Udlandets beholdning af lang realkredit en tikkende bombe

Udenlandske investorer har gennem flere år købt massivt op i de helt lange danske realkreditobligationer. Det har medvirket til lave renter for danske boligejere med lange 30-årige obligationer. Men det kan også give bagslag og føre til en markant rentestigning, hvis udlandet lige pludselig begynder at storsælge.

Udenlandske investorer har storopkøbt lange danske realkreditobligationer gennem de seneste tre år – og det fortsætter de med, fremgår det af Nationalbankens seneste publikation ”Finansiel Stabilitet”. Nationalbanken fremhæver selv, at det medvirker til lave renter, men også at det kan give store markedsudsving i krisetider. Ifølge analysen er den udenlandske ejerandel af realkreditobligationer med en restløbetid på mere end 20 år steget fra 17 procent i 2016 til nu 33 procent.

Ifølge partner Palle Lund Hansen fra fondsmæglerselskabet PP Capital er forklaringen på den store udenlandske investorinteresse en direkte følge af renteforskellene mellem bl.a. Danmark og USA. Det betyder, at en amerikansk investor kan købe lange danske realkreditobligationer, og herefter swappe over i USD og få et stort tillæg, fordi den korte amerikanske rente er langt højere end den korte danske.

Det handler om summen af den direkte rente og så det aktuelle kurstillæg på valutaen. ”Det betyder, at hvis der kommer for hurtige renteændringer, der reducerer denne forskel, så kan det give en større bevægelse med tilbagesalg,” siger Palle Lund Hansen.

Men den aktuelle situation er stadig, at en amerikansk investor får et betydeligt større afkast ved lange danske realkreditobligationer og indtægten ved at swappe til USD, end han kan opnå i lange amerikanske papirer. ”De seneste tal fra oktober viste, at de udenlandske investorer købte 51 procent af de lange realkreditobligationer, så den udenlandske andel vokser fortsat,” siger han. Udover amerikanske investorer er det i høj grad også japanske investorer, der køber lange danske realkreditobligationer. ”Med så stor en udenlandsk beholdning, øges risikoen for tilbagesalg. Det kan vi først og fremmest forvente, hvis renteforskellen mellem på den ene side Danmark og på den anden side USA og Japan mindskes for hurtigt. Kommer ændringen bare langsomt, så vil vi i stedet se den udenlandske køberinteresse aftage roligt,” siger Palle Lund Hansen.

Han peger dog et par ubehagelige risici. ”Kommer der et større tilbageslag, så er der et problem, at de danske bankers line nu er en del mindre end før. Det vil betyde, at vi får en større kursreaktion, fordi de ikke i større omfang kan afbøde et tilbagesalg,” siger han.

Det vil i givet fald føre til en udvidelse af rentespændet mellem statsobligationer og realkreditobligationer. ”Vi har ikke muskler til at tage fra, hvis der kommer et paniksalg,” siger han.

MEKANISMER TIL AT AFBØDE VED PANIKSALG

Palle Lund Hansen fremhæver på den anden side mekanismer, der heldigvis vil trække den anden vej, og dermed betyder, at sandsynligheden for en meget stor hurtig rentestigning minimeres noget. ”Får vi et større tilbagesalg og renten stiger, så vil der ret hurtigt komme en konverteringsbølge, hvor låntagerne vil konvertere opad i rente. Låntager vil så komme til at optræde som køber af de obligationer, der er faldet markant i kurs, for at indfri det gamle lån, og i stedet optage et nyt lån med højere kuponrente,” siger han.

Dermed vil låntagerne barbere den nominelle gæld ned, og effekten af en opkonverteringsbølge vil være med til at afdæmpe kursfaldet. Han peger også på, at en markant spændudvidelse mellem statspapirer og realkreditpapirer vil få de institutionelle investorer på banen som større købere af realkredit. Men det vil sandsynligvis være en mere træg bevægelse. Samlet set vurderer Palle Lund Hansen, at Danmark og danskerne er mere eksponeret for en pludselig rentebevægelse i opadgående retning, end vi tidligere har været.