Undersøgelse: Markant øget optimisme i dansk SMV-underskov

Genåbning af dansk økonomi: Et rullende rundspørge med svar fra 3000 danske SMV-virksomheder viser, at hovedparten af dem er langt mere optimistiske end det billede, som er blevet tegnet af økonomer og aktieanalytikerne. Billedet kan også komme til at rokke ved, hvor meget yderligere statsstøtte der er behov for i erhvervslivet.

Holder virksomhedernes foreløbige vurderinger af udviklingen i 2021 stik, kommer dansk erhvervsliv tilbage til en mere eller mindre normalsituation langt hurtigere, end den generelle opfattelse er blandt analytikere og økonomer. Bag de opsigtsvækkende resultater står professor Thomas Plenborg og lektor Jeppe Christoffersen fra CBS’s Center for Ejerledede Virksomheder på Institut for Regnskab, som hver dag udsender spørgeskemaer til 500 ejerledede virksomheder for at tage pulsen på deres oplevelse af COVID-19-krisen. Undersøgelsen, som har kørt med daglige udsendelser siden 10. april, har nu fået svar fra ca. 3000 virksomheder, og da det er en dynamisk undersøgelse, viser den noget om virksomhedernes ændrede oplevelse af den aktuelle markedssituation.

STIGENDE OPTIMISME
Ikke overraskende ser hovedparten af virksomhederne negativt på udviklingen i år. Men til gengæld er der en overraskende – og stigende – optimisme at spore omkring virksomhedernes forretningsmiljø både i år og næste år. I starten af måleperioden – altså den 10. april – forventede hele 73 pct. af virksomhederne en negativ udvikling i år, og 42 pct. forventede også en negativ markedsudvikling næste år.

Særligt den seneste måneds tid er der kommet betydelig mere optimisme tilbage hos ejerlederne. De dugfriske data fra den forgangne uge viser, at 51 pct. af SMV-virksomhederne forventer forringede økonomiske markedsvilkår i år (altså et fald på 22 procentpoint), og 27 pct. forventer en forringet økonomisk situation næste år (altså 15 procentpoint færre med et negativt syn).

Den øgede optimisme hos ejerlederne kan have flere forklaringer. Dels kan den skyldes udviklingen mod en åbning af samfundene efter lavere smittetal, og dels har markedsvilkårene måske alligevel ikke har udviklet sig så negativt som forventet.

”Nu er Thomas og jeg ikke økonomer, men regnskabsforskere. Og jeg tror, at ”rigtige” økonomer i højere grad kigger på tidligere kriser og lærer af dem. Men jeg tror ikke, at virksomhederne opfatter denne krise som tidligere kriser opfattedes. Kommentarene fra virksomhederne i vores undersøgelse viser, at mange af dem i første omgang tænker det som en logistikkrise. De er altså stadig ikke så sikre på, at det sætter sig som en økonomisk krise,” siger Jeppe Christoffersen.

Andelen af virksomheder, der for næste år forventer uændrede økonomiske vilkår i forhold til før krisen, altså primo 2020, er uændret fra 10. april til i dag på ca. 52 pct. af de adspurgte virksomheder, mens andelen, som forventer en forbedret økonomi, er steget fra 11 pct. til 23 pct. Med andre ord var sortsynet i erhvervslivets underskov betydeligt større for knap to måneder siden.

Forskerne har udviklet et overordnet forventningsindeks, som afspejler, hvor mange virksomheder der forventer samme eller bedre økonomiske vilkår i år og næste år. ”De danske ejerledende virksomheder er klart mindre pessimistiske, end da vi startede spørgeskemaundersø-gelsen, både for 2020 og 2021. De højere forventninger har især vist sig over de seneste to-tre uger, hvor samfundet for alvor er begyndt at genåbne igen,” siger lektor Jeppe Christoffersen.

De indsamlede data viser også, at der er størst sortsyn inden for kultur, forlystelser og sport. Dette nok ikke fordi der fortsat er formel nedlukning, men fordi der kan være tale om en generel ændret forbrugeradfærd, hvor danskerne undgår mange mennesker. 60 pct. af disse adspurgte virksomheder ser også forringede økonomiske vilkår næste år.

Også hoteller og restauranter ser fortsatte betydelige negative effekter næste år, måske af samme grunde. 55 pct. ser forringede økonomiske vilkår i forhold til før krisen, men 17 pct. forventer fremgang næste år.

Brancher, der kun i begrænset omfang forventer en ringere økonomisk situation næste år i forhold til før krisen, er bl.a. fast ejendom (24 pct. af de adspurgte forventer en forringet økonomisk situation), liberale erhverv (32 pct.), transport (34 pct.) og bygge- og anlægsvirksomhed. Byggevirksomhederne forventer stort set at være tilbage i fulde omdrejninger næste år, idet 34 pct. forventer ringere økonomi og 13 pct. bedre økonomi, måske fremmet af et ophævet anlægsloft hos kommunerne.

I forhold til de første målinger af virksomhedernes forventninger i starten af april er der kommet betydeligt mere optimisme i ejendomssektoren, fremstillingsvirksomhed, information & kommunikation og transportvirksomhed.

ANDEN HOLDNING HOS ANALYTIKERE
Den øgede optimisme for markedsvilkårene i 2021 i dansk erhvervsliv står i skarp kontrast til estimater fra aktieanalytikere for dette og næste års underskud. For de 600 største børsnoterede selskaber i Europa, samlet i Stoxx 600-indekset, bliver der på ugebasis indsamlet estimater fra analytikerne. Her er billedet stik modsat vurderingen hos de danske selskaber:

Analytikerne har de seneste uger fortsat med at nedjustere deres indtjeningsforventninger til de børsnoterede selskaber. Seneste data fra i tirsdags viser, at selskabernes allerede i første kvartal af 2020 har haft et overskudsfald på 37 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De faldende overskud ventes at fortsætte de næste tre kvartaler, med overskudsfald på 51 pct. i andet kvartal, 37 pct. i tredje kvartal og 18 pct. i fjerde kvartal. Analytikerne forventer også et økonomisk comeback for virksomhe-

derne, men slet ikke i samme omfang, som det fremgår af CBS-data: I andet kvartal næste år ventes 60 pct. fremgang i overskuddene, i forhold til andet kvartal i år.

Men det bringer kun overskuddet tilbage til indeks 80, altså 20 pct. under niveauet før krisen. Analytikernes estimater er kun i overensstemmelse med de danske data, hvis der sker et endnu stærkere comeback for de store europæiske virksomheder i tredje og fjerde kvartal næ-ste år. Særligt ses i Stoxx 600-selskaber voldsom resultatfremgang inden for cykliske forbrugsvarer, banker, industri og teknologi.