Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

ALK i comeback på tabletsalget, men svært 2025-mål

Steen Albrechtsen

torsdag 21. marts 2024 kl. 17:25

Peter Halling

Efter en svær periode har den store danske allergiproducent ALK-Abelló leveret et stærkt comeback i takt med, at tilliden til tabletsalget er vendt tilbage. Forude venter dog en umiddelbart svær 2025-målsætning, som snart kan blive afløst af nye strategiske ambitioner frem til 2030. På kort sigt bliver investorerne klogere på fremtiden, når ALK i løbet af 2. kvartal præsenterer sit ”servicetjek” af strategien på en kapitalmarkedsdag, skriver redaktør Steen Albrechtsen

Optimismen omkring ALK-Abelló er for alvor ved at vende tilbage, efter kvartalsregnskabet i november indikerede, at salget af allergitabletter igen udvikler sig positivt, og så kom der også positive resultater fra fase 3 studier i udvikling af allergimedicin til børn. Da regnskabet for 4. kvartal 2023 og udsigterne for 2024 bekræftede dette, var der dømt fortsat optur til aktien.

Den genvundne optimisme omkring udviklingen i ALK, der for nylig har fået ny CEO, betyder, at aktien nu har mere end genvundet det kraftige kursfald på 25 pct. oven på advarslen i april sidste år, hvor ALK offentliggjorde skuffende præliminære tal for første kvartal.

Selvom ledelsen ikke nedjusterede forventningerne til helåret, var tabletforretningens præstation dårligere end ventet, blandt andet på grund af en svag ”indrullering” af europæiske allergipatienter i behandlingsforløb.

Status for 2023 blev en vækst på elleve pct. i tabletsalget, hvilket var i den nedre ende af det i april reviderede interval på 9-14 pct. (tidligere ”op til 15 pct.”). For 2. halvår blev væksten på 13 pct., og ALK’s ledelse forventer nu, at væksten holder ved i 2024. Udsigten er blevet bakket op af blødere nøgletal for udviklingen hen over efteråret, såsom vækst på over ti pct. i patientopstarter og høj vækst i interessen for allergi via oplysningsuniverset klarify.

Alt i alt er der altså solide tegn på, at det kiksede tabletsalg i 1. halvår 2023 med nulvækst var en enlig svale. For 2024 lyder udsigten for ALK på en omsætningsvækst på 9-12 pct., understøttet af en tocifret vækst i tabletsalget globalt. For EU vil ledelsen ikke komme det nærmere end en vækst, der ligger ”solidt over” (”well above”) 2023, dvs. godt over 10 pct.

I vores ører lød det på telefonkonferencen umiddelbart som et sted imellem 15-20 pct., og dermed er der her et godt bidrag til ALK’s samlede vækst i 2024.

Med en fortsat omsætningsvækst er det klart, at indtjeningen også skal følge med op for at berettige investorernes fortsatte tillid. Selvom forbedringerne fortsætter i ALK’s EBIT-margin, så begynder 2025-målsætningen om 25 pct. EBIT-margin at se lidt anstrengt ud.

I 2023 blev der leveret en fremgang til 13,8 pct. fra 10,4 pct. i 2022, mens der i 2024 forventes yderligere en forbedring til 17-19 pct., svarende til en fremgang på 3-5 procentpoint. Bruttomarginen blev forbedret marginalt i 2023 fra 62 til 63 pct., og da der for 2024 i bedste fald er udsigt til blot en marginal forbedring (”on par or sligthly above last year”), er det soleklart, at en forbedring af EBIT-marginen skal komme andre steder fra.

Det bliver dermed primært et spørgsmål om, at omsætningsvæksten skal drive en skalering af de faste omkostninger. Oveni kommer et ekstraordinært bidrag fra faldende R&D-omkostninger, fordi ALK sidste år nåede i mål med to store (og dyre) fase 3 studier.

Samlet set forventes et fald i R&D-omkostningerne til 10 pct. af omsætningen (fra 12,8 pct.), hvilket i sig selv bidrager med næsten tre procentpoint til EBIT-marginen, og dermed er en vigtig komponent i EBIT-margin løftet i 2024.

En lavere stigningstakt i salgs- og marketingomkostningerne end omsætningsvæksten vil bidrage med skalering og dermed bedring af EBIT-marginen. Selvom faldet i R&D principielt sikrer mindst halvdelen af årets forventede fremgang i EBIT-marginen, så vil der selv med et 2024 helt i toppen af forventningen stadig ligge et stort arbejde i 2025 med at komme videre op til 25 pct. målsætningen.

Lytter man godt efter på telefonkonferencen får man da heller ikke indtryk af, at det bliver nemt at indfri 2025-målsætningen. Snarere tværtimod, men redningen kan måske blive, at fokus flyttes frem mod 2030. ALK er med næsten nytiltrådte CEO Peter Halling i front i gang med en fuld gennemgang af strategien (360 graders review) eller sagt med andre ord ”et servicetjek” af strategien.

Med CEO’s ord er det ”ikke med henblik på at ændre ambitionerne, men for at understøtte dem”, hvilket naturligvis er vigtigt at have i baghovedet allerede nu.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank