Tvede & Warnøe: Stærkt par, gode storytellere, men svær fremtid

Venturefonden Nordic Eye, hvor Lars Tvede og Peter Warnøe forvalter en kvart mia. kroner for private investorer, er kommet i mediernes søgelys efter afslø-ring af ulovlige aktionærlån i ejernes private selskab. Økonomisk Ugebrev går her bag om historien. Tvede og Warnøe er nok ikke så velhavende, som de gerne vil give indtryk af. Mediesagen kan gøre det vanskeligt at komme videre herfra, lyder branchevurderinger.

”Solen forsvinder langsomt bag bjergene, da vi senere på eftermiddagen sidder på terrassen i Lars Tvedes 1000 kvadratmeter store skihytte, hvor Peter Warnøe hjemmevant hilser på Tvedes kæreste Pernille Vermunds børn med en “Hva’ så rødder?”” Sådan lyder det blandt andet i en legendarisk mikrofonholderartikel i Dagbladet Børsen fra 20. februar 2017 hvor de to bagmænd bag kapitalfonden Nordic Eye for første gang fortæller om deres vision med den relativt nye investeringsfond.

Sådan en historie skal selvfølgelig fortælles med ski på fra en skihytte i Verbier i Schweiz, og det giver i hvert fald indtryk af velstand, ”styr-på-det” og ”vi er gode til at tjene penge”. Alle tre elementer er der blevet rokket en hel del ved de seneste uger, efter at Børsen breakede historien om, at både Warnøe og Tvede har ulovlige aktionærlån i deres private investeringsselskab, Nordic Eye Invest, der fungerer som en lille medinvestor i selve investeringsfonden, Nordic Eye K/S, hvor private danske velhavere har indskudt en kvart milliard kroner.

IMPONERENDE START

I sig selv er det måske ikke breaking, at de har optaget et ulovligt aktionærlån i deres private selskab. Men det rokker ved deres historiefortælling om deres rigdom og om deres historiske evne til at tjene private penge. Før vi går bag om deres ulovlige aktionærlån for ca. 20 mio. kr., som naturligvis ikke ser godt ud på avisforsider, når man forsøger at sælge tillid, er det værd at kigge på deres foreløbige præstationer i Nordic Eye.

Man kan blot sige, at de eksterne investorer i investeringsfonden ikke har noget at klage over. Allerede efter ét år har investorerne, der havde skudt penge ind i første runde, fået næsten alle deres penge igen som afkast på salg af det første porteføljeselskab, til seks gange pengene igen. En klar imponerende start.

I andet regnskabsår blev historien stort set gentaget. Ikke med salg af virksomheder, men med værdiopskrivninger for over 100 mio. kr. Værdiopskrivninger i unoterede selskaber er som bekendt som at sælge elastik i metermål: Det er først når porteføljeselskabet sælges, at det bevises, at de bogførte værdier er der. Hos Nordic Eye kunne værdiopskrivningerne sidste år teoretisk være baseret på tro og håb, drevet af ønsket om større management fees til de to stiftere.

Men ved en overfladisk gennemgang af fondens porteføljeselskaber ser det ud til, at der er flere perspektivrige cases, hvor der antageligt allerede er opbygget betydelig merværdi. Det drejer sig eksempelvis om selskabet Airhelp, hvor der dog ikke findes danske regnskaber. Plecto, som ejes sammen med blandt andet Jesper Buch, øgede sidste år bruttoresultatet til 4,5 mio. kr., mod 2,6 mio. kr. året før. Altså en klar væksthistorie.

Blue Ocean Robotics gav sidste år et driftsoverskud på 4 mio. kr., mod plus 8 mio. kr. året før. Tilbagegangen skyldes øgede personaleomkostninger.

TAB I PORTEFØLJESELSKABER

Andre porteføljeselskaber er lidt mere op ad bakke, eksempelvis Coinify, der sidste år gav et driftsunderskud på 20 mio. kr., mod minus 14 mio. kr. året før. I eksempelvis Bluetown er Nordic Eye end ikke registreret som femprocentejer, men selskabet har Lars Kolind som større aktionær. Selskabet, der forsøger at etablere et globalt endto-end internetnetværk, har de seneste tre år tabt ca. 45 mio. kr. om året.

Men tilbage til de ulovlige aktionærlån: I ledelsesberetningen i regnskabet for 2017 fra Nordic Eye K/I hedder det: ”Nordic Eye K/S investerede i 2017 i en række vækstselskaber og gennemførte et salg. Denne exit har præget regnskabet positivt, ligesom den generelle udvikling i porteføljen. Årsrapporten for Nordic Eye K/S 2017 er således særdeles tilfredsstillende.”

Investeringsfondens første årsregnskab 2016/17, som afsluttes ultimo 2017, viser, at investorerne indbetalte 15,8 mio. euro, og allerede inden regnskabsårets afslutning udbetalte de 13,3 mio. euro i ekstraordinært udbytte til selskabets aktionærer. Investorerne fik altså stort set hele deres indskud igen efter godt et år.

Nordic Eye formåede faktisk at seksdoble investeringen på under ét år, da man i december 2017 solgte det amerikanske it-sikkerhedsselskab Weblife til en værdi på
378 mio. kr. til selskabet Proofpoint. Det gav Nordic Eye en gevinst på 130 mio.

Ifølge internationale oversigter over ventureinvesteringer blev der i november 2017 skudt 3 mio. dollars, ca
20 mio. kr., ind i Weblife, og det var rigtig godt set. Under et år senere blev aktieposten solgt til det seksdobbelte, med en gevinst på 120 mio. kr. Forunderligt nok er der i medierne kun sporadisk omtale af Nordic Eyes investering i Weblife, som antageligt har været et af de allerførste indkøb.

ANALYTIKEREN OG CHARMØREN

Tvede og Warnøe har ellers været ekstremt dygtige til at komme i avisen, og de har gengivet det hele på deres hjemmeside . Så det er en del af deres fortælling, at de har været meget synlige overfor private velhavere. Men de nyder også en betydelig respekt i venturemiljøet, især fordi de udgør et godt makkerpar, hvor Tvede er den analytiske, og Warnøe er den charmerende gadedreng med netværk.

Problemselskabet med aktionærlånene er Nordic Eye Invest, som ejes af Lars Tvede og Peter Warnøe, og som er et special limited partnerselskab (SLP) med en lille ejerandel i fondens porteføljeinvesteringer. Her var der også allerede i første regnskabsår et overskud på 2,6 mio. euro, svarende til en fordobling af kapitalindskuddet på 2,5 mio. euro. En andel af gevinsten er antageligt performance-fee for det givtige salg af fondens ejerandel i Weblife.

I en regnskabsnote oplyses det, at ”Oyster Invest ApS (Warnøes selskab, red.) har lånt EUR 1.346.125 af selskabet i regnskabsåret med tillæg af renter på EUR 1.112 Lånet er i henhold til gældende lovgivning renteberegnet med 10,05%.” Det svarer meget godt til, at Peter Warn-øes initiale indskud i selskabet er sket ved at udstede et gældsbrev kort tid efter det kontante kapitalíndskud.

I det efterfølgende 2018-regnskab for det delejede Tvede og Warnøe-selskab, Nordic Eye Invest, øges kapitalindskuddet med 2 mio. euro. Men en stor del af den for-øgede kapital kommer ved blot at udstede gældsbreve til selskabet, idet det oplyses i regnskabet, at ”Oyster Invest ApS har lånt EUR 1.346.125 af selskabet i regnskabsåret 2017 med tillæg af renter på EUR 1.112 i 2017 og tillæg af renter på EUR 135.026 i 2018. Lånet er i henhold til gældende lovgivning renteberegnet med 10,05%.

Beluga GmbH har lånt EUR 1.197.843 af selskabet i regnskabs-året med tillæg af renter på EUR 106.201 Lånet er i henhold til gældende lovgivning renteberegnet med 10,05%.” Af noten fremgår det altså indirekte, at Peter Warnøes aktionærlån, optaget i 2017, er bibeholdt uændret gennem hele 2018, og at Lars Tvedes aktionærlån er optaget tidligt i 2018. Ifølge regnskabet ser det ikke ud til, at de to aktionærer har trukket egentlig likviditet ud af selskabet, men at de har lavet indskud af selskabskapital ved at udstede gældsbreve.

På trods af det relativt lange låneforhold skriver selskabets revisor i påtegningen, at ”Overtrædelse af selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere: Selskabet har i strid med selskabsloven ydet lån til to af kapitalejerne, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Forholdet skyldes an administrativ fejl og ledelsen har oplyst os om, at forholdet korrigeres efter balancedagen.”

TINGENE SKAL VÆRE I ORDEN

Efter medierne har sat fokus på de ulovlige aktionærlån, har Warnøe og Tvede forklaret Børsen. Peter Warnøe skriver følgende til avisen: ”Naturligvis skal tingene være i orden, og derfor er fejlen ikke acceptabel, og det har Anders Kirk jo ret i. Vi skulle have ventet de ca. to-tre måneder med at udlodde. Derfor er den også rettet inden for få dage nu.”

Videre hedder det: ”I en mail skriver Lars Tvede, at han ikke var “klar over det før i forgårs”, og at der, ifølge ham, ikke var tale om et lån, men derimod “en distribution fra salget af Weblife”. Det kaldes i venturefond-branchen en “distribution”, men svarer lidt til en dividende. Denne er skattepligtig for investor, også for mig. Jeg betaler skat af den, hvor jeg bor,” skriver Lars Tvede, der bor i Schweiz.

“Grunden til, at det blev opført i regnskabet som et lån, var, at ledelsen af partnerselskabet i Danmark havde glemt at afholde generalforsamling inden udbetalingen – noget, de kunne have gjort på fem minutter. Det vidste jeg ikke,” fortsætter han.”!

BEKYMREDE STOR-INVESTORER

At der skulle være tale om en hovsa-fejl virker ikke helt troværdigt, da aktionærlånet har eksisteret i halvandet år for Warnøe og næsten et ét år for Tvede. Man kan argumentere for, at hvis de havde pengene på deres private bankbøger, kunne de vel have indbetalt deres aktionærlån, for at få det ud af verden, eksempelvis før aflæggelse af årsregnskabet.

Men igen – det er deres private selskab, og derfor deres egne penge, de har lånt. Før eller siden kommer de til at betale skatten eller tilbagebetale pengene. For Warn-øe og Tvede kan de forretningsmæssige konsekvenser af denne sag dog blive lagt større og alvorligere.

De har nemlig tidligere signaleret, at de ville ekspandere med endnu en fond. Og det svarer også til deres budskab i den foromtalte Børsen-artikel, hvor de ville have 1 mia. kroner under forvaltning i 2020, altså næste år. Det kan blive svært at nå nu.

Efter det første meget succesrige år var det næppe vanskeligt at få danske velhavere, blandt andet Maj Invests Jeppe Christiansen og LEGO-arving Anders Kirk Johansen, til at medfinansiere anden runde. Men i næste hug skal der givetvis institutionelle penge til, og det kan blive vanskeligt, blandt andet fordi de større institutioner går i en stor bue udenom alt, der lugter af negativ medieomtale.

Det vil også være oplagt for Tvede og Warnøe at søge om medfinansiering af det statelige Vækstkapital. Men også her vil man, på trods af solide investeringsresultater, tænke sig om en ekstra gang, før man slår til, på grund af de seneste ugers medietumult. Så bundlinjen kan blive, at det herfra er meget op ad bakke for videreudvikling af Nordic Eye.