Bloomberg-aryikel bearbejdet til dansk:

Artiklen beskriver, hvordan de globale finansielle vilkår igen er ved at blive strammere, hvilket skaber et mindre gunstigt miljø for risikofyldte aktiver som aktier og kreditobligationer. Ifølge Simon White fra Bloomberg skyldes det især stigende globale styringsrenter og højere råvarepriser, som tilsammen presser de finansielle markeder og realøkonomien.

I 2023 blev de finansielle vilkår ellers markant lempet. Det skete i kølvandet på den såkaldte “Yellen pivot”, hvor den daværende amerikanske finansminister øgede udstedelsen af korte statsgældsbeviser. Det gjorde det muligt for pengemarkedsfonde at finansiere det amerikanske underskud ved at bruge likviditet, der tidligere havde været parkeret i Federal Reserves reverse repo-facilitet. Denne mekanisme tilførte indirekte likviditet til markedet og var med til at understøtte risikofyldte aktiver.

Men ifølge teksten er denne periode nu ved at være forbi. De finansielle betingelser strammes igen, hvilket ses i Whites egen Global Financial Tightness Indicator, GFTI. Indikatoren måler en bred kombination af globale centralbankrenter, råvarepriser, kreditspænd og aktiekurser. Når indikatoren falder, signalerer det strammere finansielle vilkår. White fremhæver, at GFTI nu er begyndt at falde, hvilket historisk har været negativt for cyklisk vækst, blandt andet målt ved den amerikanske ISM-indikator for industrien.

En central pointe er, at stramningen sandsynligvis ikke er slut endnu. Mange centralbanker har endnu ikke hævet renterne tilstrækkeligt til at modvirke de inflationspres, som især kommer fra højere energipriser. Norge og Island nævnes som nogle af de første lande, der allerede har reageret med renteforhøjelser. Men den overordnede retning er ifølge White klar: flere lande og centralbanker bevæger sig mod højere renter.

Dette understøttes af den såkaldte Advanced GFTI, som bygger på globale pengemarkedsfutures og fungerer som en ledende indikator for GFTI med omkring seks måneders forspring. Denne indikator peger på, at de finansielle vilkår snart kan blive strammet endnu mere markant. Futuresmarkedet signalerer altså, at investorer forventer yderligere rentestigninger og dermed et fortsat pres på likviditet og finansieringsvilkår.

Artiklen peger også på, at stramningen kan ses i den globale reale rentekurve, som er blevet stejlere. Det betyder, at de reale renter – altså renter korrigeret for inflation – har ændret sig på en måde, der afspejler et strammere pengepolitisk miljø. En lignende udvikling sås, da Federal Reserve og andre centralbanker begyndte at hæve renterne efter pandemiens inflationschok.

Konklusionen er, at markedsmiljøet bliver mere fjendtligt for aktier og kredit. Hvis aktier og kreditobligationer begynder at falde som følge af de strammere vilkår, vil det i sig selv bidrage til yderligere finansiel stramning. Det kan skabe en negativ selvforstærkende effekt, hvor højere renter og lavere aktivpriser dæmper vækst, risikovillighed og kreditgivning. Tekstens overordnede budskab er derfor, at investorer bør forberede sig på et vanskeligere klima for risikofyldte aktiver, efter en periode hvor likviditetsforholdene ellers havde været usædvanligt støttende.

——————————————————————————————