Et muligt gennembrud i forhandlingerne om Hormuzstrædet dæmper ikke risikoen for en ny energikrise. Tværtimod lægger et iransk-omansk udkast op til, at skibe med tilknytning til USA, Israel og andre såkaldt fjendtlige stater kan nægtes passage. Forslaget har allerede løftet olieprisen, fordi det i praksis kan give Iran betydelig kontrol over en af verdens vigtigste handelsruter for energi.
Ifølge internationake medier behandles planen nu i det iranske parlament. Den omfatter også mulighed for at blokere israelsk-relateret civil og militær fragt, afvise lande og virksomheder, der skylder Iran kompensation, samt udstede bøder på op til 20 procent af lastens værdi. Dermed fremstår aftalen mindre som en fuld genåbning og mere som et selektivt iransk adgangsregime.
Samtidig eskalerer konflikten omkring Det Røde Hav og Bab al-Mandab. Houthierne har angrebet flere saudiske olietankere og varslet en strategi, der skal lukke adgangen for saudisk skibsfart. Der rapporteres desuden om nye kampe i Yemen og store tab blandt regeringsstyrker. Artiklen vurderer derfor, at en Hormuz-aftale ikke i sig selv vil stabilisere energimarkedet; der skal også en særskilt våbenhvile til i Yemen.
Den skarpe pointe er, at Iran kan opnå strategisk indflydelse på to fronter samtidig: formel kontrol med trafikken gennem Hormuz og indirekte pres på skibsfarten via Houthierne i Det Røde Hav. Selv en diplomatisk aftale kan derfor efterlade olieprisen sårbar over for nye angreb, politiske særregler og pludselige forsyningsforstyrrelser.
USA signalerer fortsat interesse for en aftale, men forhandlingerne beskrives som vanskelige, og flere afgørende spørgsmål er uafklarede. Artiklen bygger i høj grad på iranske statsmedier, regionale medier og opslag på sociale medier, så flere af oplysningerne bør læses som partsoplysninger frem for endeligt bekræftede fakta.
