Tivoli og Danske Andelskasser er de eneste to danske mid cap-selskaber, der har lige så mange kvinder som mænd i den daglige topledelse. I 63 pct. af mid cap-selskaberne er andelen af kvinder i topledelsen nul pct. I de underliggende ledelseslag går det bedre – her har hver fjerde virksomhed mindst 40 pct. kvindelige mellemledere. Redaktør Claus Strue Frederiksen gennemgår her kvindeandelen af topledere og mellemledere i mid cap-selskaberne.
Forlystelsesparken Tivoli topper sammen med banken Danske Andelskasser listen over danske mid cap-selskaber, der har den højeste procentandel kvinder i topledelsen. Begge selskaber har lige så mange kvindelige som mandlige topledere. Men det er stadig mere reglen end undtagelsen, at topledelsen i mid cap-selskaberne udelukkende består af mænd.
Topledelsen består i disse selskaber ofte kun af 2-3 personer, og opgørelsen viser, at det stadig er vanskeligt at få kvinder ind på posterne som CEO og CFO, altså også i de mellemstore børsnoterede selskaber.
Når det gælder mellemlederne, altså laget under topledelsen, er der også få kvindelige ledere i danske mid cap-selskaber – om end kvindeandelen er højere her end i selve topledelsen.
Syv mid cap-selskaber, nemlig Gyldendal, Sparekassen Sjælland, UIE, Flügger, Matas, Tivoli og BankNordik, har mellem 40 og 50 pct. kvindelige mellemledere. I bunden af listen ligger Vestjysk Bank, Solar, Aquaporin, Aarsleff, Brdr. A & O Johansen, Brdr. Hartmann og Green Hydrogen Systems – alle med under 20 pct. kvindelige ledere.
Claus Strue Frederiksen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.