Uddrag fra søndagens udgave af ØU Finans, hvor vi starter en større artikelsserie om myndighedernes indsats mod den traditionelle økonomiske kriminalitet i Danmark
Kære læser
TV2’s dokumentar Den Sorte Svane bør for alvor få regeringen, ministre og politikere til at gøre noget ved den økonomiske kriminalitet, som sker i den nålestribede del af erhvervslivet. Ja, langt hovedparten af de danske virksomheder og erhvervsfolk opfører sig uden tvivl ordentligt,
Men der er også en stor gruppe af tvivlsomme erhvervsfolk, som lader sig lokke af de alt for lette muligheder for at snyde almindelige danskere, erhvervsdrivende og ikke mindst de offentlige kasser. Det koster milliardtab i skattekroner hvert år.
Som vi skriver i en større analyse i denne udgave af indsatsen mod økonomisk kriminalitet i Danmark, er der flere forklaringer på, at vi har et politiarbejde i forhold til den økonomiske kriminalitet, som minder om politiet i Olsen Banden: apati, manglende ressourcer, manglende kompetencer og manglende politisk bevågenhed.
Politiassistent William Hermod Jensen, spillet af Axel Strøbye, kan vi alle se for os. Han er grebet af apati, og sådan føler de sikkert det sikkert også hos politiet i dag omkring bekæmpelsen af den gammeldags White Collar Crime, altså selskabstømning og konkursrytteri, som stadig er moderne, men som hverken får politisk opmærksomhed eller ressourcer. Se også politiassistent Jensens forklaring på, hvorfor politiet har “givet op.”
Siden Bagmandspolitiet for 30 år siden tabte sagen mod Jan Bonde Nielsen, har myndighederne indsats mod den økonomiske kriminalitet været stedmoderlig. Det økonomiske politi har hverken haft de nødvendige kompetencer, de nødvendige ressourcer og den politiske opbakning. Det hedengangne Bagmandspolitiet er forsvundet ud i de lokale politikredse og ind nye politienheder, der jagter på de politiske højprofilerede jagtmarker indenfor hvidvask, narko, banker, terror og cybercrime.
I alt dette er den traditionelle white collar crime altså blevet fuldstændig glemt. Og derfor ser vi også det ene afsnit efter det andet i TV2-dokumentaren, hvor de økonomiske kriminelle stort set ikke snakker om risikoen for at blive opdaget af politiet.
I analysen i denne udgave tager vi blandt andet fat i nogle gamle kæpheste, herunder jagten på konkursryttere. I dag, ti år efter ordningen med konkurskarantæne, blev indført, bliver der idømt næsten 1000 konkurskarantæner om året. Det skal sammenholdes med, at erklæres ca. 4000 virksomheder konkurs.
Det svarer til, at kurator opdager uregelmæssigheder i hver fjerde konkurs, men svindlerne nøjes med en konkurskarantæne, hvor navnet på de dømte hidtil har været hemmelig. Altså ingen advarselssignaler til os andre. Konkurser har kostet statskassen 34 mia. kr. de seneste ti år. Og en stor del kan altså henføres til svindel, som sjældent undersøges grundigt og udløser rigtig straf.
Økonomisk Ugebrev vil de næste måneder søge at få forklaringer på, hvorfor politikerne og politiet stiltiende ser gennem fingre med den type økonomisk kriminalitet. Og så er der mange andre spændende temaer omkring afsløringerne i TV2 dokumentar, som vi vil grave ned i.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
