Årsudsigt 2: Solskin efter aktienedtur i foråret

Efter en flad eller negativ udvikling i den første del af året, hvor der sker endelig tilpasning til varige højere renter, fortsat en vis inflation og geopolitisk usikkerhed, ser vi en masse positive drivkræfter, der i andet halvår eller tidligere kan løfte aktiemarkederne frem. Vi ser altså en stribe langsigtede muligheder, som vil understøtte aktierne de næste par år.

Men vi skal altså igennem en negativ tilpasning, hvor de overkøbte tilstande på aktiemarkedet afvikles, og hvor der kommer mere klarhed om dybden af en eventuel recession og tempoet i centralbankernes rentenedsættelser. Grundlæggende er der forude en række stærke dynamoer for indtjeningsudviklingen i de børsnoterede selskaber.

For det første har vi kun set de første effekter af øget digitalisering og de positive effekter af kunstig intelligens i virksomhedernes interne processer, markedsføring, produktudvikling og markedsforståelse. De virksomheder, der for alvor formår at udnytte de nye muligheder, bliver vindere. Men der vil også være tabere, som bliver kørt over af nye innovative konkurrenter.

Og så vil der opstå helt nye industrier, som kommer op med nye AI baserede teknologier indenfor mange forskellige brancher, blandt andet medtech, byggeri og transport, som de næste 3-5 år vil kunne ændre verden. Der vil komme masser af spændende nye investeringsmuligheder.

For det andet er der allerede nu tegn på, at de store techselskaber også de kommende år vil levere stor overskudsvækst. Den kortsigtede korrektion forventer vi også vil ramme tech, dels på grund af lidt højere renter, dels på grund af høje værdiansættelser. Men det vil nok være en parentes, før tech-aktierne fortsætter op.

For det tredje forventer vi, at de grønne investeringer for alvor kommer op i tempo i løbet af året. Det vil ikke mindst begunstige NKT’s store kabelinfrastrukturinvesteringer, samt Vestas og Ørsted, hvor en investering kan blive interessant, når den interne oprydning er tilendebragt. Vi forventer, at myndigheder over hele den vestlige verden vil subsidiere grønne investeringer i kampen for at nedbringe CO2-udledning og reducere afhængigheden af Rusland, Iran og andre OPEC-lande.

For det fjerde ser arbejdsmarkedet i USA og Europa fortsat stærkt ud, og selv med stigende arbejdsløshed er der næppe udsigt til en dyb nedtur med massearbejdsløshed.

Det vil lægge en hånd under afmatningen, som kan være hurtigere overstået, end man umiddelbart skulle forvente. Pludselige rentenedsættelser fra centralbankerne vil også understøtte aktiemarkedet. Med disse positive drivkræfter kan vi ikke sige, at alt bliver godt i andet halvår. Der er fortsat masser af usikkerheder derude: Vi skal blot nævne krigen i Ukraine og Gaza, ulmende konflikter mellem USA og Kina om Taiwan, og mulige fortsatte transportflaskehalse i Det Røde Hav.

Det amerikanske præsidentvalg til november bliver en kæmpestor begivenhed, som også vil påvirke resten af verden: Vil USA med Trump i spidsen fortsat yde stor finansiel støtte til Ukraine? Næppe. Og hvad med EU, som fortsat er ved at krakelere, fordi der ikke er styr på flygtningestrømmen fra Afrika. Og fortsatte høje renter vil i løbet af næste år eller næste år igen kaste flere af de sydeuropæiske lande ud i statsgældskriser, som kan påvirke den finansielle sektor i hele Europa. Og det vil udløse et øget politisk pres på de europæiske befolkninger for at acceptere en finanspolitisk union, også danskerne.

Vi vil dog alligevel tillade os at tage de positive briller på, fordi de underliggende drivkræfter er så positive, at det burde overskygge andre problemer. Man kan håbe på, at USA og Europa presser Ukraine til at acceptere en fredsløsning eller en våbenhvile, hvor Rusland får de besatte områder, mod at Ukraine får lov til at indtræde i NATO. Måske naivt, men det kunne slutte en krig, de fleste af os ikke kan se nogen ende på, og som virker helt fastlåst uden nogen vindere.

Og kunne man forestille sig en løsning i Gaza, hvor der indsættes en fredsbevarende styrke, efter at israelsk militær har elimineret terrororganisationen Hamas? Måske også naivt. Men det ville beskytte de lokale palæstinensere mod fortsat at blive ofre i en krig, som de sikkert ikke har nogen interesse i. På den ene side vil Israel kræve, at de ikke møder terror ud af Gaza. På den anden side vil de lokale palæstinensere kunne leve under beskyttede forhold. Det kommer næppe til at ske, selvom man altid kan håbe. Men alternativet er langvarige konflikter, som ikke løser noget som helst. Under alle omstændigheder vil en eskalering af geopolitiske konflikter også påvirke de finansielle markeder, så der er store ubekendte det næste år, som kan ændre markedsvilkårene fra den ene dag til den anden, ikke mindst forholdene på energimarkedet.

Morten W. Langer