Advarslen kommer fra Goldman Sachs-handleren Brian Garrett, som peger på, at den største risiko omkring kunstig intelligens ikke nødvendigvis ligger i aktiekurserne. Den kan i stedet være ved at opstå på obligationsmarkedet, hvor investorerne kræver en højere rente for at låne penge til de enorme teknologiselskaber. Bekymringen er enkel: Kan virksomhederne nogensinde tjene de gigantiske AI-investeringer hjem?
Hvis svaret begynder at ligne et nej, kan problemerne brede sig langt ud over de mest populære AI-aktier.
På papiret er situationen ikke dramatisk. Det amerikanske frygtindeks VIX lå omkring 18, hvilket normalt ikke signalerer panik.
Men inde i markedet er udsvingene langt større. Hukommelseschipaktier bevægede samlet inden for et spænd på 13 procent på én handelsdag, mens Philadelphia Semiconductor Index svingede 7 procent. Det er meget voldsomme bevægelser for selskaber, der hver især kan være flere hundrede milliarder dollar værd.
Goldmans egen panikindikator steg samtidig kraftigt. Handlernes oplevelse var derfor, at markedet føltes langt værre, end det brede S&P 500-indeks viste.
Det er en vigtig pointe: De største aktier kan holde et indeks oppe, selv om store dele af markedet er under pres. Derfor kan investorer opleve betydelige tab i deres egne porteføljer, uden at det fremgår tydeligt af dagens indeksbevægelse.
Garrett formulerer det kontant: Investorer, der havde et fremragende første halvår i 2026, har sandsynligvis haft en meget vanskelig juli.
Teknologiaktier bliver solgt ud
Det er især teknologisektoren, der er kommet under pres.
Hedgefonde har ifølge Goldman været nettosælgere af amerikanske teknologiselskaber i seks af de seneste otte uger. Det samlede salg er blandt de kraftigste, Goldman har registreret i mere end ti år, og kan sammenlignes med uroen i sommeren 2024.
Samtidig er fondenes nettoeksponering mod teknologisektoren faldet dramatisk. I begyndelsen af juni lå den på et femårigt højdepunkt. Seks uger senere var den reduceret til et niveau tæt på bunden af det seneste års historiske interval.
Det kan tolkes på to måder.
Den negative fortolkning er, at professionelle investorer har mistet tilliden til AI- og teknologihistorien.
Den mere positive fortolkning er, at en stor del af de mest nervøse investorer allerede har solgt. Det kan betyde, at udsalget nærmer sig sin afslutning, fordi der gradvist bliver færre tilbage, som skal ud af positionerne.
Goldman mener da også, at der begynder at vise sig tegn på kapitulation – altså den fase, hvor investorer sælger næsten uanset prisen for at komme ud. Det kan være smertefuldt, men historisk er kapitulation også ofte et tegn på, at en nedtur er fremskreden.
AI-regningen er blevet så stor, at hele markedet afhænger af den
Bag uroen ligger de enorme investeringer i datacentre, chips, energiforsyning og anden AI-infrastruktur.
De såkaldte hyperscalere – blandt andre de største amerikanske cloud- og teknologiselskaber – investerer så mange penge, at deres kapitalforbrug er blevet en væsentlig motor for den globale kreditvækst.
Så længe investorerne tror på, at AI-investeringerne senere skaber stor indtjening, kan selskaberne fortsætte.
Problemet opstår, hvis markedet begynder at tvivle på afkastet. Så bliver obligationerne billigere, renterne på ny gæld stiger, og finansieringen bliver dyrere. Det kan tvinge virksomhederne til at bremse investeringerne.
En sådan opbremsning vil ikke kun ramme de store teknologiselskaber. Den vil også ramme producenter af chips, hukommelse, netværksudstyr, strømforsyning og datacenterkomponenter.
Det er derfor, obligationsmarkedets signaler kan være mere alvorlige end et midlertidigt fald i en AI-aktie.
Goldmans overraskende råd: Køb forsigtigt – og køb guld
Trods de dystre advarsler anbefaler Garrett ikke, at investorer holder sig helt væk.
Han vurderer, at forholdet mellem risiko og muligt afkast begynder at se interessant ud i udvalgte hukommelseschipaktier og store teknologiselskaber – men kun for investorer, som har kontanter i reserve og kan beskytte positionerne med optioner.
Han fremhæver desuden aktietemaer, der ikke er direkte afhængige af AI, eksempelvis kvalitetsvirksomheder, forbrugerselskaber og mulige opkøbskandidater.
Guld bliver også nævnt som en mulighed. Argumentet er blandt andet, at centralbankerne igen køber, herunder Kina. Vurderingen er dermed, at guld kan fungere som en beskyttelse, hvis uroen breder sig.
Det er dog vigtigt at forstå, at dette ikke er et almindeligt købsråd. Goldmans forslag bygger i vid udstrækning på avancerede optioner og sammensatte handler, hvor tabet kan begrænses, men hvor afkastet afhænger af meget præcise markedsbevægelser.
Et farligt miks: Mange satsede på det samme
Et af de største problemer er, at investorerne i lang tid har været placeret i de samme handler.
Aktiepositioneringen er fortsat høj, og investorerne har samtidig store positioner i amerikanske dollar. Hvis stemningen vender, kan begge handler blive afviklet på samme tid: Aktier kan falde, mens dollaren svækkes.
Det kan forstærke bevægelserne, fordi investorerne ikke kun sælger på grund af ændrede forventninger. De kan også blive tvunget til at sælge for at reducere risiko eller leve op til interne tabsgrænser.
Goldmans prime brokerage-data viser, at fondenes samlede gearing stadig er høj. Bruttoeksponeringen var 312,5 procent, mens nettoeksponeringen lå på 78,6 procent. Det betyder forenklet sagt, at der er mange og store positioner i markedet, selv om fondene både ejer aktier og har shortpositioner.
Høj gearing er ikke automatisk et faresignal. Men når kurserne bevæger sig hurtigt, kan den udløse tvungne salg og gøre en ellers kontrolleret nedtur mere voldsom.
Dybde: Derfor kan obligationsmarkedet udløse næste aktiechok
Den afgørende mekanisme begynder med kreditspændet.
Et kreditspænd er den ekstra rente, en virksomhed skal betale sammenlignet med en næsten risikofri statsobligation. Når spændet stiger, fortæller markedet, at investorerne kræver mere betaling for at tage risikoen.
For de største teknologivirksomheder handler bekymringen ikke nødvendigvis om konkurs. De har stærke balancer og store kontantstrømme. Spørgsmålet er snarere, om deres investeringsniveau er blevet så højt, at selv deres enorme indtjening ikke kan retfærdiggøre det.
Hvis obligationsinvestorerne kræver højere renter, ændres regnestykket i flere led:
Først bliver ny finansiering dyrere. Projekter, der så rentable ud ved en lav finansieringsrente, kan blive mindre attraktive.
Dernæst kan selskaberne reducere deres investeringer. Det rammer leverandørerne, som har opskaleret produktionen for at møde den forventede AI-efterspørgsel.
Derefter bliver aktiemarkedets vækstforventninger nedjusteret. Chipproducenter og andre AI-vindere handles ofte til høje priser, fordi investorerne forventer mange års kraftig vækst. Selv en mindre nedjustering kan derfor udløse store kursfald.
Til sidst kan tekniske salg forstærke bevægelsen. Trendfølgende investorer og algoritmiske strategier har bestemte kursniveauer, hvor de automatisk reducerer positioner. Goldman vurderer, at sådanne tærskler allerede er brudt i Nasdaq 100, mens S&P 500 ligger tæt på nogle af de tilsvarende niveauer.
Samtidig er korrelationen mellem enkeltaktier meget lav. Det betyder, at aktierne bevæger sig meget forskelligt, og at S&P 500 derfor kan være en dårlig beskyttelse for en konkret portefølje. Goldman fremhæver, at det kan være betydeligt dyrere at forsikre sig mod de risici, en investor faktisk har, end blot at købe beskyttelse mod et fald i det brede indeks.
Det forklarer den tilsyneladende modsætning i markedet: Et relativt roligt indeks kan eksistere samtidig med paniklignende bevægelser i enkelte sektorer.
Goldmans vurdering er ikke, at et sammenbrud er sikkert. Tværtimod mener banken, at den kraftige momentumafvikling muligvis er nået ind i sin sene fase. Kurven med højrisiko- og momentumaktier er allerede faldet 32 procent fra toppen, og positioneringen er blevet betydeligt renere.
Men signalet fra kreditmarkedet bør ikke ignoreres.
For første gang i AI-opturen bliver investorerne for alvor nødt til at stille det spørgsmål, der kan afgøre hele festen:
Hvor store indtægter skal kunstig intelligens skabe, før de astronomiske investeringer faktisk kan betale sig?
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
