Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

White paper: Ørsted råber om hjælp til myndigheder

Morten W. Langer

onsdag 21. maj 2025 kl. 11:55

Rasmus Errboe - CEO Ørsted
Rasmus Errboe - CEO Ørsted

Ørsted har for nylig fremlagt et white paper, som har til formål at understøtte den fremtidige udbygning af offshore vindparker i overensstemmelse med EU’s klimamålsætninger. Den store grønne energigigant beskriver også scenarier, hvis der ikke sker noget. Nemlig at Ørsteds forretningsmodel bliver truet, fordi investorer fortsat vil lægge store vindprojekter på is. Ørsted påpeger, at staterne bør garantere faste elpriser og accelerere elektrificering af samfundet. Den foreslåede statsstøtte kan løbe op i 120 mia. euro fra 2031 til 2045, oplyses det. Chefredaktør Morten W. Langer gengiver her hovedpunkter fra Ørsteds white paper ”Offshore Wind at a Crossroad”.

Når man læser Ørsteds aktuelle white paper får man indtrykket af, at det både handler om et råb om hjælp fra Ørsteds topledelse for at sikre selskabets økonomisk overlevelse på den lange bane, men også et opråb om, at der skal helt andre boller på suppen, hvis myndighederne skal tage egne målsætninger om grøn omstilling alvorligt.

For at komme tilbage på sporet, skal der ske drastiske ændringer fra myndighederne side. Det kommer vi tilbage til. Konsekvenserne for den grønne off shore vindindustri og for Ørsted er også meget alvorlige, hvis der ikke sker noget.

Man får nærmest indtrykket af, at Ørsted kan blive overlevelsestruet, selvom det ikke er sådan, det direkte formuleres. CEO Rasmus Errboe skriver i forordet: “We at Ørsted are ready to do our part. […] But this will require collaboration with governments to deliver a safe, sustainable, affordable energy future.”

Problemet er aktuelt, at nyinvesteringer i store vindprojekter i Europa er gået i stå, fordi investeringscasen simpelthen ikke er attraktiv for investorerne. Den vigende investeringslyst hænger sammen med vindindustriens onde cirkel, som skabes af usikre salgspriser på elproduktionen fra vindprojekterne, manglende udbygning af internationale el-infrastrukturer, højere anlægsomkostninger, stigende renter og kostbare projekt-aflysninger.

Det påpeges, at denne cyklus gør det svært for Ørsted at nå egne vækstmål og mindsker mulighederne for at realisere kommende vindparker på økonomisk bæredygtige vilkår. Der er altså helt klar en god forklaring på, at en stribe finanshuse de seneste uger har nedjusteret deres kursmål på Ørsted-aktien. Og aktiekursen er aktuelt den laveste i knap ti år – og siden børsnoteringen til kurs 239 – mod aktuelt 247.

Garanteres en mindstepris

Ørsteds white paper beskriver to veje frem for at redde offshore vindindustrien og accelerere den grønne omstilling i Europa. For det første skal der skabes systemer, som garanterer investorerne en fast elpris fra vindmølleproduktion.

Ørsted foreslår en model, hvor vindinvestorerne garanteres en mindstepris på den afsatte grønne el. Konkret foreslås en ti-årig CfD-ramme (Contracts for Difference), som garanterer en mindstpris, hvis og når markedsprisen falder under dette prisleje. Modellen skal sikre, at der opføres 100 GW offshore projekter over ti år, med 10 GW årligt i perioden 2031 til 2040.

Den samlede støtteomkostning for EU-staterne afhænger altså af markedsprisen på el. Den skønnes til at kunne løbe op i otte mia. euro per år, ellers 120 mia. euro i kontraktperioden på CfD-kontrakterne med en løbetid på 15 år. Det påpeges, at støttebeløbet også kan blive lavere, hvis markedspriserne er højere end aftaleprisen. I disse perioder kan offshore projekterne generere indtægter til staterne.

For det andet skal samfundet elektrificeres langt mere. I dag er det nemlig sådan, at der ikke er et marked til at aftage den stigende grønne elproduktion. I flere EU-lande overstiger den grønne elproduktion fra sol og vind periodisk hele samfundets efterspørgsel efter elforsyning. Og så længe, der ikke er effektive, lønsomme muligheder for lagring af overskudsproduktion af el, er det ikke rentabelt at øge produktionskapaciteten af grøn el.

Vurderingen er, at hvis elektrificeringen af samfundet udebliver, vil Ørsted få sværere ved at vinde og udvikle projekter, især uden statslige støtteordninger (CfD’er). Der vil være stigende risiko for stranded assets, hvis pipeline-projekter ikke når FID (final investment decision).

Ørsted kan risikere at skulle gentænke strategien væk fra ekspansion inden for offshore vindprojekter. Og Ørsted ville dermed risikere at miste sin aktuelle stærke markedsposition, da volumen og skala er afgørende for vindudviklingsselskabets forretningsmodel.

Derfor skal samfundet elektrificeres markant mere end i dag, hvis den grønne omstilling skal fremmes. Og hvis det ikke sker, kan det true Ørsted og hele offshore vindindustrien på eksistensen. Som mulige initiativer nævnes politisk fremme af elektrificering af industrien, f.eks. via EU’s Net Zero Industry Act, endnu mere elektrificering af transport, blandt andet elbiler og e-fuels, bygningsopvarming med varmepumper og øget satsning på brintproduktion og power-to-x.

Og det hele vil også kræve øgede investeringer i elnet-infrastrukturen, så der er kapacitet til at transportere el i større mængder fra, hvor den bliver produceret, til hvor den bliver forbrugt, også over længere afstande.

Morten W. Langer

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank