En stribe europæiske finanshuse har i flere måned haft fokus på, at der er periodisk overkapacitet i europæisk elproduktion fra vind og sol, og det har givet negative priser, som gør investeringer i nye alternative energiprojekter ulønsomme.
I en nyere analyse fra Deutsche Bank kommer finanshuset frem til følgende konklusioner:
- Overproduktion af elektricitet: Den hurtige udbygning af sol- og vindenergi i Tyskland har ført til perioder, hvor elproduktionen overstiger forbruget, især under solrige og blæsende forhold.
- Negative elpriser i vækst: Antallet af timer med negative elpriser i engrosmarkedet er steget markant. I 2023 var der 301 timer med negative priser, og denne tendens er fortsat i 2024, hvor 300-timers mærket blev passeret allerede i juli.
- Årsager til negative priser: Negative elpriser opstår, når efterspørgslen ikke kan matche den store mængde elektricitet, der produceres af vedvarende energikilder som sol og vind, og lagringskapaciteten er utilstrækkelig.
- Betydning af lagring: For at håndtere perioder med overproduktion og stabilisere markedet bliver energilagring stadig vigtigere. Batterilagring kan absorbere overskudsstrøm i perioder med lave eller negative priser og frigive den, når efterspørgslen stiger.
- Øget investering i batterisystemer: Salget af batterilagringssystemer er steget markant. 80% af mindre solcelleanlæg installeres allerede med batterier, og kapaciteten for store batterisystemer forventes at vokse fra 1,4 GWh i 2023 til 8,6 GWh i 2026.
- Regulatoriske incitamenter: Nye regler for EEG-præmier skaber incitament til at lagre overskydende elektricitet. Fra 2026 reduceres markedspræmien, hvis spotpriserne er negative i blot to timer, hvilket presser anlægsejere til at investere i lagring.
- Fordele ved batterilagring: Batterier gør det muligt at udjævne forskelle mellem produktion og forbrug, hvilket reducerer systemomkostninger som netstyring og afhjælper perioder med negative priser.
- Effekt på energimarkedet: De stigende negative priser giver signal om overkapacitet og understreger behovet for bedre samspil mellem produktion, lagring og forbrug, herunder intelligent efterspørgselsstyring.
- Udvikling af elnettet: Overproduktion belaster elnettet, især lokalt, hvor manglende kapacitet forhindrer godkendelse af nye solcelleanlæg og tilslutninger.
- Teknologisk integration: Kombinationen af vedvarende energi og lagring er afgørende for at stabilisere elnettet og forhindre økonomisk spild ved negative priser.
- Langsigtede udfordringer: Selvom batterilagring dæmper systemomkostningerne, kræver langvarige perioder med lav vind og sol (dunkelflaute) stadig betydeligt større lagringskapacitet, end hvad der er planlagt.
- Udbygning af hydrogensystemer: Hydrogen kan fungere som langtidslagring og balancere systemet i perioder med overproduktion, men infrastrukturen er endnu ikke på plads.
- Udfordringer for investeringer: Negative priser kan hæmme incitamentet til at investere i nye anlæg, medmindre der skabes klare markedsmekanismer til at håndtere overproduktionen.
- Markedsændringer: En større fleksibilitet i forbrug og øget deltagelse på spotmarkedet fra industrien kan hjælpe med at balancere udbud og efterspørgsel.
- Politisk skifte og strategi: Fremtidige politiske ændringer, herunder øget vægt på CO2-prissætning, kan fremme teknologier som lagring og hydrogen, som afhjælper problemer med negative priser.
- Netudvidelse: Investeringer i udvidelse af elnettet er nødvendige for at håndtere de lokale kapacitetsproblemer og transportere overskudsstrøm til områder med større efterspørgsel.
- Regionale ubalancer: Overproduktionen er ofte koncentreret i regioner med mange vedvarende anlæg, hvilket skaber ujævn fordeling af omkostninger og elpriser.
- Langsigtede markedsforventninger: Forventningen om fortsatte negative priser understreger behovet for systemiske løsninger, herunder større fokus på eksport af elektricitet og tværnational integration.
- Effekt på slutforbrugere: Negative elpriser på engrosmarkedet påvirker slutkunder i mindre grad, men stigende systemomkostninger kan resultere i højere priser for dem.
- Fremtidig regulering: For at løse udfordringerne med overproduktion og negative priser skal fremtidige reguleringer fokusere på både teknologisk udvikling og markedstilpasninger.
Dette resumé fremhæver, hvordan overproduktion og negative priser udfordrer energisystemet, samtidig med at det skaber muligheder for nye teknologier og markedsmekanismer.
- Solcelleenergiens vækst: Solcelleenergi (PV) oplever en rekordvækst i Tyskland, med en forventet installeret kapacitet på 98 GW ved udgangen af 2024, hvilket overstiger landets spidsbelastning på ca. 80 GW.
- Fald i PV-modulpriser: Priserne på PV-moduler er næsten halveret i det seneste år, hvilket bidrager til den fortsatte vækst, på trods af faldende efterspørgsel blandt private husholdninger.
- Kapacitetsmål for PV: Regeringen sigter mod 215 GW installeret PV-kapacitet i 2030, men flaskehalse som mangel på arbejdskraft og begrænset elnetkapacitet kan hæmme målet.
- Negative elpriser: Perioder med negative elpriser i engrosmarkedet stiger kraftigt, med mere end 300 timer i 2024 indtil juli, hvilket fremhæver behovet for lagringskapacitet.
- Batterilagringens betydning: Batterilagring bliver stadig vigtigere. Mindre batterier i husholdninger udgør allerede 80% af solcelleinstallationer, mens store batterisystemer forventes at stige fra 1,4 GWh i 2023 til 8,6 GWh i 2026.
- Faldende omkostninger ved batterilagring: De specifikke omkostninger ved batterilagring er faldet med mere end 80% de seneste 15 år, hvilket gør teknologien mere økonomisk attraktiv.
- Vindenergiens begrænsede vækst: Udvidelsen af vindenergi er markant lavere end for PV, med en nettoforøgelse på kun 1,5 GW onshore-vindkraft i de første ni måneder af 2024.
- Forsinkelser i offshore vind: Offshore-vindkapaciteten er steget beskedent med 0,7 GW i 2024, hvilket gør det usandsynligt at nå målet på 30 GW i 2030.
- Lagring som systemomkostning: Udvidelse af energilagring reducerer systemomkostninger som netforvaltning, men opfyldelsen af hele energiforsyningen med lagring under lange “dunkelflaute”-perioder er endnu ikke realistisk.
- Forsinket udbygning af ladeinfrastruktur: Antallet af offentlige ladestationer til elbiler vokser langsommere end planlagt, med et mål om 1 mio. ladestationer i 2030.
- Faldende salg af varmepumper: Salget af varmepumper er faldet fra et rekordhøjt niveau på 356.000 enheder i 2023 til forventeligt 200.000 i 2024.
- Hydrogenøkonomiens potentiale: Tyskland har godkendt et kernehydrogennetværk på 9.000 kbm, men der er stadig mange usikkerheder omkring tilgængelighed og omkostninger ved hydrogen.
- Hydrogenimportstrategi: Regeringen sigter mod at importere 50-70% af landets hydrogenbehov i 2030, svarende til 90-130 TWh, men konkrete planer mangler.
- Netafgiftsregulering: Nye regler vil fra 2026 motivere elintensive virksomheder til at tilpasse deres elforbrug til forsyningen af vedvarende energi.
- Industribekymringer: Energikrævende industrier frygter stigende netafgifter, hvilket kan hæmme investeringer og konkurrenceevne.
- Regulatoriske ændringer: Planer om regulering, der gør nye PV-systemer styrbare, vil øge behovet for energilagring for at undgå overproduktion.
- Investering i gas- og hydrogenkraftværker: Tyskland planlægger investeringer i H2-klare kraftværker, men der er betydelige udfordringer ved at sikre nødvendig infrastruktur og hydrogenforsyning.
- Netafgiftsomfordeling: Omkostningerne ved netintegration af vedvarende energi vil blive mere ligeligt fordelt blandt elforbrugerne fra 2025.
- Øgede systemomkostninger: Investeringer i netudvidelse og lagring er afgørende, men de fører til stigende systemomkostninger, der belaster kunderne.
- Politisk skift: Fremtidige ændringer i energipolitikken, især under en mulig CDU/CSU-regering, kan medføre mere fokus på CO2-prissætning og teknologineutralitet.
Resuméet understreger, at Tyskland står over for betydelige udfordringer og muligheder i overgangen til en bæredygtig energiforsyning.