Udlejere holder igen med potentiel lejestigning på 7 mia. kr.

Kontorlejemål vil med regulering efter nettoprisindeks stige 2,8 mia. i husleje, og butikslejemål kan blive ramt med årlige ekstrabetalinger på 2,3 mia. kr. Flere store erhvervsudlejere melder dog ud, at der ikke i alle tilfælde bliver tale om opregulering i det omfang, lejekontrakterne ellers giver mulighed for det. De frygter at miste mange lejere. 

I lejeboliger opført efter 1991 er der markedsleje, og disse står alt andet lige til at blive reguleret med 1,9 mia. kr., hvis inflationen lander på 8,8 pct. for helåret. Også boliger, der er renoveret efter paragraf 5, stk. 2, er typisk reguleret efter nettoprisindekset, hvilket samlet betyder, at op til 180.000 lejeboliger kan blive ramt at store huslejestigninger.

Med en månedsleje på 10.000 kr. for en gennemsnitslejlighed på 80 kvm. vil der være tale om en stigning på 880 kr. i månedslejen for hver familie. Øvrige lejeboliger er underlagt forskellige begrænsninger i lejen, overvejende som omkostningsbestemt husleje.

Erhverv fylder endnu mere

Endnu dyrere ser det ud for lejen på kontorer og detailhandelsforretninger. De reguleres typisk efter en form for markedsniveau. Nogle kontrakter har minimum- og maksimumreguleringer, men hovedparten reguleres efter nettoprisindekset. Med 26 mio. kvm. kontorareal i Danmark ifølge Ejendomstorvet og et landsgennemsnit for lejen på 1200 kr. pr. kvm., giver det en årlig leje på godt 31 mia. kr. 

Fuld regulering efter nettoprisindeks vil betyde lejestigninger på knap 2,8 mia. kr. Tilsvarende viser Økonomisk Ugebrevs beregninger, at detailområdet kan stå foran lejestigninger på 2,3 mia. kr.  

Hos Jeudan, en af de største udlejere på ejendomsmarkedet med en ejendomsportefølje på 34 mia. kr., er der en nuanceret tilgang til de kommende reguleringer, lyder meldingen. Jeudans lejeindtægter reguleres i al væsentlighed med udviklingen i nettoprisindekset, oplyses det i regnskabet. Men det betyder ikke, at der er udsigt til en generel fast regulering på 8-9 pct., lyder meldingen.

”Vi kommer langt fra til at regulere med de 8-9 pct., som inflationen for tiden er oppe på. Vi vil gerne beholde vores lejere, og der er ikke mening i at regulere op over markedsniveau, så vi kommer til at have en individuel tilgang til det.” siger adm. direktør Per Hallgren. 

Også hos ejendomsselskabet Dades er den overvejende reguleringsmekanisme efter nettoprisindekset. Her udgør boligudlejning 12 pct. af lejeindtægter for de i alt 1534 boliger. Det resterende kommer fra kontor og centerområdet. Forvaltningen er lagt ud til Nrep, hvor fundmanager Lars Hansen har ansvaret for Dades portefølje:

”På boligområdet afventer vi, hvad der politisk sker. Omkring reguleringerne af lejen på erhvervslejemål tager vi udgangspunkt i det, vi har aftalt i lejekontrakterne. Men vi har den tilgang, at vi ikke blindt regulerer fuldt ud. Vi vil forholde os til de enkelte lejemål og selve lejeniveauet,” siger Lars Hansen. 

For aftaler, der allerede er på markedsniveau, vil en umiddelbar regulering efter nettoprisindekset bringe lejen klart over markedsniveau, og det vil med stor sandsynlighed få lejer til at se efter alternativer, lyder vurderingen. Derfor afviser Lars Hansen også, at det vil ske. ”Flere andre udlejere har allerede været fremme med meldinger om, at de ikke vil regulere fuldt ud, selvom nettoprisindekset giver mulighed for det. Det gælder f.eks. både Danica og AKF, der har udmeldt, at de vil regulere mindre, end nettoprisindekset giver plads til. 

Ejlif Thomasen

Politisk forhandling om indgreb på boligområdet

Regeringen har forleden meldt ud, at den ønsker at gribe ind overfor reguleringer efter nettoprisindekset for boliglejemål. Der var ved redaktionens slutning fortsat forhandlinger om emnet. De foreløbige meldinger indikerer, at der kan komme et loft over stigningerne på f.eks. 4 pct., og at der vil blive tale om en midlertidig suspendering på to år af de aftaler, der ligger. Brancheforeningen EjendomDanmark er kritisk over for et kommende indgreb. ”Vi fik netop nettoprisindekset som reguleringsprincip for huslejen, fordi der var et ønske fra lejers side om, at trappelejen blev afløst af en model, der fulgte samfundsudviklingen. Det fik de med nettoprisindekset, og der har i de sidste mange år været ro og tilfredshed med modellen,” siger adm. direktør Peter Stenholm.