Del artiklen:

Hvad med ROIC-målsætningen? Det er et spørgsmål, som stadig flere virksomheder står overfor. Enten fordi deres omverden forventer en målsætning for afkastet af den investerede kapital (Return on Invested Capital – ROIC), eller fordi det viser sig uventet svært at leve op til de målsætninger, der allerede er offentliggjort. I de seneste halve år er denne problemstilling blevet endnu mere tydelig, og store selskaber som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Lundbeck og Rockwool reagerer ret forskelligt på udfordringen. Paradoksalt nok har netop disse store selskaber, der i 2015 har måttet konstatere vigende ROIC, udadtil og indadtil gjort mere ud af at bruge ROIC som en målestok for ledelsens præstationer end selskaberne i toppen af listen. Målt ud fra evnen til at skabe ROIC har de største danske børsnoterede selskaber klaret sig middelmå-digt i 2015. Det uvejede gennemsnit for ROIC i 23 ikkefinansielle selskaber i fondsbørsens large cap-indeks er faldet til 15 procent, fra 17 procent i 2014.

Og måske nok så interessant: Udviklingen i ROIC er polariseret. De 11 selskaber, der skabte det bedste ROIC i 2014, har i 2015 præsteret endnu bedre, bortset fra Coloplast. Blandt de 12 ringeste i 2014 har omvendt de ni klaret sig endnu dårligere i 2015, mens én er uændret. Kun to i denne gruppe, DFDS og ISS, har klart forbedret deres ROIC fra 2014 til 2015.

Og det er faktisk vigtigt at kunne bryde ud af en negativ ROIC-tendens. Nogle af de virksomheder, der må notere et lavt og nedadgående ROIC, risikerer også langsigtet at komme til at tilhøre en tabergruppe, antyder en undersøgelse fra McKinsey. Men omvendt: Blandt de bedste virksomheder er det især de rige og succesfulde, der bliver endnu rigere og mere succesfulde.

I flere tilfælde er forklaringen på en stor nedgang i ROIC hos de dårligst præsterende i 2015, at selskaberne har nedskrevet aktiver. Nedskrivningerne kan ses som en naturlig følge af, at disse aktiver jo netop i de foregående år har givet et utilfredsstillende afkast. At ROIC overordnet er vigende, er et særligt problem for ledelserne i de største danske selskaber, fordi en række af dem netop frem til og i begyndelsen af 2015 har understreget, at de ville lægge særlig vægt på at blive målt på deres evne til at skabe afkast af den investerede kapital.

Nu reagerer de ret forskelligt på den vigende ROIC:

De skærper og præciserer målsætningen for fremtiden: Lundbecks topchef Kåre Schultz har reageret mest offensivt ved at offentliggøre en strategiplan, der skal løfte Lundbecks ROIC til over 25 procent, hvilket – hvis det lykkes – kan give pharma-selskabet et af de højeste afkast blandt de store danske børsnoterede selskaber, hvoraf andre, for eksempel DSV, dog arbejder sig hen mod samme mål.

De lemper deres målsætninger: Rockwool skal ifølge koncernchef Jens Birgerssons ny Business Transformation Program, der blev offentliggjort i november, gradvist øge ROIC til 14-15 procent i 2018, efter at det ikke er lykkedes at nå den tidligere målsætning på 15 procent i de foregående år. For A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg illustrerer de mere forsigtige ROIC-målsætninger, hvor overraskende svært nogle selskaber har fået ved at vurdere deres fremtidsudsigter i den New Normal 2.0, der har ramt dem i de seneste år, og som har medført opbremsning i BRIK-landene og faldende råvare- og energipriser.

De anvendte ROIC-tal i denne analyse er hentet fra faktaark, som Nasdaq OMX i samarbejde med den internationale analysevirksomhed Morningstar har offentliggjort for de enkelte selskaber. Vi bruger tallene fra disse fakta-ark for at kunne foretage en sammenligning. Tallene svarer ikke altid til de tal, som selskaberne selv offentliggør i deres årsregnskaber, og som ofte er udregnet på forskellige måder. ROIC er blevet et centralt måletal på tværs af brancher, fordi det illustrerer, hvor godt et selskab kan udnytte sine netto driftsaktiver og skabe afkast til aktionærerne.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her