Q3-regnskaber: De aktuelle regnskaber fra bankerne viser på overfladen ingen som helst tegn på, at det danske samfund, danskerne eller SMV-underskoven er klemt af økonomien. Men under overfalden begynder krisetegnene så småt at vise sig, viser et gravearbejde i regnskabsnoterne.
Umiddelbart viser de første regnskaber fra bankerne for årets tredje kvartal flotte resultater med stigende nettorenteindtægter, solide gebyrer fra låneomlægninger og fortsat historisk lave udlånstab. Men bankernes synes også at køre på lånt tid.
Det ser ud til, at nettorenteindtægterne stiger af særligt to årsager. For det første er de korte renter steget, og de er blevet væltet over på kunderne i form af højere udlånsrenter. For det andet er der fortsat solid udlånsvækst i flere banker, bl.a. i Ringkjøbing Landbobank.
Djævlen ligger i noterne
Baggrunden synes dog ikke særligt opmuntrende. Dels lægger virksomhederne likviditet til side til de sværere tider, dels trækker danskerne i højere grad end tidligere på kassekreditten, måske for at få økonomien til at hænge sammen.
Umiddelbart synes det mest overraskende at være, at bankernes bogførte udlånstab fortsat er historisk lave. I hvert fald på overfladen. Eksempelvis Ringkjøbing Landbobank har udgiftsført udgiftsført nul i ”nedskrivninger på udlån”.
CEO John Fisker har da også været meget konsistent omkring udgiftsførte tabshensætteler, idet disse over de seneste to kvartaler har været henholdsvis minus 1 mio. kr. og minus 1 mio. kr. Umiddelbart en imponerende flot historik, men spørgsmålet er, om det holder vand i længden.
Dykker man ned i den vestjyske banks regnskab, helt ned i noterne på side 30, viser det sig nemlig, at de nye bruttohensætteler er på over 300 mio. kr. efter årets første ni måneder. De er udtryk for de nye udlånstab, som banken registrerer.
De rammer imidlertid ikke regnskabsposterne i resultatopgørelsen, fordi der fortsat er store hensættelser fra tidligere år, som kan tilbageføres som modsvarende indtægter. Umiddelbart viser noterne ikke det store skred i nye hensættelser, men de bliver altså neutraliseret af en stor buffer fra tidligere hensættelser. Denne hensættelsesbuffer er i Ringkjøbing Landbobank på 2,3 mia. kr.
Også Nordfyns Bank har været ude med sit Q3-regnskab. Umiddelbart ser det ikke godt ud: Resultatet før skat bliver 3 mio. kr., efter plus 15 mio. kr. efter halvåret. Bundlinjen ødelægges af bogførte kurstab på 28 mio. kr., som nok har været svære at undgå med en obligationsbeholdning på 1,3 mia. kr.
De bogførte nedskrivninger er for de tre kvartaler 3 mio. kr., men en indtægt på 1 mio. kr. isoleret set i årets tredje kvartal. Var der bogført reelle udlånstab i tredje kvartal, havde banken sandsynligvis leveret et nulresultat, hvilket afslører sårbarheden i Nordfyns Banks forretningsmodel.
Kører dansk økonomi mod en recession, kan det blive et problem, når det gælder udlånstabene. Til gengæld kan højere effektive renter på obligationsbeholdningen måske neutralisere dette, hvis der ikke kommer flere kurstab herfra.
Bankens ledelse skriver i Q3-regnskabet, at ”det gennemsnitlige udlån er steget sammenlignet med sidste år, men den gennemsnitlige udlånsrente er faldet. Faldet i den gennemsnitlige udlånsrentesats afledt af de senere års lave rentemiljø, hvor rentesatsen for nyudlån typisk har været lavere, end rentesatsen på lån, som er afdraget eller indfriet.”
Det må være en betragtning, der gælder alle tre kvartaler, da de fleste banker vil have øget udlånsrenten i det seneste kvartal i kølvandet på de højere centralbankrenter.
Fremadrettet usikkerhed
Endelig er der kommet Q3-regnskab fra Skjern Bank. I forhold til det foregående kvartal er nettorenteindtægterne øget, og det er udlånet også, fra 5,25 mia. kr. til 5,44 mia. kr. Nettorente- og gebyrindtægter endte rekordhøjt i kvartalet på trods af lavere gebyrindtægter.
Nedskrivningerne blev 0,8 mio. kr., altså en udgift, efter nettotilbageførsler af tidligere hensættelser i de foregående mange kvartaler. Om hensættelser skriver bankens direktør Per Munck, at ”Boniteten i bankens udlåns- og garantiportefølje er solid og stigende, men den fremadrettede usikkerhed om samfundsudviklingen er høj, hvorfor det ledelsesmæssige skøn er øget fra 50 mio. kr. til 60 mio. kr. Faktorer som krigen i Ukraine, historisk høj inflation, markant forøgede renteniveauer, og voldsomt stigende energipriser giver anledning til generel bekymring for såvel erhvervslivet som de private husstande.”
Morten W. Langer
