”Vil du være min uvildige undersøger?” Hvordan kan en sagkyndig undersøgelse af en bank være uvildig, når det er banken selv, der udpeger de sagkyndige, spørger SF’s Lisbeth Bech-Nielsen. Derved at banken kun kommer med en indstilling, svarer erhvervsministeren:
”Det centrale i Finanstilsynets afgørelse om uvildighed er, om den eller de sagkyndige har tilknytning til virksomheden, eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighed i forhold til virksomheden. Hvis Finanstilsynet ikke kan godkende den eller de sagkyndige personer, skal virksomheden hurtigst muligt foreslå en ny sagkyndig person.”