Lad det være sagt med det samme: Vi forventer, at aktiemarkederne slutter året 2023 betydeligt højere end dér, hvor vi er i dag. Og det er ikke kun, fordi historien taler sit tydelige sprog: Efter et meget negativt aktieår, kommer historisk næsten altid et positivt år.
Vores vigtigste begrundelse for, at vi ser stigende aktiemarkeder, kan sammenfattes i en enkelt forklaring, nemlig faldende inflation. Den helt store historie bag de faldende aktiemarkeder har været stigende inflation, som centralbankerne nu forsøger at bekæmpe med forhøjelser af de korte styringsrenter.
De højere korte renter har til formål at tage luften ud af økonomien, så væksten bremser op – og så der er mindre pres på efterspørgslen efter energi, råvarer, fødevarer og lønninger.
Hovedopgaven er altså enkel: Inflationen skal ned, og der kommer stadigt flere signaler på, at det nu også er ved at ske. Og historien viser, at aktierne ofte begynder at stige allerede, når inflationen begynder at vise en topformation.
Problemet er selvfølgelig, at centralbankernes renteforhøjelser også kan bremse væksten så meget, at den vestlige verden kastes ud i en recession. Markedet har været nervøst for en dyb recession, men det er ikke sket endnu.
De store partybreakere i 2023 er for det første en alvorlig recession og for det andet faldende overskud i de børsnoterede selskaber. Risikoen for recession er fortsat stor. Men der er fortsat ikke indikationer på en alvorlig opbremsning.
Vi ser god mulighed for en blød landing for de vestlige økonomier i 2023, da en stor del af renteeffekterne allerede er slået igennem på makroøkonomien, og fordi der også er en del positive modeffekter. Blandt andet faldende energi- og råvarepriser, mindre propper i logistikkæderne og tendens til mindre pres på arbejdsmarkedet.
En af årets store jokere bliver de børsnoterede selskabers regnskabsresultater for 4. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023. Negative overraskelser kan udløse en ny nedtur på aktiemarkederne. Men i givet fald forventer vi kun en parallelforskydning i en langsigtet stigende aktiemarkedstrend.
Hertil kommer, at analytikerne allerede har nedjusteret deres forventninger til de to kvartaler ganske meget. I 1. kvartal ses for amerikanske selskaber i S&P 500 indeks en negativ resultatudvikling på samlet minus 1,6 pct. mod plus 5,8 pct. i starten af oktober. Største nedjusteringer har ramt healthcare, materialer, informationsteknologi og kommunikationsservice, mens industri holder stand.
For europæiske aktier er 4.-kvartalsbilledet betydeligt mere positivt. Samlet set forventes for Stoxx600 selskaberne overskudsvækst på 14 pct. i 4. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år, mod plus 22 pct. for godt tre måneder siden. Analytikerne har især nedjusteret sektorer som real estate, ikkecyklisk forbrug, health care og teknologi. Men der er opjusteret indenfor finans og industri.
For de europæiske selskaber har det stor betydning, at makroøkonomien har udviklet sig markant bedre end ventet, og de seneste ledende indikatorer har været bedre end ventet. Blandt andet viser erhvervstilliden for Eurozonen fra analysehuset S&P Global positive takter for anden måned i træk, hvor stigende lønpres dog fortsat er en usikkerhed. Overordnet har de professionelle investorer forøget deres risikotagning markant siden september 2022, og risikovilligheden er aktuelt på niveau med februar 2022, hvor markedsopfattelsen var helt anderledes positiv.
Overordnet er vores syn på aktiemarkedet i 2023 altså positivt, men med en bumpet vej. Det kan meget vel være, at der undervejs skal skrues lidt ned og senere op for aktieandelen igen. Fase et er frem til 4. kvartalsregnskaberne i februar og marts, hvor vi forventer stigende nervøsitet, især hvis makroøkonomien bremser mere op end ventet. Måske skal aktieandelen reduceres en smule op til 4. kvartalsregnskaberne.
Fase to kommer i selve regnskabssæsonen. Hvis der leveres på forventningerne fra de første store selskaber i USA og Europa, er der grund til at genetablere en høj aktieandel. Ved negative regnskabsoverraskelser kan den ledige kapital anvendes til at købe billigere op.
Fase tre er efter regnskabssæsonen, hvor vi forventer, at markederne vil blive drevet frem af vigende inflation og afslutning på centralbankernes renteforhøjelser. Det vil kunne give aktiemarkederne et betydeligt boost, da uændrede og lavere centralbankrenter kan blive tolket som udsigt til ny vækstfremgang forude.
Under overfladen er naturligvis en masse andre begivenheder, som vil påvirke markederne. Men underliggende vil den vigtigste drivkraft være inflation, renter og makroøkonomi. Læs også vores kortsigtede syn på aktiemarkedet, hvor vi ser nærmere på de aktuelle risikoindikatorer.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
