Hvad betyder den nye stål- og aluminiumstold på 50% for Europa?

Vil de nye toldsatser overhovedet holde, eller får vi en ny TACO?

Før vi går ind i den sandsynlige effekt, er det rimeligt at spekulere på, om den nye højere toldsats på disse specifikke varer overhovedet vil holde. Selvom den højere told er nyttig for den amerikanske stålindustri, vil den sandsynligvis forårsage uro blandt producenter i downstream-segmentet, der er stærkt afhængige af stål og aluminium som input. Det vil tage tid for den amerikanske metalindustri at reagere på den øgede indenlandske efterspørgsel, og i mellemtiden vil der sandsynligvis være mangler og/eller meget højere omkostninger. Det ville derfor ikke overraske os, hvis vi ser endnu et eksempel på  Trump Always Chickens Out , eller TACO, som det er blevet kendt på finansmarkederne, hvor virksomheders lobbyvirksomhed i sidste ende fører til en udsættelse eller udbredte undtagelser fra de nye toldsatser.

Anvendelsesområdet er bredere end tidligere stål- og aluminiumstoldsatser…

Bemærk, at den forrige runde af stål- og aluminiumstold under Trumps første præsidentskab kun påvirkede metaleksporten, men ikke deres afledte produkter med et højt metalindhold. Denne gang er det anderledes, og afledte produkter er også inkluderet – fra byggematerialer som rør, skruer og bolte til visse forbrugsvarer, lige fra ski til elektronik. For sidstnævnte er det vigtigt at bemærke, at kun metalkomponenten i produktet er underlagt den højere told, mens resten er underlagt den lavere basistold på 10 %. Når man ser på stål og aluminium alene, er omkring 9,5 mia. EUR i EU’s eksport til USA påvirket af 50 %-tolden – eller 1,8 % af EU’s samlede eksport til USA. Afledte produkter tilføjer yderligere cirka 18,5 mia. EUR til blandingen, hvilket giver i alt 5,3 % af EU’s eksport til USA, der er helt eller delvist berørt. Da USA tegner sig for omkring 20 % af den samlede EU-eksport, betyder det, at omkring 1 % af den samlede EU-eksport er helt eller delvist påvirket af de nye toldsatser.

…men vækstpåvirkningen på EU burde stadig være lille

I overensstemmelse med Trumps forventning er 50%-tolden på stål og aluminium så uoverkommelig, at den sandsynligvis vil drive eksporten af ​​disse produkter ned til næsten nul. Det er dog usandsynligt, at det vil være tilfældet for afledte produkter, især dem med relativt lavt metalindhold. Det er også sandsynligt, at virksomheder, når tolddeklarationer foretages, vil deklarere metalværdien så lavt som muligt for at undgå, at varerne bliver underlagt højere told, eller finde andre måder at afbøde virkningen på. Alt i alt mener vi, at den højere toldsats vil være nok til at reducere den samlede EU-eksport med omkring 0,5%. Dette inkluderer et kollaps i metaleksporten og et mindre fald i eksporten af ​​afledte varer. I sig selv ville dette reducere væksten med omkring 0,1 procentpoint i 2. og 3. kvartal, hvilket er lille nok til at holde os inden for rimelige grænser for vores basisscenarie for en kraftig vækstafmatning i løbet af de næste par kvartaler på baggrund af amerikanske toldsatser, men ikke noget, der tipper eurozonen ud i en nedtur. Som beskrevet i vores seneste  Global Monthly forventer vi, at eurozonen vil vokse med lunkent 0,1 % k/k i 2. og 3. kvartal og kun stige til 0,2 % i 4. kvartal. Dette er et godt stykke under trenden og kommer på trods af den løbende forbedring af den indenlandske efterspørgsel.

Nettoeksport af energiintensive materialer til USA ligner en afvigelse

Stål- og aluminiumsproduktion er meget energiintensiv, mens EU først for nylig er kommet ud af en alvorlig energikrise og fortsat står over for langt højere energipriser end sine vigtigste handelspartnere. Når man ser på stål- og aluminiumseksporten samlet set, er EU faktisk gået fra at være en lejlighedsvis nettoeksportør til en stor nettoimportør af stål og aluminium siden energikrisens begyndelse. Selvom dette er tilfældet på samlet niveau, er EU’s nettoeksport af stål og aluminium til USA faktisk  steget . Dette er på trods af, at USA har en overflod af energi – så meget, at landet nu eksporterer stadigt stigende mængder energi til EU i form af LNG. Med andre ord eksporterer USA LNG til EU, så det kan fremstille energiintensivt stål, der kan sendes tilbage til USA. Dette er sandsynligvis en rest fra en fortid, hvor USA var nettoimportør af energi, mens EU havde en sikker forsyning af billig energi fra Rusland. Med en nu meget anderledes energisituation står eksporten til USA allerede over for et betydeligt konkurrencepres, som de nye Trump-toldsatser (hvis de fastholdes) sandsynligvis vil forstærke. Når det er sagt, kan der i de kommende år være nye efterspørgselskilder, der kan udfylde det hul, som USA har efterladt.

Højere udgifter til forsvar/infrastruktur og stærkere indenlandsk efterspørgsel kan muligvis bidrage til at lukke hullet

Ved et heldigt sammentræf vil den indenlandske efterspørgsel efter stål og aluminium sandsynligvis stige i EU, netop når den amerikanske efterspørgsel falder. For det første forventes det, at EU vil øge forsvarsudgifterne betydeligt  i de kommende år . Vi vil sandsynligvis få flere detaljer om sammensætningen og timingen af ​​dette på det kommende NATO-topmøde den 24.-25. juni, men vores basisscenarie viser, at eurozonens forsvarsudgifter stiger fra omkring 2 % af BNP på nuværende tidspunkt til 2,5 % ved udgangen af ​​2026. Ifølge et  dokument fra Europa-Kommissionen  fra marts er stål og aluminium ‘essentielle’ input i produktionen af ​​forsvarsudstyr:  “En hovedkamptank indeholder 50 til 60 tons stål af høj kvalitet; et selvkørende artillerisystem på op til 100 tons; et jagerfly 3 tons aluminium.”  Der er således tydeligvis en mulighed for industrien til at omorientere sig væk fra eksport til USA og hen imod den nye vækstmotor i EU’s forsvar. Yderligere kilder til vækst i efterspørgslen vil sandsynligvis komme fra højere tyske infrastrukturudgifter og mere bredt i Europa fra højere efterspørgsel efter byggeri og indenlandske varer på baggrund af faldende renter. Vækstslaget fra lavere eksport til USA kan derfor meget vel vise sig at være kortvarigt.