Investorerne har tømt kontantbeholdningerne, jagtet teknologiaktier og positioneret sig til en økonomi uden recession, renteforhøjelser eller opbremsning i AI-investeringerne. Netop den usædvanligt brede enighed får Bank of Americas investeringsstrateg Michael Hartnett til at advare mod at købe mere risiko. Hans foretrukne modtræk er obligationer, defensive aktier, høje udbytter og dollar.
Aktiemarkedets stærkeste fortællinger er efterhånden blevet så populære, at de kan være ved at udvikle sig til markedets største svaghed.
Det er hovedbudskabet fra Michael Hartnett, investeringsstrateg i Bank of America, efter den seneste måling blandt globale kapitalforvaltere. Bankens såkaldte Bull & Bear Indicator er steget til rekordhøje 9,6 på en skala, hvor et højt niveau afspejler ekstrem optimisme og aggressiv positionering.
Hartnetts konklusion er derfor usædvanligt klar: Sommerens bedste taktik er ikke at købe mere risiko, men at reducere eksponeringen eller flytte kapital mod lange obligationer, defensive aktier, udbytteaktier og amerikanske dollar.
Advarslen kommer efter en periode, hvor især AI-relaterede aktier, halvledere og de største amerikanske teknologiselskaber er steget kraftigt. Men problemet er ifølge Hartnett ikke alene, at kurserne er høje. Det mere afgørende er, at investorerne i stigende grad er enige om, hvad der skal ske fremover.
Når næsten alle har købt den samme historie, skal der kun en mindre skuffelse til at udløse et større tilbageslag.
Fire antagelser holder optimismen oppe
Bank of Americas seneste rundspørge viser, at investorernes optimisme bygger på fire centrale forventninger:
Økonomien undgår en hård landing. Federal Reserve hæver ikke renten. De store teknologiselskaber skærer ikke i deres AI-investeringer. Og de politiske magtforhold i USA ændrer sig ikke markant ved midtvejsvalget.
Hartnett sammenfatter konsensus som: ingen landing, ingen renteforhøjelse, ingen reduktion i AI-investeringerne og intet politisk jordskred.
Hver enkelt antagelse kan vise sig at være rigtig. Risikoen opstår, fordi markedspriserne i høj grad allerede afspejler, at alle fire holder samtidig.
Det efterlader kun begrænset plads til positive overraskelser. Til gengæld kan selv mindre negative ændringer få stor betydning, fordi investorerne i forvejen er positioneret til et næsten perfekt forløb.
Kontanterne er blevet sat i arbejde
Kapitalstrømmene understøtter billedet af et marked, hvor investorerne har skruet markant op for risikoen.
De seneste opgørelser viser et samlet inflow på 55,8 mia. dollar til aktier, mens 119,6 mia. dollar er trukket ud af kontantplaceringer. Teknologisektoren har alene modtaget 15,6 mia. dollar på en uge og rekordhøje 48,8 mia. dollar over tre uger. Emerging markets-aktier har fået et inflow på 25 mia. dollar.
Det er ikke nødvendigvis et signal om, at markedet står foran et umiddelbart fald. Men det viser, at mange investorer allerede har flyttet sig fra sidelinjen og ind i markedet.
Dermed bliver den potentielle pulje af nye købere mindre. Samtidig vokser risikoen for, at mange forsøger at komme ud gennem den samme dør, hvis markedets grundfortælling begynder at slå revner.
Halvlederaktier: Kursfald uden kapitulation
Halvledersektoren er et af de tydeligste eksempler.
SOX-indekset, som omfatter de største amerikanske chipproducenter, har været ekstremt overkøbt. På toppen handlede indekset 76 pct. over sit 200-dages glidende gennemsnit – et niveau, der ifølge materialet kun er overgået omkring toppen på teknologiboblen i marts 2000.
Siden er sektoren faldet markant. SOX-indekset er omkring 20 pct. under toppen, mens den gearede halvlederfond SOXL er faldet 55 pct.
Normalt kunne så store kursfald ligne begyndelsen på en attraktiv købsmulighed. Men Hartnett peger på, at investorernes positionering ikke er blevet renset ud. Tværtimod fortsætter pengene med at strømme ind i halvlederfonde. De otte største ETF’er i sektoren modtog yderligere 2,3 mia. dollar på en enkelt uge, og årets samlede inflow var nået op på 46 mia. dollar.
Markedet har med andre ord oplevet et kursmæssigt tilbageslag, men endnu ikke den kapitulation, der ofte markerer en mere holdbar bund.
Det er en vigtig forskel.
Så længe investorerne fortsat køber faldet aggressivt, kan sektoren være sårbar over for endnu en nedjustering af forventningerne.
Tre kontrære handler
Hartnett peger på tre områder, hvor den brede markedskonsensus kan udnyttes kontrært.
1. Køb det, der klarer sig i en afmatning
Når 54 pct. af kapitalforvalterne forventer, at økonomien undgår en landing, mener Hartnett, at den oplagte modposition er lange obligationer, defensive aktier og selskaber med høje udbytter.
Baggrunden er, at konjunkturfølsomme aktier allerede afspejler stor optimisme. Amerikanske bankaktier handler på rekordniveauer, japanske bankaktier er på det højeste niveau siden 1996, britiske banker siden 2007 og europæiske banker siden 2008.
Hvis væksten blot bliver lidt svagere end ventet, kan de mest konjunkturfølsomme dele af markedet derfor blive ramt hårdt.
Hartnetts alternativ er de såkaldte tre D’er: duration, defensives og dividends – altså lange obligationer, defensive selskaber og udbytteaktier.
Det er ikke nødvendigvis et bud på en recession. Det er snarere et væddemål på, at den økonomiske virkelighed bliver mindre perfekt end den, markedet allerede har indregnet.
2. Køb dollar som forsikring mod en renteforhøjelse
Hele 83 pct. af de adspurgte investorer forventer ingen amerikansk renteforhøjelse før midtvejsvalget.
Hartnett mener derfor, at en lang position i dollar kan fungere som en attraktiv forsikring. Argumentet er, at inflationen fortsat kan overraske negativt, samtidig med at energimarkedet er sårbart.
Materialet peger blandt andet på meget lave amerikanske olielagre og en inflationstakt, der – hvis den seneste udvikling fortsætter – kan ende tæt på 3,9 pct. ved årets udgang. En uventet stramning fra Federal Reserve ville sandsynligvis styrke dollaren og samtidig ramme flere af markedets mest populære risikopositioner.
Dollarhandlen er dermed ikke først og fremmest et positivt syn på amerikansk økonomi. Den er et væddemål på, at markedet undervurderer sandsynligheden for, at inflation og renter forbliver højere i længere tid.
3. Vælg de største teknologiselskaber frem for chipsektoren
Den tredje handel er mere nuanceret.
61 pct. af investorerne forventer, at de store amerikanske hyperscalere fortsætter deres massive investeringer i AI-infrastruktur uden nedskæringer. Det er blevet en næsten universel konsensus.
Hartnett anbefaler på den baggrund en relativ handel: køb de største teknologiselskaber og softwareaktier, men gå imod halvlederaktier og andre konjunkturfølsomme selskaber.
Tanken er, at en eventuel opbremsning i AI-investeringerne ikke nødvendigvis rammer alle teknologiselskaber ens.
Chipproducenterne er direkte afhængige af, at investeringerne i datacentre, servere og regnekraft fortsætter med meget høje vækstrater. De store platformsselskaber kan derimod i visse tilfælde blive belønnet for at reducere investeringerne, hvis det forbedrer deres frie cash flow.
Men også denne tese har en farlig bagside.
Hvis hyperscalerne skærer i investeringerne, og de største teknologiselskaber alligevel ikke stiger, vil markedet miste en af sine vigtigste støtter. I det scenario kan faldet brede sig til banker, børsmæglere, industriselskaber og andre cykliske aktier. Dokumentets meget kontante oversættelse er: Risikoen er et regulært markedskrak.
MAGS-fonden bliver markedets temperaturmåler
Hartnett fremhæver ETF’en MAGS, der følger de syv største amerikanske teknologiselskaber, som et centralt pejlemærke.
Et fald under 65 dollar vil ifølge hans model varsle en bredere markedsnedtur, som især kan ramme banker, industriselskaber og andre konjunkturfølsomme aktier.
En stigning over 70 dollar vil omvendt være et signal om, at markedet igen kan være klar til at tage mere risiko.
Det gør de største teknologiselskaber til mere end blot en sektor i markedet. De fungerer i praksis som selve bærebjælken under investorernes risikovillighed.
Så længe aktierne holder stand, kan resten af markedet fortsætte fremgangen. Men hvis de mister momentum, kan de mange investorer, der har positioneret sig til samme positive scenario, hurtigt blive tvunget til at reducere risikoen.
Advarslen er ikke en præcis prognose
Hartnetts analyse bør ikke læses som en sikker forudsigelse af et nært forestående kollaps.
Kontrære indikatorer kan forblive ekstreme i lang tid. Et marked kan fortsætte med at stige, selv om investorerne er optimistiske, kontantbeholdningerne er lave, og værdiansættelserne er høje.
Men analysen viser, at balancen mellem gevinst og risiko er blevet mindre attraktiv.
Da de fleste investorer allerede forventer solid vækst, uændrede renter og fortsatte AI-investeringer, kræver yderligere kursstigninger, at virkeligheden bliver endnu bedre end de meget positive forventninger.
Det er en høj barre.
Den skarpe pointe i Hartnetts analyse er derfor ikke, at nedturen nødvendigvis kommer nu. Den er, at markedet er blevet stadig mere afhængigt af, at næsten intet går galt.
Og netop på det tidspunkt, hvor investorerne føler sig mest sikre, kan det være mest værdifuldt at eje det, som ingen længere ønsker: obligationer, defensive aktier, udbytter og dollar.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
