Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

40 aktier kan købes billigere end bogført egenkapital

Morten W. Langer

torsdag 12. januar 2023 kl. 11:55

40 aktier kan købes billigere end bogført egenkapital

40 danske aktier handles på fondsbørsen til en pris, der er lavere end den bogførte egenkapital i årsregnskabet. I nogle tilfælde er der reelt tale om billige aktier. I andre tilfælde skyldes den ”lave” værdiansættelse, at selskabet er underskudsgivende eller konkurstruet. Vi gennemgår her de aktier, hvor vi ser et reelt kurspotentiale, fordi de er ”billige”.

Hvis man som investor går efter aktier, der handles på børsen til under den bogførte egenkapital, skal man se sig rigtigt godt for. Som regel er der en god grund til, at aktierne handles under de værdier, selskabets ledelse har sat dem til i regnskabet.

I denne artikel har vi gennemgået en del af de allerbilligste aktier, og for hovedparten af dem gælder, at de hører til en af disse grupper: konkurstruet, meget svage indtjeningsudsigter eller oppustede aktivværdier, eksempelvis på grund af kunstigt høje værdiansættelser af tilkøbte immaterielle aktiver, måske fra nærtstående ikke-uafhængige parter. Det er et udbredt fænomen blandt de mindste børsnoterede selskaber.

I nogle tilfælde er der efter årsregnskabet (hvor egenkapitalopgørelsen er foretaget) tilført ny kapital, som umiddelbart forøger det nøgletal, vi her fokuserer på: nemlig aktiekurs i forhold til selskabets indre værdi.

Disse selskaber er oplagte katastrofer
Hvis vi skal fremhæve nogle af de aktier, som vi ser som oplagte katastrofer, kan vi blot starte øverst på listen: Conferize handles til 0,3 gange den bogførte egenkapital. Ved halvåret var den bogførte egenkapital 22 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. var likvider efter et cash burn på 4,5 mio. kr. i halvåret og en omsætning på 18.303 kr.

De nye hovedaktionærer overtog eventplatformen, efter blandt andet Lars Kolind havde kastet håndklædet i ringen. Eneste halmstrå lige nu synes at være overtagelsen af abonnementsplatformen Suubz, som fra lanceringen i februar til halvåret omsatte for over 100.000 kr., oplyses det. Ifølge Suubz 2021-regnskab blev det dog startet i april 2021. Udfaldsrummet for Conferize synes nu at være, at det enten er på vej mod konkurs eller en kapitalforhøjelse. Eller at Suubz bliver redningsmanden for et Conferize, som efterhånden har været igennem en lang lidelseshistorie. Med andre ord: Der er en god grund til den lave værdiansættelse.

Tilsvarende historier kan man fortælle om en del af de andre billige aktier. Blandt andet også Spenn Technology, der er en videreførelse af NP-investor. På den lange bane kan det ikke udelukkes at Spenn bliver en lønsom forretning. Men der er lang vej igen, og det vil kræve tålmodige (norske) investorer at bære den igennem.

Tre forhøjelser af aktiekapitalen hen over efteråret består næsten udelukkende af apportindskud, antageligt fra aktionærer eller samarbejdspartnere. Selskabets overlevelse synes sikret indtil videre, efter at det for nogle dages siden blev oplyst, at selskabet har fået lånefinansiering på 30 mio. NOK til en rente på 10 pct. Men generelt er gennemsigtigheden i rapporteringen kritisabel.

Nogle af de ”billige” aktier, som vi har mere fidus til, er Harboes Bryggerier, som dog fortsat er præget af elendig selskabsledelse og en temmelig enerådende hovedaktionær. Men her kan man spille på et generationsskifte, som må komme tættere på som følge af hovedaktionærens alder. Harboes ville være en oplagt overtagelseskandidat for et større bryggeri.

I den billige ende findes også flere bankaktier, som meget vel kan blive gode køb, dels på grund af stigende korte renter, der giver grundlag for forhøjede udlånsrenter for kunderne, og dels fordi meget tyder på, at den kommende recession ikke bliver så hård som tidligere ventet.

Morten W. Langer

40 aktier 01

40 aktier 02

40 aktier 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank