Unfair eksportkredit presser danske vindmølleproducenter

Dansk eksportkredit har stigende problemer med at konkurrere med tysk, engelsk og asiatisk eksportkredit, der giver vindmølleprojekter, som nationale leverandører byder på, en kunstig god rating. Præmieforskellen, der ofte er 0,5 pct., kan være afgørende for, hvem der får ordrerne, skriver fagredaktør Carsten Steno. 

Statslige eksportkredit-institutter i Tyskland, Storbritannien og i asiatiske lande som Japan og Sydkorea er i stigende grad begyndt at tilgodese lokale vindmølleproducenter med kunstigt lave præmier på garantier for at stille dem bedre i konkurrencen med vindmølleproducenter som Vestas og dansk/tyske Siemens Gamesa. 

Det mærker man hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, der er en fusion af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og den Danmarks Grønne Investeringsfond. Konkurrencen skærpes yderligere, fordi prisstigninger og højere renter udløser krav fra vindmølleoperatører om genforhandling af allerede indgåede kontrakter. 

Afgørende renteforskel

Adm. Direktør i EIFO, Peder Lundquist, siger til Økonomisk Ugebrev, at EIFO i disse tider skal anstrenge sig endnu mere end ellers for at hjælpe de danske vindmølleproducenter med at få ordrer hjem.

”Vi oplever, at en række statslige eksportgaranti-institutter giver projekter en kunstigt god rating. Det gælder i f.eks. Tyskland og Storbritannien, men også andre steder, hvor man i stigende grad forsøger at tilgodese lokale producenter. Også Norge er meget sulten efter at komme ind på markedet for vind.”

Forskellen mellem en kreditmæssig baseret rating og en ”optimistisk” rating kan være væsentlig og i nogle tilfælde mellem 0,4-0,5 pct. på garantipræmien. Sammen med andre forhold i markedet kan denne forskel have betydning for, hvem der får en ordre, fordi vindmølleprojekter er kapitalkrævende og finansieringsmæssigt strækker sig over 15-20 år. 

”Vi mærker også, at flere vindoperatører kommer tilbage og beder om nye vilkår på eksisterende projekter, fordi priserne på vindmøller er steget, og fordi de højere renter gør det svært at få projektet til at hænge sammen økonomisk. Disse genbesøg af betingelserne er også med til at udfordre os,” siger Peder Lundquist.

EIFO vil ikke gå med i en usund konkurrence mod andre landes statskasser om lavere præmier, men det betyder ikke, at danske producenter og EIFO dermed er ude. 

”Vi har over mange år oparbejdet stor erfaring i at strukturere garantier og finansiering i vindmølleprojekter. Det kan godt være, vi er lidt dyrere, men vi kan henvise til, at vi altid følger projekterne til dørs og bidrager til, at enhver får sit. Og det er der heldigvis stadig mange i markedet, der godt ved og har erfaring for,” siger Peder Lundquist. 

Problemerne bekræftes i den seneste investorpræsentation fra Vestas, hvor der henvises til vigende ordre-indgang i alle regioner, fordi kunderne har svært ved at ”afbalancere” omkostningerne som følge af inflation og stigende usikkerhed om finansieringen.

Senest er to store vindmølleprojekter ud for den amerikanske østkyststat Massachusetts blevet udskudt, fordi operatøren ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Desuden har Ørsted for nylig måttet tage en nedskrivning på sit Sun Rise-vindprojekt ud for New York State.

Tysk producent vinder frem

Aktieanalysechef Jacob Petersen, Sydbank, der følger Vestas tæt, genkender billedet af det stigende pres på danske producenter og deres finansielle partnere. 

Han peger på, at tyske Nordex har vundet markedsandele i 2022. Samtidig har ordre-indgangen i Vestas været lavere, fordi vindmølleoperatører har sat projekter i stå eller søger at genforhandle dem. 

”Vindoperatørerne ved godt, at der er en lavere risiko for, at projekter fejler, hvis de gennemføres med Vestas og danske finansierings- og garantiløsninger. Men hvis denne Vestas-fordel trylles væk af indirekte statsstøtte i form af lavere præmier, så kan det godt få en betydning i markedet,” siger Jacob Petersen.

Vindmølleprojekter strækker sig finansieringsmæssigt typisk over en snes år. De første tre år er en konstruktionsfase, hvor der ikke tjenes penge. Under de tidligere mere ”normale” rente- og inflationsforhold blev vindoperatørerne gældfri efter 12-15 år og derefter kunne de tjene penge.

Nu, hvor priserne på vindmøller er steget med 25 pct., og renterne ligeledes er gået i vejret, går der længere tid inden operatørerne er gældfri.

Carsten Steno