Finans

Udbytteskandalen: Som guldbarrer i åbent pengeskab uden vagter

Ejlif Thomasen

søndag 11. november 2018 kl. 18:44

Skattemyndighederne og politikerne har et langt større medansvar i den gigantiske udbytteskandale end det hidtil har været oplyst. Der er ikke blot tale om kontrolsvigt, men ignorering af en skattemæssig problemstilling, som har været kendt siden 2010. Udbytteskandalen handler altså langt fra kun om svindel og humbug.

Den handler også om kæmpe huller i loven, som har åbnet for at flere samtidig kan være lovlige ejere af samme aktie, og dermed har kunnet søge skattegodtgørelser flere gange på samme børsnoterede aktie. Der kan have været både 2, 3 og 4 samtidige ejere af aktien på udbyttetidspunktet. Og det har de danske skatteregler ikke taget højde for. En skatteafgørelse fra 2010 omtaler ellers problemet klart og tydeligt. Men det hele blev dengang fejet under gulvtæppet .

Udbytteskandalen, som kostede de danske skatteydere tolv mia. kr., skyldes langt fra blot svindel. En stor del af tabet skyldes stor uklarhed om reglerne for udbetaling af skattegodtgørelser. En uklarhed, som har skabt en situation, der svarer til at holde pengeskabsdøren til en palle guldbarrer på vid gab og undlade at sætte vagtposter op. Så det har bare været et spørgsmål om tid, før der er kommet nogen forbi og har forgrebet sig på guldbarrerne, lyder vurderingen fra eksperter.

Siden en skatteafgørelse i 2010 har Skat helt undladt at sikre indberetninger og kontrolsystemer på en måde, der kunne have forhindret de enorme milliardtab af offentlige skattekroner. Sådan lyder konklusionen på baggrund af ekspertvurderinger af de skatteretlige forhold omkring udlån af aktier.

En stor del af milliarddrænet af de offentlige kasser skyldes altså ikke indlysende svindel, altså refusion af aktieudbytte for aktier, som bagmanden slet ikke har ejet. Her er der tale om simple kriminelle. En ukendt del af milliardtabet skyldes ifølge eksperter, at der er en enorm gråzone i de relevante regelsæt, som politikere og Skat har været bekendt med i årtier, men som de ikke har forholdt sig til. Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med seks erfarne skatteeksperter, både på universitetsniveau og i private rådgivningsvirksomheder, som ikke er i tvivl om, at skattemyndighederne og politikere har et hidtil overset medansvar for, at vi nu er endt med det enorme milliardtab. De

fremhæver samtidig, at sagen for tiden er så betændt, at de ikke ønsker at stå frem og lægge navn til vurderingerne.

SKAT KAN IKKE STOLE PÅ INDBERETNINGER

Det hele starter med en konkret skatteafgørelse med navnet SKM2010.266SR, altså fra 2010, hvor den skattemæssige situation omkring aktieudlånbliver slået fast. I virkeligheden endnu tidligere i bindende forhåndsbesked fra 2003, og endda tilbage i 1999, TfS 1999.408. I Skatteministeriets notat fra 23. september 2015 bliver afgørelsen fra 2010 fremhævet. Det bliver utvetydigt slået fast, at en udlåner af en aktie stadig skattemæssigt er ejer af aktien efter at have lånt den ud. Det fastslås også, at udlåneren også har ret til de udbytter, der måtte blive udbetalt fra selskabet i perioden under udlånet, og ejer skal have beløbene refunderet fra låner af aktien. Her er der ingen problemer med forståelsen, men dog det store systemproblem, at ved udlån af en aktie, så registrerer Værdipapircentralen låntageren som ny ejer. Dermed slår Skat fast, at ”Skat ikke kan stole på de indberettede oplysninger” (side 2 i notatet). Skattemyndigheden er altså i 2010 klar over, at der her er en kæmpe kontrolhul. Men det er blot den første store systemfejl. Her ligger med stor sandsynlighed en væsentlig del af det store tab.

Næste åbning i misbrugsmulighederne opstår, når låntager sælger aktien videre til tredjemand. Eksempelvis når en shortfond satser på at tjene penge på kursfald i en børsnoteret aktie. Hele idéen med at låne aktien er jo netop at sælge den for at spekulere i faldende aktiekurs. Der er i notatet ingen indikation af, at den oprindelige aktionær anses for at have solgt aktien, bare fordi låntager sælger aktien.

Omkring udbyttet bliver det så mere uldent. Skat Jura under Skattestyrelsen mener ikke, at der i praksis er taget stilling til, om den oprindelige aktionær stadig skal betragtes som skattemæssig modtager af aktieudbytte. Men myndigheden skriver, at hvis den oprindelig aktionær er ”beneficial owner” af udbyttet, så kan aktionæren godskrives for den indeholdte udbytteskat.

Overfor dette står Skatteministeriet, der mener at afgørelsen fra 2010 vedrører en situation, hvor aktierne ikke er videresolgt. Det er til trods for at hele idéen med at låne aktier jo netop er at sælge dem videre. Den tredje part, nemlig Skats afdeling for store selskaber har ikke forholdt sig til problemet. Dermed har institutionen Skat stukket hovedet fuldstændig i busken på dette område.

Alligevel skriver Skatteministeriet i notatet modsat faktum, at ”det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tilstrækkelig klarhed over den skattemæssige behandling af aktielån”. Det skriver de i samme notat, som fastslår en række uklarheder, og det får læserens tanker hen i retning af en Monty Python-sketch. Eksperter opfatter dette som et mulig forsøg på ansvarsfraskrivelse.

UKLARHED OM RETSSTILLINGEN

Bundlinjen er dog, at der er uklarhed om, hvorvidt retsstillingen omkring ejerskabet af de udlånte aktier fortsat ligger hos udlåner, eller om det skifter til den nye ejer, som har købt aktierne af aktielåner. Aktieudlåner, i praksis typisk en dansk pensionskasse eller en dansk bank, er formentlig stadig ejer af aktien. Men der kan med de aktuelle regler altså være to skattemæssige ejere af samme aktier på udbyttedagen. Og der kan endda også være tre eller fire skattemæssige ejere, hvis aktien udlånes og sælges videre flere gange. Skat slår samtidig fast, at hvis låneren af en aktie sælger den videre, så ændres beskatningen af udbytter – ikke aktieavancer – hos den oprindelige ejer. Skatteministeriet mener herefter, at långiver skal beskattes af udbyttet efter statsskatteloven. Långivers skattemæssige behandling af udbyttet ændres altså – muligvis – hvis låntager sælger aktien. Men notatet slår samtidig fast, at långiver ikke har krav på at få oplyst, om låntager sælger aktien.

Men Skat Jura mener, at der ikke er taget stilling til om långivers skattemæssige situation omkring udbyttet ændres ved låntagers salg af aktierne. Der er der altså intern uenighed mellem Skatteministeriet og Skats juridiske afdeling. Dermed er det usikkert, om långivers skattemæssige situation omkring udbyttet ændres eller ikke ændres af et salg af aktierne fra låntagers side.

Skat forholder sig ikke til det indlysende ulogiske forhold, at långivers situation muligvis ændres af et salg, samtidig med at långiver ikke har krav på at få oplyst, om der er sket et salg. Selvom der rent retsmæssigt er skabt en absurd situation, så er der gennem årtier ikke gjort noget for at skabe klarhed. Ingen ændring af administrationen eller af loven, for at skabe større klarhed, eller mulighed for at myndighederne kunne kontrollere udbetalingernes korrekthed.

Skattemyndigheden har bare ladet absurditeten fortsætte, lyder det fra eksperterne. Ydermere beskriver Skats notat den virkelighed, at både den oprindelige ejer af aktien kan betragte udbytteskatten, som afholdt selskabsskat, og at den, der køber aktien af låntager kan gøre det samme. Dermed har vi altså to skattemæssige ejere af aktien. Alligevel fastslår notatet, at kun den retmæssige skattemæssige ejer af aktien kan søge refusion af udbytteskat. Refusion med skattegodtgørelse kan altså kun ske én gang for hver aktie. Men Skattemyndigheden har jo også fastslået, at der er to skattemæssige ejere af aktien, og at det er den skattemæssige ejer, der kan søge refusion. Hvem af de to, der er mest skattemæssig ejer forholder man sig ikke til. Man beskriver altså et indlysende problem og stikker hovedet i busken, lyder vurderingen fra eksperterne.

Hvor stor en del af hele den aktuelle udbytteskandale, der kan henføres til disse forhold, er uklart. Men det er til gengæld ganske klart, at det er en problematik der har eksisteret meget længe. Når selv Skat internt er uenig med sig selv om dele af fortolkningen af reglerne, så er det umiddelbart nemt at forestille sig, at der også blandt skatteydere har været usikkerhed. ”Det er helt utroligt, at der overhovedet er nogen, der har turdet rådgive på dette område,” siger en af de eksperter, Økonomisk Ugebrev har talt med.

INKOMPETENCE HOS POLITIKERE

For tiden står både skatteministeren og politikere forarget tilbage over forløbet, men en del af forargelsen burde de rette mod sig selv, mener eksperterne. De mangler i den grad at påtage sig et ansvar for at have skabt et så absurd og inkompetent system, at det har kunnet lade sig gøre. De virkelige svindlere i hele dette forløb er altså godt hjulpet på vej af inkompetence hos politikere og skatteadministration, og en stor del af de udbetalte skattegodtgørelser kan faktisk være udbetalt i god tro på grund af uklare regler om det skattemæssige ejerskab af aktierne.

”Hertil kommer, at hver gang man har en ordning, hvor der er mulighed for udbetalinger, så kan man godt regne med, at når der er 100, der beder om udbetaling, så er en eller to af dem svindlere, og derfor stiller det store krav til kontrol af udbetalinger,” siger en af de eksperter Økonomisk Ugebrev har talt med.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Formue

ØU Trader: Porteføljen fortsætter opad, slutter ugen i + 36% i 2020

Økonomisk Ugebrevs Portefølje ligger for 2020 aktuelt med et afkast på 36,0% – mod Copenhagen Benchmark på 30,6%. Altså 5,4 procentpoint bedre end benchmark. Den sidste del af porteføljens…
Samfundsansvar
Nordisk pensionssektor en af de mest transparente i EU
Samfundsansvar
Usikkerhed om EU Green Deal gift for Rockwools potentiale
Samfundsansvar
Intelligent skideballe til erhvervslivets CSR-indsatser
Samfundsansvar
Klimaplan skaber tvivl om aftale med Aalborg Portland
Samfundsansvar
EU Ombudskvinde: Kommissionen fejlede ved at hyre BlackRock som ESG-rådgiver
Finans
Genetablerede KPMG kan snart være tilbage i dansk Big Four
Finans
Store revisionshuse får flere kunder, trods øget fravalg af revision
Finans
Ekspertforslag: Sådan undgås skæve værdier på pensionssektorens alternativer
Finans
Hvornår løber Waturus pengekasse tom?
Samfundsansvar
Regeringens udspil til Grøn Skatterefom
Finans
Parken høster stort skjult sommerhus-guldæg næste år
Samfundsansvar
Podcast fra P4: ØU-redaktør om ny database for kontroversielle investeringer
Formue
Langers Skarpe Aktietips: Nu skal man tænke både kortsigtet og langsigtet
Samfundsansvar
Nasdaq køber firma til afsløring af finansiel kriminalitet og hvidvask

Seneste nyt

Finans
Slemme røde tal i Vækstfondens ventureportefølje
Samfundsansvar
EU-strategi for vedvarende offshoreenergi
Ledelse
Andelen af kvindelige ledere vokser, men ikke i topledelsen
Samfundsansvar
Kun et dansk selskab på nyt Dow Jones Sustainability Index
Samfundsansvar

ATP skærper investeringsstrategi overfor kulindustri

ATP er én af seks danske investorer på den tyske NGO Urgewalds nyopdaterede Coal Exit List, som kortlægger store investorers exitpolitik fra kulinvesteringer. ATP strammede i foråret sin eksklusionspolitik…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Dilemmaer i det aktive ejerskab
Finansiering af den grønne omstilling
Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Den danske banksektors lange vej mod konsolidering?
Ledelse
Kapitalismen skal tæmmes, ikke slås ihjel
Formue
Børshandel startet i Huscompagniet: Emissionsbanker holder hånden under aktien
Samfundsansvar
Analyse: ESG ratings forvirrer investorer om reel bæredygtighed
Finans
Qudos: Aarhusianske finansfolk stod bag kæmpe forsikringskonkurs med milliardtab
Formue
Aktieanalyse: Spirende optimisme hos Novo Nordisk
Samfundsansvar
Investeringsdirektør i PFA: Med Joe Bidens valgsejr i USA vil den grønne transformation tage fart
Finans
HusCompagniet klemmer citronen med slap vækststrategi
Finans
Optræk til stærkt comeback til SAS, efter mere corona
Formue
S&P Future: Så kom startsignalet til det næste aktierally
Formue
MSCI: Europæiske aktier har givet minus 5% i afkast i år, Danmark +30%
Samfundsansvar
ATP kræver mere specifikke skattepolitikker af virksomheder
Samfundsansvar
Investorer opfordrer europæiske virksomheder til at vise ‘manglende’ klimaomkostninger
Samfundsansvar
Læger uden Grænser: Aftaler om vacciner skal lægges frem for offentligheden
Ledelse
En verden til forskel: 20 år med god selskabsledelse

Seneste nyt

Formue
Finanshus går mod uberbullish udsigt: “Reopning Rotation Story is bearish”
Formue
S&P Future står foran megastærkt aktierally – eller en flad udvikling med rotation

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

EU-Domstolen: TV2 skal betale ulovligheds­renter for statsstøtte
Har du styr på din prismarkedsføring til Black Friday?
Aftale på plads: Lagerbeskatning af løbende avancer for ejendomsselskaber indføres
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X