Tvivlsomt om Finanstilsynets stresstest kan rumme coronakrisen

Tema om coronakrisen: Danske banker har for nylig indsendt data til Finanstilsynet til en ny stress-test af bankernes robusthed i forhold til en økonomisk recession, et såkaldt hårdt stress-scenarie. Økonomisk Ugebrev gennemgår her forudsætningerne i stress-scenariet i forhold til den aktuelle situation. Flere forudsætninger kan meget vel blive udfordret af den aktuelle krise.

I en vejledning til bankerne oplyses det, at ”basisscenariet kan tolkes som det mest sandsynlige scenario (en prognose), mens stress-scenariet – ”en global krise” – illustrerer et negativt makroøkonomisk forløb, som har karakter af en hård recession. Stress-scenariet vurderes at have lav sandsynlighed, men er ikke utænkeligt.”

Fra Finanstilsynet siger vicedirektør Kristian Vie Madsen om forsætningerne: ”Det hårdeste scenarie belyser effekterne af en global krise, hvor den danske og den globale økonomi bliver ramt af en hård og langvarig konjunkturnedgang med betydelige fald i BNP og ejendomspriser og markante stigninger i ledigheden. F.eks. antages det i det seneste hårde scenarie for Danmark, at BNP falder med over 7 pct. over de to hårdeste år, ejendomspriserne falder med næsten 30 pct. over de to hårdeste år, mens ledigheden (brutto) stiger til knap 10 pct., svarende til en tredobling. Den globale krise antages i scenariet at vare ved i totre år, så der er tale om et hårdt og langvarigt tilbageslag.”

FORHOLDSVIST MILDE KURSFALD
Økonomisk Ugebrev har gennemgået Finanstilsynets forudsætninger i det hårde stress-scenarie i den seneste test, for at sammenligne med det scenarie som kan ligge foran os i den virkelige verden. Som bekendt har realiteterne allerede indfundet sig på de finansielle markeder, så der kan det foreløbige regnestykke gøres op. I tilsynets recessions-scenarie indgår kursfald på børsnoterede aktier, herhjemme og i udlandet, på 50 pct. Aktuelt er situationen, af de udenlandske aktier er faldet ca. 30 pct. og de danske knap 20 pct. Så der er stadig en del elastik. Men vi har heller ikke set dybden i recessionen endnu, især hvis nedlukningen af samfundet bliver af længere varighed.

I stress-sceneriet antages udlånsnedskrivninger i år på 0,97 pct. af udlånet og 1,72 pct. næste år, især trukket af stigende udlån på erhverv med 1,16 pct. i år og 2,03 pct. næste år. Også her kan bankernes nedskrivninger blive langt større, hvis nedlukningen af samfundet trækker ud. Meget vil sandsynligvis også afhænge af, hvordan lånerenterne udvikler sig, herunder renter på nye realkreditlån. Vi har allerede de seneste uger set tendens til stigende både F1-, F5- og 30-årige realkreditrenter, med en stigning fra
0,5 pct. til knap 2,0 pct. på 30-årige lån.

UÆNDREDE RENTER?
Stigende obligationsrenter vil i første omgang udløse kurstab på bankernes egenbeholdninger, men stigende renter vil også belaste både private og virksomheder med øgede låneomkostninger. Ifølge Finanstilsynets instruktion er det op til de enkelte banker selv at fastsætte den forventede rente på udenlandske obligationer i det stressede scenarie. I en oversigt over forudsætninger for danske obligationer opereres med stort set uændrede renter, konkret med en stigende 30-årig realkreditrente fra 1,3 pct. i år til 2,0 pct. om to år. Efter de seneste ugers rentestigning er den effektive rente 1,8 pct. med pil opad. Finanstilsynet har da også i flere tilsynsredegøreler de seneste år påpeget, at flere banker – som en risikofaktor – er meget følsomme over for ændrede obligationskurser, på grund af store obligationsbeholdninger.

Finanstilsynet antager i stress-scenariet, at arbejdsløsheden holder sig stort set uændret i år på 87.000, stigende til 153.000 næste år. Den næste måned vil vise, om den aktuelle krise kan rummes inden for denne forudsætning, men det er tvivlsomt.

Efter en fælleseuropæisk stresstest af de største danske banker i 2018 udtalte Finanstilsynets direktør Jesper Berg: ”Resultaterne viser, at de største danske banker er robuste selv i tilfælde af et hårdt økonomisk tilbageslag (…) Det er derfor samlet set et betryggende resultat set med danske øjne.” Ifølge denne stress test havde Danske Bank mindst overdækning i forhold til fuld indfasning af IFRS 9 og CRR/ CRD4, faktisk var der en lille underdækning i det stressede scenarie. Nykredit havde den største overdækning, et kapitalkrav på 10,2 mod en kapitalbuffer på 15,6.