, markedsrenteprodukterne fungerer. Det er derfor meget vigtigt, at folk er opmærksomme på, at de nu selv bærer den finansielle risiko – modsat i de traditionelle pensionsprodukter med garantirente. Som opsparer til pensionsalderen må man overveje, om man kan tåle den risiko i privatøkonomien. Men jeg tvivler på om særlig mange danskere forstår det her,” siger aktuar og pensionsrådgiver Søren Andersen, der har gennemset beregningerne, Økonomisk Ugebrev har fået udarbejdet.

”Det her er en ekstremt vigtig problemstilling. Selv om 4,3 procent beskæring af pensionen ikke lyder af meget, kan det nemt være sommerferien, der nu ryger for mange

pensionister. Pensionsbranchen har haft travlt med at få alle danskerne over på de nye markedsrenteprodukter, så mange nok har overset den her slags konsekvenser. Altså at pensionsudbetalingerne kan svinge så voldsomt. Manbehøver bare at forestille sig en ny finanskrise, hvor pensionsordninger med markedsrente faldt 30 procent i værdi. Så vil nogle pensionister givetvis løbe ind i økonomiske udfordringer,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Dannebrog Invest.

Et generelt aktiekursfald på 30 procent ville for en pensionsordning med udbetalinger på 400.000 kr. årligt føre til en hurtig nedgang i pensionisternes udbetalinger på over 120.000 kr. Eller i runde tal godt 10.000 kr. mindre i pension om måneden for en pensionist i markedsrente.

FARLIGE PRODUKTER

Netop finanskrisen var årsagen til, at pensionsbranchen i samarbejde med regeringen fik travlt med at flytte danskernes pensioner væk fra det gamle traditionelle pensionsprodukt med en garanti. Løsningen blev så den nye markedsrente, hvor risikoen for udsving i pensionerne nu skulle bæres af kunden selv. Og det fik en flyvende start med rigtig gode afkast på aktiemarkederne i en årrække. ”Markedsrenteprodukter medfører en klarere sammenhæng mellem afkastene på ens opsparing og værdien af ens pensionsdepot, år for år. År med lave afkast, som i år, slår derfor mere direkte igennem, ligesom år med høje afkast, som vi har været vant til siden finanskrisen, har gjort. At flere sparer op i markedsrenteprodukter øger behovet for, at det gøres endnu mere klart, hvad risikoen på ens pensionsopsparing er,” forklarer professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS).

Det er en enorm del af den samlede danske pensionsopsparing, der i de senere år er havnet i de nye markedsrenteprodukter, der snart udgør en større del af pensionsmarkedet end de gamle, traditionelle produkter. Hvor mange der bliver ramt af faldende pensionsudbetalinger i januar og resten af 2019 er uvist, da forsikringsbranchens fællesorganisation Forsikring & Pension (F&P) ikke opgør, hvor mange pensionister, der i dag har markedsrente. Men samlet set har næsten 3 mio. danskere nu pensionen placeret i markedsrente og vil derfor stå over for problemstillingen på et tidspunkt i deres pensionsalder, viser F&P’s statistik .

Udviklingen fortsætter dermed med uformindsket kraft, da stort set alle pensionsselskaber eller pensionskasser kun indtegner nye kunder i markedsrente. Derfor vil udfordringen med negative afkast på de finansielle markeder og effekten på udbetalingerne af pensioner kun vokse sig endnu større i fremtiden.

Jesper Rangvid har netop udført en analyse om, hvor meget vi kan regne med at få i afkast på vores pensioner i fremtiden.

”Det faktum, at flere sparer op i markedsrente, har medført et ønske om, at pensionsprognoser i endnu hø-jere grad baseres på afkastforudsætninger, der svarer til konsensusforventninger på de finansielle markeder. De nye samfundsforudsætninger er baseret på sådanne konsensusforventninger,” lyder det fra Jesper Rangvid.

Arbejdsgruppens konklusioner var netop at nedskrive forventningerne til afkast i fremtiden.

”Der sker nok ikke det, at afkastene bliver ved med at være negative. Der vil også komme positive afkast. Så udbetalingerne eller prognoserne kommer til at variere. Og i gennemsnit bliver de måske lavere fremover. Det er i det mindste det, F&P har udmeldt. Jeg tror sådan set, at det er sundt, at risikoen bliver synlig for medlemmer og kunder. Og det understreger vigtigheden af at bevare systemet med en solid bund i form af folkepension. Et mindst lige så stort problem er, at levetiden vokser. Det kan være, at det er her, det største problem ligger,” forklarer professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet.

ET HÅRDT EFTERÅR

Direkte adspurgt om danskerne er klar over, at de snart må tage en nedgang i deres pensioner, svarer professoren: ”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Det med risiko er sådan noget, man først opdager, når afkastene falder. Selskaberne har hidtil ikke gjort meget på det punkt. Men det ser ud til at blive bedre fremover.”

Ud over de negative afkast i 2018 bliver pensionerne også angrebet fra andre sider i øjeblikket. Professor Rangvid har også arbejdet med de prognoser, som ligger til grund for, hvad alle danskere kan forvente i pensionsalderen. Så når danskerne fra årsskiftet tjekker størrelsen af deres pension, vil nogle opleve, at den falder 10 procent.

”De nye samfundsforudsætninger, samt yderligere tiltag fra Forsikring & Pension, har som formål at øge informationsniveauet om usikkerheden i ens pensionsopsparing. Til næste år vil man derfor på sin pensionsprognose kunne se, hvad man sandsynligvis mindst og højest kan regne med at få i pension,” forklarer Jesper Rangvid.

Hertil kommer altså, at danskerne lever længere og længere. Dette efterår er de gennemsnitlige levetider blevet skruet endnu et nøk i vejret, og det betyder, at pensionsudbetalinger skal spredes over en længere årrække end tidligere. ATP forventer, at 45-årige i dag kan regne med at blive 86 år for mænd og 89 år for kvinder. Nyfødte i år forventes at blive endnu ældre. Det betyder, at pensionerne skal strækkes længere, og at udbetalingerne derfor også bliver lavere. Levetiderne, de ændrede prognoser og lavere afkastforventninger er ikke indregnet i Ugebrevets analyse, og de kommer altså bare til yderligere at presse økonomien for danske pensionister i de kommende år.

Samlet set vil markedsrentepensioner altså kunne se frem til markant lavere udbetalinger end tidligere. Og det vil både betyde et lavere privatforbrug for den enkelte, men det kan også ramme hele samfundshusholdningen negativt:

”Der er ikke noget at gøre ved det. Pension handler om at dele samfundskagen. Og hvis kagen ikke er stor nok, bliver stykkerne mindre. Det må man fortælle danskerne. Og lære dem, at de skal være glade for folkepensionen, der hjælper med risikodelingen. Jeg er inderlig modstander af en løsning, hvor selskaberne udvikler nye garantiprodukter. Markedsrenteprodukterne er jo netop dukket op som en løsning på katastrofen med rentegarantier. Da de skulle til at virke, blev de mere eller mindre konfiskeret i et uigennemskueligt spil,” vurderer Carsten Tanggaard.