Vi er nået til anden ud af tre bølger efter coronavirus

Vi står på kanten af anden bølge efter udbredelsen af corona-virus, hvor nedbrud af de globale forsyningskæder for alvor begynder at påvirke makroøkonomien. I en gennemgang af følgeeffekterne af den globale virus vurderer Saxo Bank, at udbudschokket nu begynder at blive synligt, og at det vil sætte sig bredt i erhvervslivet. Forvent også en tredje bølge med negative effekter på kreditmarkederne og stramning af finanserne for SMV’er, lyder vurderingen.

Samfundsøkonomisk har vi kun lige set starten på de makroøkonomiske effekter af corona-virus, som senest er begyndt at brede sig i Europa og USA. Saxo Bank gennemgår i en analyse de tre faser, som bankens analytikere ser udspiller sig for tiden. Vi gengiver her hovedpunkterne i analysen, fordi vi vurderer, at banken overvejelser om forløbet herfra virker realistiske og saglige.

FORSYNINGSKÆDER KNÆKKER
Den første bølge ramte os for alvor for to uger siden, da det stod klart, at corona-virus ikke var et isoleret kinesisk fænomen, men at det ville blive verdensomspændende. Efter at flere hundrede millioner kinesere ret tidligt i januar blev sat i karantæne, stod det klart, at kinesisk økonomi ville blive ramt. Men også de mange virksomheder, som leverer komponenter og færdigvarer til europæiske og amerikanske virksomheder, vil føle det. Effekten på de finansielle markeder var som bekendt abrupt med aktiekursfald på over 10 pct. på en enkelt uge.

Saxo Bank skriver: ”The Second Wave is just starting.” Et meget synligt tegn på den anden bølge er bl.a., at den seneste opgørelse af erhvervstilliden fra de amerikanske indkøbschefer i ISM særligt viser problemer i supply chain, og det skaber problemer i mange virksomheder med at få vigtige komponenter til deres produktion, bl.a. inden for fødevarer, elektronik, bryggerier og tobak.

Analytikerne forventer, at der snart kommer en tredje bølge, i form at et credit squeeze på grund af strammere finansielle markedsvilkår, og det vil i særlig grad ramme den brede underskov af SMV-virksomheder. De centrale risikoindikatorer på kreditmarkederne har de seneste uger vist klare tegn på stramninger og markant reduceret

risikovillighed hos professionelle investorer.

Et eksempler herpå er udviklingen i iTraxx Crossover, der afspejler forsikringspræmien mod konkurs i en vifte af europæiske erhvervsobligationer. Torsdag nåede iTraxx et foreløbigt lavpunkt, og det laveste siden foråret 2017, med undtagelse af nogle få uger i december 2018. Samme billede tegnes af amerikanske BB-ratede junk bonds, US High Yield BB Option-Adjusted Spread , som ligger på et højeste niveau siden efteråret 2016.

Saxo Bank skriver, at centralbanker og regeringer vil gøre meget for at undgå, at det udvikler sig til en likviditetskrise. Men banken påpeger også, at det er opfattelsen, at de finansielle problemer vil kulminere omkring tre måneder efter det oprindelige virusudbrud. ”A race against the clock is engaged because we are already two months into this crisis.”

CENTRALBANKERS AKTION
Den amerikanske centralbank kom som bekendt med en krisenedsættelse af den korte rente forleden, altså to gange en kvart procent ned uden for den almindelige møderække. Den implicitte forventning til den amerikanske centralbanks renteactions på næste møde den 18. marts har den seneste uge ændret sig på dramatisk vis.

Nu ser markedet 100 pct. sandsynlighed for en nedsættelse af den korte rente til en halv pct., efter at centralbanken forleden nedsatte renten fra 1,75 pct. til aktuelt1,25 pct.

Det er tydeligt, at markedet nu frygter ikke kun en økonomisk recession, men også et likviditets-squeeze, som kan ramme både den finansielle sektor og underskoven af SMV-virksomheder.

I Europa har ECB åbenlyst diskuteret muligheden for at bidrage med et nødberedskab for likviditetsstøtte til SMV-virksomheder. Men for det hjemlige erhvervsliv skal Nationalbanken stå for eventuelle initiativer i den retning. De enkelte landes nationalbanker ses at kunne yde likviditetsstøtte mod sikkerheder, og der ventes en udmelding herom på næste ECB-møde den 12. marts. Også en mindre rentesænkning ligger i kortene, selvom det næppe vil have den store effekt at øge minusrenten til endnu mere minus.